32 / 695
2 2
Otto Mackeprang
måtte hun synge den da capo. Der blev givet hende til
bud om at indtræde i hoffets tjeneste her i landet. Hun
afslog. Hun kunne ikke tænke sig at være så langt væk
fra sin familie. Til København kom hun igen det følgende
år for derefter at knyttes til hofteatret i Stuttgart, hvor
hun en årrække sang de førende sopranpartier i de ope
raer, som blev givet dér. Men så kom ulykken til hende.
Af den despotiske hertug Carl Eugen i Wiirtemberg blev
hun uden forudgående rettergang holdt fangen i otte år
på Hohenasperg grundet på hendes kendskab til forskel
lige intime familieforhold. Efter frigivelsen levede hun
som en meget søgt sanglærerinde i Heilbronn. Og i en
alder af 65 år døde hun her 1782.51
I det „Kgl. Wiirttembergisches Haus- und Staatsar-
chiv“ i Stuttgart findes (eller fandtes) en brevveksling
mellem Marianna Pirker og hendes mand, violinisten
Franz Joseph Karl Pirker, som i sæsonen 1748—49 op
holdt sig i London. Fra dette stof, der giver et godt bil
lede af truppens virkeforhold i København, er hentet
historien om hendes optræden for dronningen. Marianna
Pirker er i øvrigt ikke blid i bedømmelsen af sine med
spillere. Navnlig Teresa Pompeati kunne hun ikke døje.
Heller ikke Caspera Beccheroni havde nogen høj stjerne
hos hende. Lidt jalousi har sikkert nok gjort sig gæl
dende. Samme Beccheroni var en meget charmerende
dame, om man da ellers kan stole på en skildring af
hende under et gæstespil i Stockholm 1759, hvor det si
ges, at hun er „den vållustigaste personnage till utseen-
det, som man kan sig imaginera“.52 Hun skulle da også
have fordrejet hovedet på Gluck, som absolut ikke vaj
uimodtagelig for kvindelig ynde. Dronningen kunne Ma
rianna Pirker dog ikke stå for. Ifølge hendes beskrivelse
var dronningen „skøn som en engel“ og lignede, når man
så hende forfra, ganske prinsen af Wales i en forskøn