561 / 695
Perlen for alle Ølhuse
551
var det dog et beklageligt Faktum, at hun ved Sønnen
Lars Peters forretningsmæssige Sammenbrud og hastigt
paafølgende Død saa sig berøvet al den Velstand, hun
hele sit Liv saa flittigt havde kæmpet for at vinde. Alle
rede faa Maaneder efter, at Lars Peter i 1860 havde taget
Styret i „Kristian F irtal“ for egen Regning, havde hun
trukket sig tilbage, først til en lille Lejlighed i Klæde
boderne (nuværende Skoubogade), hvor hun boede i
nogle Aar; derfra flyttede hun ud i Sortedamsgade paa
Nørrebro og ind igen til Nyhavn (paa den „pæne“ Side)
for endelig i Midten af 1870’erne at finde et Asyl hos
sin Datter Henriette og dennes Mand, Skrædermester
Kiilerich, Gothersgade 28 paa 3. Sal, hvor hun døde den
4. Juli 1878.
Men inden hun naaede sin Livsvej til Ende, skulde
hun faa endnu flere, baade onde og gode Tidender. Den
værste — eller rettere de værste, da flere af den Slags
jo plejer at slaa Følge — kom fra Ulykkesfuglen, Søn
nen Chr. Fred. Hermann, Jernhandleren i Rigensgade.
Med ham gik det nem lig stadig nedad. Ganske vist havde
han i 1863 redet Konkursen af ved et Forlig, som han
dog naturligvis ikke holdt, saa inden længe inaatte han
gaa fra baade Huset og sin Forretning. Alle de Spektak
ler, som bestandig omgav ham, kunde hans Hustru ikke
holde til; hun flyttede fra ham med deres to Børn og
begyndte en Jernhandel for sig selv, under sit Pigenavn
D. E. W. Nielsen, i Adelgade 57. Længere end til 1867 er
hun dog ikke at følge her
,123
og hvad der siden er blevet
af hende, kendes ikke, da det som bekendt slet ikke er
nemt at lede en Kvinde op i de gamle Dokumenter, sær
ligt ikke, naar hun hedder Madsen eller Nielsen. Maaske
— eller maaske ikke — er hun blevet gift igen; i alt Fald
var hendes Brud med den Madsen’ske Fam ilie saa dybt-
gaaende, at hun aldrig fandtes værdig til at komme i
Gravsted med den gamle Jens.