540 / 695
530
Frits Heide
højeste, udl’ordredes megen Præcision og Omsigt; men
Produktet med sin Efterret af Kød i Peberrodsauce med
Korender var sikker paa Sukces. Det samme gjaldt de
gule Ærter, ogsaa med Rødder og Kartofler samt selv
følgelig Tim ian; de gjorde altid Lykke, ikke m indst ved
deres Efterret den første Dag af det kogte Flæsk og Me
disterpølse samt Sennep af den til 6 Sk. Fjerdingen, og
den næste, da Ærterne var bedst, tillige Pandekager med
Karen Madsens egenhændigt syltede Stikkelsbær. I denne
Forbindelse dukker Spørgsmaalet „Gule Ærter, kogt paa
Gaas“ ret naturligt op. I Begyndelsen af dette Aarhun-
drede — erindrer endnu vel en Del af Stadens ældre
Indvaanere — vakte det ikke blot en vis Opsigt, men
ogsaa blandt den mere beskedent vante Del af Borger
skabet nogen Harme, at Lorry Feilberg fra sit Etab lisse
ment paa Frederiksberg reklamerede med „Gule Ærter,
kogt paa Gaas“.81 Det var maaske nok ogsaa en over-
daadig Ret, da Ærterne sandsyn ligvis blev kogt paa fer
ske, kornfedede Gæs; men Fænomenet var ikke ukendt
i ældre Tider, og i „Kristian F irta l“ har man ganske
givet ogsaa kunnet møde det. Det var nem lig en solid
gammel Bonderet, som man finder omtalt mange Steder
i Skifteprotokollerne fra det 18. Aarhundrede;82 dengang
og paa Karen Madsens Tid drejede det sig blot ikke om
de topfede, nyslagtede og ret dyre Mortens- og Jule-
aftensgæs, men om de mere magre „Frilandsgæs“, som
man lige efter Høst slagtede og saltede ned i Tønder; de
var særdeles brugbare til at koge gule Ærter paa og
kunde paa ingen Maade kaldes Luksus. Ogsaa til Grøn-
kaal kunde de jo anvendes; men naar den skulde være
helt rigtig, maatte den have et rigeligt T ilskud af Havre
eller Byggryn — ellers laa den alt for lindt i Maven.
Blandt Efterretterne stod Stegene selvfølgelig i første
Række. Alt, hvad der har med Svin at gøre, er der dog
ikke bevaret Priser paa; de Dyr har Karen Madsen nok,