HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

3 6 2

H. C. Rosted

som amtsforvalter Hans Jørgen Bergmann sku lle lade

opbygge ved slottet. Arbejdet sku lle omgående iværksæt

tes, så bygningen kunne stå færdig, når hoffet i som 

mermånederne kom til H irschholm

.12

Hidtil har det ikke været muligt at få klarhed over,

hvor denne bygnig kom til at ligge. Den fremdragne plan

viser, at den blev opført vest for den tidligere køkken

fløj, umiddelbart ud mod slotsdammen på et opfyldt

terræn, hvorfor det var nødvendigt at nedramme pæle

i grunden

.13

Som sædvanlig leverede dronningen selv materialerne.

Et fartøj blev fra København sendt ud til Rungsted med

tømmer, og stenene blev leveret fra dronningens tegl

værk i Karlebo. Der blev straks taget fat på arbejdet, og

for at det ikke sku lle trække for længe ud, fik am ts

forvalteren ret til at tage det fornødne antal bønder til

hjælp, indtil der kom en afdeling soldater til Hirsch

holm. Dronningen vågede ellers omhyggeligt over, at

bønderne ikke blev bebyrdet med ekstraarbejde i anled

n ing af de mange byggearbejder

.14

I vore dage vil man betragte indretningen af et køk

ken i en særlig bygning som meget upraktisk; der var

ikke blot en lang vej til de kongelige gemakker i hoved

bygningen, men man savnede også en bekvem forbin

delse dertil. Den samme upraktiske placering af køkke

net genfinder man i det senere H irschholm slot, hvor

køkkenet var indrettet i en af de halvrunde bygninger

foran tårnporten. Når man ikke dengang indrettede køk

kenet i selve hovedbygningen, skyldes det sikkert, at slo t

tet kun blev benyttet under korte sommerophold, og at

man havde rigeligt med tjenerpersonale.

I rigsarkivet findes en tegning, der viser, hvorledes

vestfløjen s rum var fordelt, før køkkenbygningen blev

opført, og stadsarkivets plan oplyser, hvordan man ind