30 / 695
2 0
Otto Mackeprang
af operaens store reformatorer. Han var da kun en ruti
neret kapelmester mellem så mange andre. Og som kom
ponist hævede han sig ikke over gennemsnittet. Hvad
han hidtil havde komponeret, var helt i den herskende
traditionelle stil, dygtig gjort arbejde, men uden noget
som helst særpræg. Først i 1762 slog han igennem ined
„Orpheus og Eurydike“ (Wien), og da denne og hans
senere skelsættende operaer nåede til København, var
hans gæsteoptræden i 1748—49 ganske gået i glemme
bogen. Han udnævntes 1754 til kapelmester ved hofope
raen i Wien og døde i denne by 1787. Et morsomt træf
er det, at Duplessis’s maleri af ham var mellem de
„Kunstskatte fra Wien“, der udstilledes i København
1948—49, altså i 200-året for hans personlige virke her.
Under selskabets besøg nr. to, der strakte sig fra 28.
november 1748 til 23. april 1749, opførtes på 63 aftener
en række operaer og festspil, heriblandt Gaetano Latil-
las og Giovanni Battistini Pergolesis „Orazio“ (tekst: An
tonio Palomba), „Arsace“ (musik af Geminiano Geaco-
melli m. fl., tekst: Antonio Salvi m. f1.), Domenico Pa-
radies’s „La Gelosie fra Grullo e Moschetta“ (tekstfor
fatter ubekendt), „Bajazeth“ (komponist og tekstforfat
ter ubekendt; måske komponisten var Gioachino Cocchi,
der i 1746 fik en opera af dette navn opført i Rom),44
Johann Adolph Hasses „La Clemenza di Tito“ (tekst:
Metastasio) og „Il Temistocle“ (medens Metastasio også
havde teksten til denne opera på sin kappe, er ophavs
manden til musikken usikker; muligvis skyldtes den
Filippo Finazzi).45
Kronprinsens, den senere Christian VH’s, fødsel den
29. januar 1749 fejredes ved, at der om aftenen — uden
forudgående generalprøve — for hoffet opførtes Scala-
brinis „Artaserse“ (tekst: Metastasio). Librettoen til
„Artaserse“ blev i øvrigt senere (formentlig 1753) frit
oversat til dansk af Holberg og opført på komediehuset