46 / 695
36
Otto Mackeprang
nere omtalte opera „Il ciro riconosciuto“ af Sarti, der
benyttedes. Til den anden opera anvendtes der tillige
musik af Uttini og Baldasare Galuppi samt en dansk
mand, Christoffer Haugsten, som tilhørte den Bredal’ske
kreds, men hvorom der i øvrigt ikke vides andet end, at
han har virket som operasanger. Det var dog kun een af
arierne, han tog sig af.78
Derimod var musikken til recitativerne i de to operaer
helt igennem af danske komponister. Recitativerne i
„Gram og S igne“ komponeredes af Jacob Soltau, der se
nere indlagde sig fortjeneste ved at tonesætte Johannes
Ewalds „Kantata, som til den i Anledning af Kong Chri
stian VIFs og Dronning Caroline Mathildes Salvings Act,
den 4. Maji 1767 anstillede Doctor-Promotion paa det
k iøbenhavnske Universitetet blev opført af sam tlige Stu-
dentere“.79 Ophavsmand til musikken til „Erem iten“s
recitativer var den københavnske musiklærer Johan
Christoffer Kleen, som herefter blev Bredals trofaste
medarbejder.80
Bare Bredal dog havde haft evne i samme grad, som
han havde ly st og vilje. Han blev i øvrigt senere vice
borgmester i Bergen. Men ønsket om at virke for den
danske skueplads kaldte ham atter til København. Og i
1771 blev han direktør for Det kongelige Teater. Nogle
skandaløse optrin i teatret den 25. november 1771 i for
bindelse med en opførelse af hans aristofaniske efter
stykke „Den dramatiske Journal“, skrevet som svar på
en af den unge student Peder Rosenstand-Goiske mod
„Tronfølgen i Sidon“ rettet sønderlemmende kritik,
førte til hans snarlige tilbagetræden fra direktørposten.81
Dekorationerne til forestillingerne i brygger Borups
gård var udført af den dygtige genremaler Peter Cramer,
der her gjorde sine første erfaringer som teatermaler,
erfaringer, som komediehuset på Kongens Nytorv kom
til at nyde godt af. Efter at have virket dér i nogle år