48 / 695
38
Otto Mackeprang
damask. Til teatersal synes ingen af stuerne at have
været vel egnet. Dertil var de trods alt for små. Denne
opfattelse bestyrkes også af fru von Passows udtalelse.
Ligesom det gik med Christian Bergs hus i Læder
stræde, nedbrændte denne h istoriske ejendom i 1795. I
den nu eksisterende bygning på hjørnet af Brolægger-
stræde og Knabrostræde finder man „Café Domhuset“.
Tidligere hed etablissementet „Café Centrum“. Navnet
var for så vidt meget betegnende. Dog næppe mange af
dem, der besøgte dette etablissement, tænkte over, at ste
det her for snart to hundrede år siden var centrum for
de første forsøg på at skabe en selvstændig opera på det
danske sprog.
Efter at Sarti var blevet knyttet til nationalscenen,
deltog han i bestræbelserne for at bringe danske synge
spil frem. Til dansk tekst komponerede han „Soliman
den Anden“ (tek st af Favart, oversat af Charlotte Doro
thea Biehl) 1770, „Tronfølgen i Sidon“ (tekst: N. K.
Bredal) 1771 og „Kærlighedsbrevene“ (tek st efter det
franske af Charlotte Dorothea B iehl) 1775.85 Hans betyd
ning for Det kongelige Teater lå dog især inden for det
organisatoriske. Det kom jo bl. a. til at påhvile ham at
tilrettelægge ordningen for Det kongelige Kapel. Og det
gik ikke af uden vanskeligheder. Han døde i Berlin 1802
efter at have indtaget betydelige stillinger i Venedig, Mi
lano og St. Petersborg. I hvert fald er een af Sartis me
lodier sikret udødelighed, takket være Mozart, der i „Don
Giovanni“ har brugt den som taffelm u sik i 2. akts finale.
Det er f-dur stedet i % takt. Tekstdigteren Lorenzo da
Ponte giver her en antydning af, hvorfra melodien stam
mer, idet han lader Leporello synge: „Evvivano i litigan-
ti“. Den er taget fra Sartis opera „Fra i due litiganti il
terzo gode“ (tek st: Lorenzi), der opførtes første gang i
Turin 1780 og under titelen „I oprørt Vand er godt at