541 / 695
Perlen for alle Ølhuse
531
ligesom i Jen s’s Tid, faaet i hel, maaske endda i levende
Tilstand mod kontant Betaling hos Bønderne, for at faa
Blod, Ister, Tarme og al den anden Herlighed med. Men
om Okse-, Kalve- og Lammekød véd vi noget mere. Heste
kød blev ikke serveret i „Kristian F irtal“. Oksekødet sp il
lede langt den største Rolle; det beroede selvfølgelig for
en Del paa dets Anvendelighed til mange forskellige Ret-
ter, men ogsaa paa den høje Stjerne, det dengang havde
— og tilvisse har den Dag i Dag - hos alle Elskere af Bor
dets Glæder. Baade Kalve- og Lammekød var jo ikke saa
lidt af Sæsonvarer, som optræder hyppigt i den Sommer
ret, der ikke med Urette bærer Navnet Frikassé (egent
lig „Roderi“ ). Kalvekød var der dengang mange, som
ikke kunde lide og var saaledes af samme Mening som
Visedigteren Axel Henriques, der siger: „Jeg oprøres ved
den Tanke, at man river Kalven fra Moderen, før den
har løst den store og smukke Opgave, den har her i
Livet: at blive til Oxesteg“.83
Hvad Priserne angaar, var der ikke megen Forskel
paa de tre Slags; Oksekød kostede 15 Sk., Kalvekød 14—
16 Sk. og Lammekød 15 Sk. pr. Pund.
Blandt Fiskene indtog Aalen, selvfølgelig paa Grund
af sin Fedme, ubestridt Førstepladsen, og det var ingen
T ilfældighed, at Hostrup i „Gjenboerne“ lod v. Buddinge
rose netop den. Naar som helst Fru Trier fra Baghuset
slog en Vending indom til Karen Madsen, fandt hun hele
Sække med friske Aal staaende i hendes Køkken, mens
andre Skarer af samme Dyreart allerede var tillavede i
Gelé med Eddike (8 Sk. pr. P o t), hel Peber (8 Sk. for
en Fjerding) og Laurbærblade og stod opmarcherede i
store Skaale paa Reolen i det smalle Værelse — klar
til Udrykning. Naturligvis kunde man ogsaa faa denne
F isk i stegt T ilstand; men Gelé var aabenbart langt mere
yndet, da Aalens „overmaade rene Smag“ saa bedst kom
frem. Ejendommeligt nok brugte man ikke dengang som