38 / 695
28
Otto Mackeprang
glasharmonika blev et almindeligt forekommende kon
certinstrument.
Tilskyndet af den succes, Gluck havde med sin glas
koncert for hoffet i København, ønskede han også at
præsentere kunststykket for offentligheden. Det skete
den 19. april 1749. Koncerten averteredes i Kiøbenhavns
Post-Rytter for den 14. s. m. som en „af Vocal- og In-
strumental-Musique meget kiøn og applausible befinden
de Concert“, og det fremhævedes, at Gluck ved denne
lejlighed „i Synderlighed til Auditori største Contente-
ment paa et af lutter Glas bestaaende og ey her forhen
bekiendt værende Instrument vil lade sig høre“. At Gluck
skulle nyde godt af indtægterne, fremgår tydeligt af
fortsættelsen: „Billetterne er i bemeldte Slot hos Capel-
mesteren selv at bekomme; Og som det ikke tiere end
den eeneste gang vorder opført, flaterer han sig saa me
get meere af de gode Liebhabers behagelige Indfindelse.
Begyndelsen er om Eftermiddagen Kl. halvgaaen 6 præ
cise“.62 Ifølge et af Marianna Pirkers breve havde han
tillige planlagt en „concert di cembalo“ efter påsken,
men om den blev til noget, vides ikke.
Den begejstring, hvormed man i den første sæson
havde hilst italienerne, holdt ikke ud. Allerede i Glucks
sæson tog besøget stærkt af. Var kongefamilien ikke til
stede, stod tilskuerpladsen ofte tom. Trods et tilskud fra
hoffet på 2000 rdlr. og et ekstra tillæg på 600 rdlr. for
opførelsen af „Artaserse“ den 29. januar 1749, hvortil
hele hofstaben var indbudt, kan det ikke undre, at Min-
gotti ikke spandt guld på foretagendet. Byen var med
sine kun 75.000 indbyggere for lille til gennem længere
tid at bære en sådan embarras de richesse inden for
forlystelseslivets område, som årene efter Christian VPs
død bragte frem. Von Quotens tyske skuespillertrup i
Store Kongensgade måtte allerede slutte for bestandigt
den 17. maj 1748.63 De danske aktører tog så den 7. juni