375 / 695
En plan over H irschholm slot
365
Dronning Sophie Magdalene var mest tilbøjelig til at
lade det gamle slot nedrive. Det stod på en lille bakke
og tog fuldstændig synet fra den nye smukke hovedbyg
ning. I 1732 afæskede hun generalbygmester Johan Ernst
en erklæring om, hvorvidt det kunne betale sig at istand
sætte den gam le bygning. På dronningens foranledning
blev der af Københavns magistrat udmeldt nogle kyn
dige håndværksmestre, som skulle syne det gamle slo t
.21
De fandt bygningen meget brøstfældig, men general
bygmesteren afgav en erklæring, der gik ud på, at mang
lerne ved slottet, der var „ilde medhandlet og omgaaet“,
var så ubetydelige, at de med ringe bekostning kunne
afhjæ lpes. Han sluttede med at udtale: „Forresten kan
jeg ey rettere see, end at dette Huus vel kunde staae i
100 Aar endnu, med mindre det skulde afbrydes, fordi
Etagerne ere for lave, og man vilde have Bachen bort
og Gaarden større, for at kunne sætte i den nordre Ende
lige saadan et Huus, som paa den søndre Ende imod
Haven
“ .22
Den gam le bygning blev reddet i denne omgang, men
dronningen ofrede kun det mest nødtørftige på dens ved
ligeholdelse. Da Lauritz Thura afløste Ernst som dron
n ingens bygmester, faldt endelig dødsdommen. I efter
året 1736 gav dronningen ordre til at lade slottet ned
rive, fordi det stod i vejen for det storstilede slotsan
læg, som Thura havde givet tegning t il
.23
Da den nye hovedbygning var opført, måtte overland-
byginester J. C. Krieger omlægge haven, så den kom til
at passe sammen med den nye bygning. I 1731 havde
han udarbejdet et overslag til slotshavens omlægning, et
arbejde, der var beregnet at ville koste
2000
rd.; heri var
dog ikke medregnet de beløb, som billedhuggeren fik for
statuer, der sku lle udsmykke haven
.24
Det var i og for
sig ikke et særlig stort beløb til dette reguleringsarbejde;