374 / 695
3 6 4
H. C. Rosted
over, hvorledes rum inddelingen har været udformet i
bygningens nederste etage. Den store sal blev det natur
lige m idtpunkt; den kom til at gå gennem hele bygnin
gens bredde og sprang ud mod haven med en kraftig
risalit. Da bygningen senere blev ombygget, beholdt sa
len sin form, og det fremgår også af planen, at salen
allerede i begyndelsen har 'fået den udsmykning, der
gjorde den til et af de skønneste rum, nogen dansk byg
ning har kunnet fremvise.
På hver langvæg fandtes en stor marmorkamin, og
desuden var der her ialt
12
nicher, hvori det var hen
sigten at opstille b illedstøtter
.18
Midt i salen blev der i
gulvet anbragt en fontæne, der gav en vandstråle fra
sig i 20— 22 fods højde. Vandet blev opsam let i et stort
kobberbassin, som var dækket af en tyk kobberplade,
når springvandet ikke var i virksomhed. Den køben
havnske fontænemester Nikolaj Grim
19
havde ikke alene
indrettet denne fontæne, men også anlagt de vandled
ninger, der førte vandet til de tolv ørnehoveder, som var
anbragt under nicherne, og hvorfra en tynd vandstråle
rislede ned i små marmorbassiner. Med stolthed anfører
Thura i sin beskrivelse af den store sal, at de mange
fontæner „foraarsagede en angenem Brusen
“ .20
På hver side af salen lå de kongelige gemakker, og i
et par udbygninger mod gårdsiden var der trapper til
de øverste etager. En sammenligning med grundplanen
af første etage i „V itruvius“ viser, at der senere blev
foretaget en ændring af rummene i hovedbygningens
østlige del.
Af tegningen fremgår det, at man allerede på den tid
havde påtænkt en udvidelse af hovedbygningen ved at
opføre en pavillon i hver ende. De er dog kun sk itse
mæssigt antydet og er mindre end de pavilloner, der i
året 1736 kom til at ligge her.