34 / 695
24
Otto Mackeprang
Truppens mest eventyrlige skikkelse var utvivlsomt
Teresa Pompeati, født Imer.56 Hun var venetianerinde,
ubestrideligt smuk og en af Casanovas navnkundigste
elskerinder. En række andre elskere krydsede hendes
vej. Mange af dem var højt på strå. Men hun oplevede
også kunstneriske sejre, store i antal og af forskellig
art. For hende var talentet et pund, som udnyttedes
fuldt ud. Nederlag slap hun dog ikke for. Men dukket
blev hun ikke. Hver gang rejste hun sig på ny med ukue
ligt livsmod. Først til slut, da alderdommen bankede på,
gik det helt galt. Hendes livsaften blev højst kummer
lig. Med Pompeati var hun blevet gift i Wien 1745. Efter
rejser til forskellige europæiske hovedstæder kom de
begge til København 1748—49. Ægteskabet mellem dem
holdt så længe. Fra Hamborg, hvortil hun arriverede ef
ter bortrejsen fra København, tog hun til Bayreuth. Efter
en afstikker til Venedig gik turen derpå til Paris. Så til
Nederlandene og endelig til den sidste station på hendes
vej: London, nu som Mdme Cornelys (et navn, hun tog
efter en elsker i Amsterdam, Mynheer Cornelys de Riger-
boos).
I London, som de andre steder, hvor hun havde op
trådt, formede tilværelsen sig meget broget for hende.
Snart gik det strålende, snart lige modsat. I Paris f. eks.
havde hun måttet tilbringe flere uger i gældsfængsel. I
1760 købte hun det statelige Carlisle House på Soho
Square og foranstaltede her en fortsat række stærkt be
søgte koncerter, baller og maskerader. Ypperlige kunst
nere medvirkede, således bl. a. Carl Friederich Abel og
Johann Christian Bach, Sebastian Bachs yngste søn.57
Som sangerinde optrådte hun nu kun en sjælden gang.
Stemmen var stærkt på retur. Mange fornemme personer
kom i Carlisle House. En ganske særlig oplevelse var det,
da hun en efterårsdag 1768 med pomp og pragt modtog
Christian VII af Danmark i sit hus. Kongen var på be-