Pietro Mingottis operaopførelser
41
tioner gjorde så stor lykke, at han udnævntes til „Ko-
nigl. Decorateur“.92
Åbningsaftenen opførtes der Sartis „Antigono“ (tekst:
Metastasio?) og desuden to balletter. Siden fulgte bl. a.
samme komponists „Il Ciro riconosciuto“ (tekst: Meta
stasio) og to operaer af forskellige unavngivne komponi
ster: „Gianguir“ (tekst: Apostolo Zeno) og „Imperme-
stra“ (tekst: Metastasio). Specielt med „Il Ciro ricono
sciu to“ opnåede Sarti en meget stor succes. Han så sig
endog i stand til at udgive partituret, der i sjælden
smukt pladetryk udkom hos J. R. Thiele i København.
I den franske tilegnelse til kongen skriver Sarti, at maje
stætens allernådigste bifald havde opmuntret ham til at
lade værket trykke.93
Betydelige bidrag, der tilflød selskabet fra kongens
side, strakte ikke til at klare Mingottis økonomiske si
tuation. Den var alt andet end strålende. For at bøde
herpå fandt han på at lade publikum overvære general
prøverne til de nye operaer mod betaling af den sæd
vanlige entré. D isse generalprøver formede sig som or
kesterprøver med scenisk udstyr, blot med den ind
skrænkning, at sangerne ikke bar kostumer og ej heller
var maskerede. Spændende må det have været, og Min-
gotti skal da også have fået en del midler ind på den
måde. Sæsonen sluttede antagelig omkring midten af
marts 1755.
Hvor Mingotti tilbragte sommermånederne 1755, ligger
hen i det uvisse. Måske var han i Italien for at lære nye
operaer at kende og opspore nye sangeremner. Sikkert
er det, at han den 8. november 1755 indledte sin syvende
og sidste sæson i København. Det skete med operaen
„Demetrio“, måske af Nicolo Jomelli, der i 1753 havde
haft premiere på en opera af dette navn i Parma.94 Tek
sten skyldtes utvivlsom t Metastasio. Offentlig general
prøve mod betaling af de sædvanlige billetpriser fandt