549 / 695
Perlen for alle Ølhuse
5 3 9
om ikke hun tillige havde tænkt: „Den Kontrakt er lige
saa god som rede Penge; thi selv om Navnene Kiilerieh,
Marer og Bense ikke
f orma li t er
staar paa Papiret som
Selvskyldnerkautionister for Lars Peter, saa dækker de
ham i paakommende T ilfæ lde
realiter,
eftersom ingen i
deres højt estimerede Fam iliekreds vil tillade, at Lars
Peter gør Skandale“. Noget lignende har aabenbart de
mange Forretningsfolk, som entrerede med Lars Peter
under de nye Forhold, tænkt. Og det var egentlig ganske
ligetil; thi enhver vidste, at naar man ved Giftermaal
blot naaede at „blive regnet med“ til et Par af de aner
kendte Haandværkerfamilier, var man knæsat hos alle
dem, der i Datidens lille København ved Slægtskab, Ven
skab, Fadder- og Forloverskab var knyttet til hverandre
som en mægtig Kædes Led i Led.
Om Kiilerichs er allerede talt, saa Vejen nu kan føre
os til Skrædermester Marer. Allerede i Begyndelsen af
Aarhundredet, nem lig den 16. December 1805, havde
Skræder Herro Henrich Euchen fra Essen vundet Bor
gerskab i København. Hans Hustru, Helene Christine
Colding, der selv var af Skræderslægt, indgik efter hans
Død Ægteskab med Johannes Georg Marer fra Solothurn
i Schweitz, der saa overtog Euchens Skræderi
.97
I dette
Ægteskab kom ingen Børn; men da Georg Marer efter
sin første Hustrus Død havde giftet sig med Caroline
Wagner, fødte denne ham i 1832 en Søn, den fornævnte
Christian Harald Anton
,98
der blev Louise Marie Madsens
Mand, og i 1835 en Datter, der dog — kun 18 Aar gam
mel — døde i 1853.99 Allerede mens Anton, som han
senere blev kaldt i daglig Tale, var lille, døde Faderen,
hvis Forretning og anden Hustru derefter gik i Arv til
Skrædermester Johan Carl Otto" Oltmann fra Mecklen
burg-Schwerin.100*At Anton som Æ tling af dette Dynasti
ogsaa blev sat til Skræderfaget, fulgte af sig selv, og som
Svend kom han til at arbejde oppe hos Søren Hansen