HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Otto Mackeprang

var det meget alm indeligt med sangindlæg i komedierne,

f. eks. elskovsviser, drikkeviser, skønsange, kom iske v i

ser o. s. v. En del af sangindlægene faldt ind under kate

gorien: slutningssange, som så i reglen formede sig, som

vi kender det fra vaudevillerne, og sidsteverset rum

mede da gerne en henvendelse til spectatores, ofte med

hentydning til lokale forhold.89 Det var således tilfæ ldet

i en komedie af M. A. Legrand „Hver Mands Ven“, der

i oversættelse af L. Reerslev blev optaget på repertoiret

den 15. marts 1754.90 Ikke på grund af versets digteriske

kraft, men fordi dette vers så tydeligt appellerer til

publikums sympati i aktørernes kamp mod italienerne,

skal det gengives her:

„Det er vor Fordeel, Lykke, Ære,

at være Eder til Behag,

saa længe I os v il ernære,

og i det Danske finder Smag.

Vi reyse strax til Tyberen,

hvis Publicum er ey vor Ven.

Er Publicum kun vores Ven,

da seer vi neppe Tyberen“.91

Efter på ny at have virket i Hamborg satte Mingotti

i efteråret 1754 for sjette gang kursen mod København.

Den 14. oktober 1754 åbnede han en ny serie operafore

stillinger på teatret på Kongens Nytorv, som stilledes til

hans disposition mod erlæggelse af en lejesum svarende

til den for året forud fastsatte. Sarti stod ligesom sidst

i sp idsen for orkestret, og Bertalotti varetog på ny bal

letmesterposten. En stor del af den tidligere sangerstab

var med igen. Ny tilkomne var Antonio Donini di Sini-

gaglia og Marianna F iliberti di Roma. Antallet af ballet

medlemmer var uforandret. Dekorationerne tog den tid 

ligere om talte Mittermaier og Innocente Bellavita sig af.

Af d isse nød Bellavita det største ry. Denne kunstner var

blevet Fabris’s efterfølger i Berlin, hvor hans dekora