Pietro Mingottis operaopførelser
37
og vist sin brugbarhed fik han 1762 fast ansættelse som
teatermaler. Han vurderedes højt, og hans død i 1782
betød et stort tab for nationalscenen.82
I et brev, dateret 2. jun i 1757, fra Catharina von Pas-
sow, Signes fremstillerinde, får man det tydelige indtryk,
at disse operaforsøg blev modtaget med overordentlig
stor interesse. Dog kun de allerfornemste besøgte „Ope
raen“ her, hvor der var så begrænset plads, at det ikke
var muligt, at hele „Adelstanden kunde faa den at se,
langt mindre Borgerstanden“, men, bemærker hun se
nere i brevet, nu „er den danske Opera nedlagt. Haver
der nogen Lyst til at oprette den efter os igien, saa kan
han see det er gjørligt i Sproget og ikke have nødig at
trække Fremmede ind for den Sags Skyld“.83
En vurderingsforretning fra 175684 giver en beskrivelse
af bryggerens gård. Det var en ret fornem grundmuret
bygning, tre etager høj, med et „fremspring paa 3 fag,
ziiret med en Fronte Spids over de 3 fag, samt et ge
brokken Tagværk“. Forsiden var desuden prydet med en
„Cordon Gesimbs af Bremmer Steen“. Til huset kom man
gennem en bred port, hvorfra der var opgang til en „stoer
forstuegang“. I denne var „anlagt en Comode Italiensk
Trappe med ziirlig Beklædning forseet“. Væggene var
beklædt med malet lærred. Der var mange værelser i
huset. I 1. etagens stuer var der på væggene brystpanel
og forskelligfarvet damask indfattet i rammer. Over
dørene var der „Dørstøkker“, og såvel panelværket som
dørene var forsynet med forgyldte lister. Omfattende
stukkaturarbejder medvirkede yderligere til at frem
hæve herskabeligheden. På 2. og 3. etage var udstyret
mindre prunkfuldt. Her var vægbeklædningen enten
brystpanel eller fodpanel og dertil voksdug. Lofterne
havde kun „Gibs Dekke“. En enkelt af 2. etagens stuer
kom dog udstyrsmæssigt op på siden af 1. etagens, blot
var der på væggene „ziirlig“ malet lærred i stedet for