545 / 695
Perlen for alle Ølhuse
535
paa det Tidspunkt, da Henriette Madsen traadte ind i
Fam ilien, ikke blot gældfrit i sin Forretningsejendom
Bag Hovedvagten, men ejede ogsaa den store Villa Bonne
Esperance paa Strandvejen. En stor Kreds af Sønner og
Døtre fra Søren Hansen Kiilerichs solide Hjem blev saa-
ledes Svogre og Svigerinder til Henriette; en af de sidste
blev for Resten gift ind i den rige Vognmand Bohns Fa
milie, og hvad alt det kom til at betyde, vil vi siden
faa at se.
Men der skulde snart ske endnu mere oppe i „Kristian
F irtal“. Denne Gang drejede det sig om Karens tredie
Søn, Lars Peter. Om ham fortæller Herman Trier, at
han i Begyndelsen af 1853 havde lejet Butik til sin Virk
somhed som Possem entm agerm ester; men saa døde Fa
deren, hvorfor Lars Peter maatte slaa sine egne Planer
itu, lade Butikken overgaa til en anden og i Stedet fort
sætte som Værtshusholder i „Kristian F irtal“, da Mo
deren ikke kunde lede den alene. Dette lyder jo forfær
delig trist for den stakkels Lars Peter; men Sandheden
bag det hele var en ganske anden, og om den faar vi
fyldestgørende Besked gennem Lars Peter Madsens egne
Skrivelser til Magistraten, som Trier øjensyn ligt ikke
har kendt. For det første var der ingen Grund for Karen
til at lade Lars Peter styre Værtshuset efter Jens Mad
sens Død; det kunde hun meget bedre selv, og for det
andet var der ikke megen Fremdrift i Lars Peter. Det er
ganske rigtigt, at han den 17. Februar 1853 fik antaget
Mesterstykke og en Uge efter vandt Borgerskab som Pos -
sementmager; men det har Jens Madsen utvivlsom t dre
vet ham frem til; det er ogsaa meget tænkeligt, at den
gam le Jens har gjort Skridt til at faa Sønnen i Vej som
selvstændig Haandværksmester; men saa døde den altid
virksomme Chef for „Kristian F irtal“, og dermed faldt
hele Lars Peters Possementmagervæsen til Jorden.
To Gange ansøgte Lars Peter Magistraten om Borger