HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Perlen for alle Ølhuse

529

Dessert, hvad Karen Madsen gerne saa; thi af det, hun

altid havde i sit Køkken, kunde der laves de nydeligste

Ting i Pandekager, Æbleskiver, Risengrynsklatkager,

arme Riddere, de gamle Dages fine bagte Æblekage og

Buddinger, alt med rigeligt Syltetøj, hvorimod F løde

skum ikke ses at have været brugt. Karen Madsens Be

holdning af Syltetøj havde sædvanligvis en Værdi af ca.

et halvt Hundrede Rigsdaler, og der kunde syltes mege.t

for de Penge i hine Tider, da Bærrene kun kostede nogle

faa Skilling pr. Pot — selv om Sukkeret var ret dyrt,

nem lig meget nær en Mark pr. Pund. Stikkelsbær og

Kirsebær var de mest yndede dengang; af dem gjaldt det

altsaa om at have rigelige Forraad. Hvis de sidste slap

op for Karen Madsen, kunde hun naturligvis stive E fter

spørgslen af ved Hjælp af de tørrede Kirsebær, som

Urtekræmmeren nede i Kælderen havde; men det var en

dyr Fornøjelse: de kostede 1 Mk. 12 Sk. Pundet —

endda med Sten i.

Mælkemad lagde altid en solid Bund under Efterret

ten; her optræder Risengrød, Rismelsgrød, Sødgrød, Se-

moule- og Sagovælling, alt med Sukker og Kanel; til en

Gangs Forbrug regnede man en Fjerding stødt Kanel til

1 Mk. og 4, og da Kanel er meget let, kunde den Fjerding

jo række til en Del Portioner; dernæst naturligvis Vand

grød med Korender (1 Mk. og 8 for et Pund ), Kærne

mælkssuppe med Rosiner (samme Pris) og Svedsker (1

Mk. og 4 Pundet) og Bollemælk — for blot at nævne no

get. Ris kostede 1 Mk. 12 Sk., Rismel 14 Sk., Semoule-

gryn det samme og Sagogryn 1 Mk. pr. Pund.

Ligesom i vore Dages Spisehuse var ogsaa dengang de

store Trækplastre blandt Forretterne at søge i Kødsuppe,

gule Ærter og Grønkaal. Den første betød, særligt naar

den skulde koges paa Oksekød med mange Slags Rødder,

Kartofler og to Slags Boller paa, et mægtigt Forarbejde

i Køkkenet, og naar Frem stillingsprocessen var paa sit