42 / 695
32
Otto Mackeprang
tisk tilbygning på gårdsiden. Berg erhvervede dette hus
i 1745, og det gik videre til hans enke Hedevig, som i
1769 skødede det til snedker Chr. Jørgen Thiel. Den nye
ejer synes at have omdannet salen til almindelige be
boelsesrum. Under den store ildebrand 1795 blev huset
luernes bytte. På dets sted står nu et jævnt empirehus,
Læderstræde 13.70
Da Mingotti i efteråret 1752 for fjerde gang kom til
København, fandt han meget forandret. Dronning
Louise, virksomhedens varme fortalerske, var død den
19. december 1751. Hans gamle scene på Charlottenborg
var af kongen overladt til den tidligere omtalte franske
skuespillertrup. Efter kongens ønske blev der givet Min
gotti ret til at opføre italienske operaer på teatret på
Kongens Nytorv, som i øvrigt den 28. marts 1750 var
blevet skænket til staden København og underlagt magi
straten. Under stadens styre forblev teatret til 1770, da
Christian VII overtog det som sin ejendom. Og først nu
kom det med fuld ret til at bære navnet „Den kongelige
danske Skueplads“.71
Der blev for sæsonen 1752—53 tilstået Mingotti gratis
musik, 200 rdlr. til logis og 2.000 rdlr. til dækning af
hans øvrige omkostninger. En den 11. april 1753 givet
særlig forestilling belønnedes med 600 rdlr. Mingotti
kunne således ikke beklage sig over, at der ikke blev
vist ham kongelig velvilje. For benyttelsen af skueplad
sen betalte han ikke en skilling. At de danske aktører
så skævt til ham, er forståeligt. Ikke så sjældent måtte
de på „deres eget“ teater forandre forestillinger, når en
ten Mingotti ikke kunne blive færdig med et stykke, eller
det faldt kongen ind at ville have opera på en af deres
spilleaftener.72
Sæsonen begyndte den 28. november 1752 (enkedron
ning Sophie Magdalenes fødselsdag) og sluttede omkring
midten af april 1753. Scalabrini havde atter ledelsen af