58 / 695
48
Otto Mackeprang
32) Krogh: Teatermusik, s. 1 f. — Krogh: Jubilæum (1948), s.
271— 74 og (1949), s. 4— 5, 54— 57.
33) Overskou: Skueplads II, s. 64.
34) Krogh: Holberg, s. 273— 76. — Krogh: Teatermusik, s. 69—
72, jfr. Krogh: Det tyske Operaselskabs Besøg i København under
Frederik V. Aarbog for Musik 1924 (København 1926).
35) Overskou: Skueplads II, s. 89.
36) Ravn: Koncerter, s. 36—48. — Krogh: Holberg, s. 348—49.
37) Matr. nr. 66 (nu matr. nr. 94 A 1 & 38 A og 94 A 2 & 38 B. Heri
indgået det gam le matr. nr. 67: Stadens Slagterboder), Frimands
Kvarter. — Geddes Kort 1757. Udgivet af Københavns Kommunal
bestyrelse (København 1940).
38) Jonge: Beskrivelse I, s. 375— 76.
39) H. U. Ram sing: Graabrødrekloster og Helligaandshus. H.M.K.
1. III (København 1911— 12), s. 429. — Det i 1238 oprettede Grå-
brødre Kloster havde på dette sted et firlænget kompleks, som ud
gjorde de egentlige klosterbygninger. Ved brev af august 1530 be
stem te Frederik I, at klosterets kirke og kirkegård samt de tre
huse, som lå op til kirken, skulle være studiegård for universitetet,
jfr. K jøbenhavns D iplomatarium , bd. IV (København 1879), s. 443.
Kirken, der blev nedrevet kort efter 1530, har sikkert beslaglagt
kompleksets nordlige fløj, thi kirkegården lå langs med Skinder-
gade, dengang Gråbrødrestræde. Syd- og østfløjen blev senere til
en adelsgård. Af de fire længer bevaredes kun een nogenlunde
uforandret gennem tiderne, nem lig den vestlige, som allerede før
10. ju li 1547 var overgået til at blive lavshus for bryggerne, jfr.
K. D., bd. I (København 1872), s. 412. Den store mødesal i lavs
huset må være identisk med klosterets refektorium . Her holdt kon
gerne i den sidste tid inden reformationen ofte retterting, højeste
ret, ligesom adskillige vigtige politisk e forhandlinger fandt sted
her, se H. U. Ramsing: Københavns H istorie og Topografi i Mid
delalderen, bd. II (København 1940), s. 133, og København før og
nu, bd. II (København 1949), s. 7, 12, 300—01.
40) Holberg: Epistler IV, s. 203— 04.
41) Overskou: Skueplads II, s. 61, 454. — Thrane: H ofviolo-
nerne, s. 84—86, 88, 132—33, 138, 157.
42) Overskous Haandbog, s. 337, jfr. s. 128, 155, 170, 191 og 231.
— Krogh: Opera i det danske Sprog, s. 150—53.
43)
F riis: Kongelige Kapel, s. 58.
44) R iem ann: Opern-Handbuch, s. 38.
45) Det er forkert, når det i R iemanns Opern-Handbuch, s. 555,
anføres, at Filippo F inazzis „Il T em istocle“ blev givet 1. gang i