543 / 695
Perlen for alle Ølhuse
533
Kartofler og Sild —
det
er Menuen i Gaden“,87 og selv
de fede røgede Sild, som i Vitam inernes Tidsalder har
oplevet en formidabel Sukces, maatte i Datidens bedre
Haandværkerfamilier finde sig i at gaa under Smæde
navnet „Skomagerlaks“.
Saa til sidst vedrørende Maden lidt om den „Skive
Ost“, som Ligvognskusken, Kristen Hansen, „den gamle
Som ikkel“, ellers hver Formiddag i en Snes Aar havde
faaet til sin Dram i „Kristian F irtal“.88 Han kunde vælge
mellem Schweitzerosten, der stod Forretningen i 22 Sk.
pr. Pund, eller den hollandske, der laa noget højere, nem
lig paa 34 Sk. Pundet. Om han valgte den ene eller den
anden, kunde være Karen Madsen ligegyldigt, da hun
altid havde Stabler af begge Slags paa Lager. En hel
Schweitzer vejede 11— 12 Pund, mens Hollænderen kom
op paa ca. 18.
Hvornaar Ejendommene paa Amagertorv fik indlagt
Gas, fremgaar ikke af Aktstykkerne; men No. 4 har vel
faaet det i 1852, da Brødrene Bing blev dens Ejere. Vi
véd i alt Fald, at „Kristian F irtal“ efter den Tid havde
en Ledning, og den havde været dyr, nemlig 100 Rd.
Men heller ikke Brugen af den brændbare Luftart var
nogen billig H istorie, eftersom 1000 Tdr. Gas dengang
ikke kunde leveres for mindre end 20 Rd., og der i et
Kvartal let kunde medgaa for 30 Rd., endda kun i en
beskeden kombineret Butiks- og Beboelseslejlighed paa
4 smaa Lokaler, saa Karen Madsen var ikke meget for at
bruge Gas. Derfor udviser Regnskaberne endnu længe
efter, at den nye Luksusbelysn ing var indlagt, et stort
Forbrug, baade af Petroleum (eller „Stenaalje“, som man
dengang sagde) til 1 Mk. og 11 for en Helflaske og Stea
rinlys til 4 Mk. og 8 for et Pund. Nye Væger til Lam
perne maatte der jo ogsaa til en Gang imellem; men saa-
danne fik man for 2 Sk. pr. Stk.
Selvfølgelig syntes Værtshusets gamle Gæster ogsaa