556 / 695
546
F rits Heide
sede Broderfølelse for U lykkesfuglen Chr. Frederik Her
mann, Jernhandleren i Rigensgade, der bragte ham til
Fald; thi det rygtedes og maatte selvfølgelig rygtes hur
tigt i saa lille en By, som København indenfor Voldene
dengang var, at nævnte Broder, der var meget ufordel
agtigt kendt, ikke blot havde „flaaet“ Lars Peter for
alle de Kontanter, som hans Leverandører ellers skulde
have haft, men ogsaa havde spundet ham ind i et Net af
Aagerkarleveksler, der uundgaaeligt endte med Protest.
Under disse Omstændigheder, der jævnt voksede sig pre
kære i Løbet af 1862 og kulm inerede i Foraaret 1863,
var det, at samtlige velrenommerede Medlemmer af den
store Madsen’ske Slægt, de forsigtigere Handlende og de
pænere Folk blandt „Kristian F irtal“s Gæster fandt det
klogest at trække sig tilbage fra Lars Peter — ikke
m indst, fordi Veksel-Protesterne fortalte, at han var
kommen i Kløerne paa Datidens blodigste „D iskontører“,
nem lig den berygtede W u lf Philip Heymann, Grosserer
W. Salomonsen i Landemærket, Glashandler D. Rothen-
borg paa Købmagergade og andre af lignende Karat, og at
Lars Peter endog havde underskrevet Veksler
in blanco
til sin Broder, skønt han selv i Forvejen skyldte Gud og
Hvermand.
Der var altsaa in tet andet for end at slippe væk fra
Amagertorv Nr.
8
og se sig om efter andre Udveje; thi
leve skulde Lars Peter jo, endda med Kone og to Børn,
hvoraf Jens Carl Bernhard var to Aar, og Lars Peter
Waldemar var bleven født for godt en Maaned siden.
Men særlig langt behøvede han nu ikke at se sig om, da
Udvejen bare laa et Par Numre oppe i samme Gade. Som
det vil erindres, havde allerede Karen Madsen i sin Tid
oprettet en 01- og Brændevinskælder for det tarveligere
Publikum i Nr.
6
(nyt Nr. 12) som F ilial af „Kristian
F irtal“ ; som det ligeledes vil erindres, var Vognmand
H. P. Bohn lidt i Slægt med Fam ilien Kiilerich, ind i