562 / 695
552
Frits Heide
Chr. Fred. Hermanns Skæbne kendes derimod tilfu lde:
Han blev fra yderst jammerlige Forhold indlagt som li
dende af Lungetæring paa Alm indeligt Hospital, hvor
han døde 12. Januar 1869; fem Dage senere blev han
jordet i Fam iliegravstedet paa Assistens Kirkegaard.
Skifteretten kom nemt fra hans Boopgørelse: han efter
lod sig ikke en Skilling, og at nævne hans Arvinger fandt
Retten derfor ganske overflødigt
.124
Mens Karen Madsens fire ældste Sønner nærmest kun
havde voldt hende Sorg, blev hendes Glæde og Stolthed
over den yngste, Frederik Christian, saa meget desto
større. Ham oplevede hun at se som Hovedstadens, ja hele
Landets rent ud forgudede Skuespiller — en mærkelig,
man tør vel uden Overdrivelse sige: enestaaende Begavel
se, om hvis scen iske Virksomhed ikke blot de, der havde
set ham, men hele den teaterhistoriske Literatur kun har
smukke Ord. D isse skal ikke gentages her, da enhver
med Lethed selv kan søge dem op
.125
Derimod skal det
ikke forbigaas, at Karen Madsens Stolthed ikke ene
gjaldt hans scen iske Triumfer, men m indst lige saa me
get det, at ogsaa han „var kommen ind i Borgerskabet“.
Ikke blot var han ved sit første Ægteskab blevet Sviger
søn til Folketeatrets Grundlægger og Direktør, Kammer-
raad H. W. Lange
,126
og senere Svoger til Operasanger-
Parret Jens og Agnes Nyrop, født L ange
;127
men ved sit
andet Ægteskab med den fejrede Komedie-, Sang- og
Visedigter Adolph v. d. Reckes Enke Caroline var han
endog blevet Svigersøn til den berømte Tonemester H. C.
Lumbye og Svoger til hans dygtige Sønner Carl og Georg,
den rige Brændevinsbrænder Peter Høeberg og Skuesp il
lerinden Julie Hansen
.128
Madsen var en lille, tætbygget Mand, af Ydre et tro
Billede af sin Moder, hvis straalende Humør og lyse, vin
dende Smil ogsaa var gaaet i Arv til ham, og hjærtens-
god saa lang, som Dagen var. Den rejsende Teaterdirek