368 / 695
358
H. C. Rosted
slotsbygninger var bygget af Frederik II i tiden 1577—
1582. Dronning Louise havde i 1720 ladet „det hvide
hu s“ nedrive, så kun slotsbygn ingen på bakken stod til
bage af det oprindelige komp leks
.4
Det gamle slot var im idlertid ikke tilstrækkeligt til at
rumme den store hofstat, da kronprinsen efter sit gifter
mål 1721 med Sophie Magdalene tog sommerophold på
H irschholm . Han gav derfor arkitekten Johan Cornelius
Krieger ordre til at udarbejde en plan for en bebyggelse
på slotsholm en „zu folge dasz Slotsz zu H irtsholm in
eine gute Semetri zu bringen
“ .5
Det faldt ganske naturligt for Krieger også at inddrage
haveanlægget i denne plan, det var jo ganske i barok
kens ånd. Han løste opgaven på en genial måde, og hans
anlæg kom til at præge det senere så berømte H irsch
holm slot, og dets linier spores tydeligt endnu den dag
i dag ikke blot i slotsholmen, men også i den gamle slo ts
have.
Efter Kriegers plan blev der 1724 bygget en lang side
fløj mod vest i een etage. Den rummede bl. a. køkken og
værelser for tjenerskabet. Året efter byggedes mod øst
en anden fløj, hvori der blev indrettet en lille kirke, og
desuden var der her bo lig .for hoffets herrer og damer.
Forbindelsen med disse sidefløje og det gamle slot på
bakken blev tilvejebragt gennem to løngange. Mod syd
var der i 1723 blevet opført et orangeri og et gevæksthus,
forbundet med et lille tårn. Det bar foroven en mærkelig
prydelse udskåret i træ, en hjort, som blev anfaldet af
to hunde. Hjorten bar et gevir, der var taget af en hjort,
kronprinsen engang selv havde skudt i slotshaven . Det
var for øvrigt den, der gav anledning til sagndannelsen
om slottets tilb livelse
.6
Da kronprinsen og hans gemalinde efter et besøg i
Tyskland 1728 besluttede at opføre en ny, moderne ho