53 / 695
Pietro Mingottis operaopførelser
43
Skifteretten trådte i funktion. En derefter afholdt auk
tion indbragte langt fra tilstrækkeligt til at dække gæl
den. Ikke engang lejen til teatret kunne betales. De af
Mittermaier og Bellavita malede dekorationer blev efter
sammenbruddet overtaget af de danske aktører, og de
lindes derfor som „Mingottis Operamachiner“ opført i
teatrets inventarliste 1763—64.96 Mingotti var nu så fat
tig, at han søgte kongen om for sin person at få tillagt
en understøttelse for overhovedet at kunne leve. Den
14. august 1756 indløb kongens svar på Mingottis hen
vendelser. Kontrakten med Mingotti blev hævet, og der
blev tilstået ham en årlig pension på 300 rdlr.
Personalet spredtes for alle vinde. Kun Sarti, der jo
fra 1755 var ansat som hofkapelmester, kostumieren
Mazioli og danseparret Antonio og Anna Como blev til
bage. Teatret på Kongens Nytorv overtog Mazioli, der
sattes til at forestå garderoben.97 Antonio Como knytte
des til teatret som balletmester, nationalscenens første,
medens Anna Como blev antaget som første danserinde.
Dygtige var de to Como’er, men deres ustyrlige tempera
ment i forbindelse med manglende kultur skaffede tea
tret en del vanskeligheder og førte til deres afgang den
9. februar 1763.98 Men det er en anden historie.
Mingottis gennem ni år fortsatte bestræbelser for at
skaffe københavnerne en varig italiensk opera var så
ledes ynkeligt strandet. Hans konkurs var fuldkommen.
T il sin død blev han på stedet, hvor han oplevede sin
tidligere berømmelses totale forlis. Han døde den 28.
april 1759, 60 år gammel.99 Hans bopæl var da Store Hel-
liggeiststræde. Dødsårsagen var vattersot (muligvis som
følge af en levercirrhose), og han begravedes den 2. maj
på Trinitatis Kirkegård.100 For hans begravelse sørgede
borgretspræsident Truels Ortved, der den 12. september
af kongens kasse fik refunderet omkostningerne herved,
33.— . 8 rdlr.101 Mingottis efterladenskaber bestod af