28 / 695
18
Otto Mackeprang
men blev dog ved med at komponere for Mingotti. Alle
rede den 11. februar 1748 var Scalabrini blevet ansat
som kongelig kapelmester i stedet for Johan Adolf
Scheibe, som var faldet i unåde, idet han havde ivret
meget kraftigt imod den italienske opera. I 1755 måtte
Scalabrini imidlertid træde tilbage for Giuseppe Sarti,
der da blev udnævnt til hofkapelmester. Scalabrini for
lod så København. 1767 fik han at vide, at hans pension
ville falde bort, hvis han ikke vendte tilbage til byen.
Det gjorde han i 1768, da han på ny stillede sig til dis
position. Efter at Sarti i 1775 på grund af forskellige
uheldige transaktioner (bestikkelser o. lign.) var blevet
landsforvist, blev Scalabrini atter hofkapelmester og vir
kede som sådan, til han i 1781, efter hustruens død,
trådte tilbage med halv gage. Resten af sine levedage
tilbragte han i Lucca, hvor han døde 1806, 93 år gam
mel.41 Til nationalscenen komponerede han „Den beløn
nede Kærlighed eller De tro Elskende“ (anonym itali
ensk libretto, oversat af Jens Windtmølle) 1758, „Geni
ernes Fest“ (tekst: Niels Prahl) 1760, „Kærlighed uden
Strømper“ (af Johan Herman Wessel) 1775, „Oraklet“
(tekst efter det franske af Saint-Foix og efter det tyske
af Chr. Gellert, oversat af P. T. Wandal) 1776 og (sam
men med Claus Schall) „Bønderne og Herrerne paa Lyst-
gaarden“ (Ballet af Vincenzo Galeotti) 1775.42 Desuden
satte han musik til forskellige lejlighedsarbejder på
dansk. Kun eet af Scalabrinis mange værker, musikken
til „Kærlighed uden Strømper“, har overlevet ham.
I november 1748 kom Pietro Mingotti efter ophold i
Dresden og Hamborg for anden gang til København, til
dels med en helt ny sangerstab og med den 34-årige
Christoph Willibald Gluck som dirigent. Glucks formelle
stilling er ikke helt klarlagt. Han synes nærmest at have
været en slags anden-kapelmester hos Scalabrini, der
f. eks. attesterede alle regninger vedrørende det orkester,