566 / 695
556
Frits Heide
agtede Navn og har — ved at se tilbage over 118 Aars
skiftende Herremoder — forlængst gjort sig fortrolig
med den endnu ældre Prædikers Ord: „Alt har sin
Stund, og hver Idræt under Himmelen sin T id“.
Men en staar det endnu tilbage at omtale: Lars Peter
Madsens og Amalia Benses eneste Søn, Lars Peter W al
demar. Om ham var det, alle i den store Slægt ligesom
fandt alle Minder fra det gamle „Kristian F irtal“ grup
perede; men han var jo ogsaa den sidste deroppe fra,
født paa 1. Sal i selve Nr.
8
, godt en Maaned, før alt blev
flyttet bort. De stærkeste Baand blev ganske naturligt
knyttet mellem ham og Mødreslægterne Bense og Schnei
der, der begge med Aarene er vokset stærkt i Medlemstal.
Af disse kom Schneiderne aldrig til at spille nogen Rolle
i det offentlige Liv, eksk lusive som de af Naturen alle
var; de passede deres respektive Haandværk, levede for
deres Fam ilie, Slægt og gode Venner, men besad ingen
organisatoriske Talenter og stræbte ikke efter det mo
derne Fænomen, man kalder T illidshverv. Kun den før
omtalte kgl. Skuespiller Johan Ludvig Schneider
,136
hvis
ældste Datter blev gift med Brygger, cand. pharm. Peder
Vogelius paa Frederiksberg, og deres Søn, Lægen Chr.
Fred. Paludan Vogelius
,137
naaede at faa deres Navne ind
i den biografiske Literatur; de andre har næppe følt det
som et Savn.
Hvad der her er sagt om Amalia Madsens mødrene
Slægt, gælder i det store og hele tillige om hendes Fa
ders; ogsaa Benserne var stærke Tilhængere af det gam le
Ord om, at „den lever vel, som lever i det stille“. Helt
var det dog ikke muligt at bevare denne Stilhed; dertil
var der for mange udefra, som søgte sig Hustruer blandt
Slægten Benses Døtre. Saaledes blev en Broderdatter af
Amalia Madsen gift med Kunsthistorikeren, Akademi-
sekretær Peter Johan sen
,138
en Brodersøns Datter ægtede
Komponisten Adolf Riis-Magnussen
,139
og endnu en Bro