Previous Page  177 / 295 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 295 Next Page
Page Background

2. AARGANG N

r

. 15

FØR OG NU

nen Alex. Newsky’s Billede udført paa Lava. — Paa Bygningens

venstre Side fører en Jern-Gitterport ind til Stueetagen med

Funktionærboliger, paa højre Side er et Trappehus, hvorfra en

Marmortrappe fører op til Kirkerummet, hvis Gulv er 14 Fod

over Jorden. Langskibet har fladt, kalkpudset og dekoreret Bjæl­

keloft med kalkpudsede Vægge, dekorerede efter russiske og

byzantiske Motiver og er delt i et af fire Jernsøjler baaret

Midterskib med Kor og to Sideskibe.

Kirkegulvet, der er udført i Marmormosaik, har ingen Sidde­

pladser. P aa en syv Fod hævet Afdeling nærmest Koret findes

en Platform, i Niveau med Koret, med en Sarkofag, Kristi Grav,

og Plads til Sangerne. Koret skilles fra Kirken ved en med rigt

Billedskærerarbejde og Helgenbilleder udstyret Væg, i hvilken

forefindes tre Døre, i Midten den dobbeltfløjede Kongeport og paa

1. AUGUST 1916

Samlingsstedet for Danmarks høje Rigsdag. — Den har den ær­

værdige Alder af mere end to Hundrede Aar, idet den opførtes

i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede (indviet 1703) som Opera­

hus. Som Bygmestre nævnes ikke mindre end tre Kunstnere:

M a r c a n t o n i o P e l l i , H a n s W i e d e w e l t og V. F. v. P l a t e n .

Allerede tyve Aar efter ombygges dette Operahus af J. C.

E r n s t til L a n d k a d e t a k a d e m i , hvis tidligere Domicil det „rid­

derlige Akademi“ paa Kongens Nytorv, hvorhen det var forflyttet

1714, viser sig at være forfaldent.

Ogsaa S ø k a d e t a k a d e m i e t („den store Navigationsskole“), der

fra sin Oprettelse 1701 havde været installeret paa Holmen,

flyttede i Aaret 1728 herud paa Bredgadehjørnet, og Bygningen

kaldtes fra da af „Kadetakademiet“. I Aaret 1767 rømmede

begge Akademier denne Bopæl, idet man ønskede at indrette

Pot. „Pøl- og N u“.

Det paa de to forrige Billeder viste Bygningskompleks, som det ser ud nu.

Moltkes Palæ.

Hassel

&

Teudts

Kotlimanns

Ejendom.

Siden to enkeltfløjede Porte. Midt for Hovedporten er Altret, for-

færdiget af Træ, og bagved dette en syvarmet Kandelaber foran

et Maleri af Kristus, ovenover hvilket hænger et andet Maleri,

der forestiller Kristus, der stiller Stormen. Tilvenstre i Koret

staar Offerbordet. Desuden findes i Kirken tre andre Malerier —

af Alexander Newsky’s Historie og en Fremtilling af Kristi Van­

dring paa Søen. Klokketaarnet har sex Klokker. Og naar vi endnu

tilføjer, at Kirkens Forstander er den russiske Gesandtskabsprovst,

tror vi at have nævnet, hvad der for Læserne kan have nogen

Interesse.

— — Paa samme Side af Bredgade passerer vi nu Fredericia-

gaden og standser et Øjeblik først ved dens sydlige Hjørne, hvor

den i sin Jævnhed og Enkelhed fornemme A. N. H a n s e n ’sk e

Ejendom, der i lang Tid har været i Etatsraad A u g u s t i n G a ­

rn e l ’s og Arvingers Besiddelse, tiltrækker sig Opmærksomheden,

og dernæst ved Fredericiagadens nordlige Hjørne, hvor den nu­

værende — interimistiske — R i g s d a g s b y g n i n g har sin Plads,

og hvor vi maa gøre en Standsning.

Det har neppe for dennes Bygmester, selv i han vildeste Drømme,

staaet som en Mulighed, at den engang i Tiden skulde blive

Ejendom.

Bygningen som Kaserne for Landetaten, — men Planen opgives,

Søkadetakademiet beholder Pladsen, efterat en Auktion var fore­

taget uden at føre til endeligt SaJg, og forbliver her indtil 1788,

da Søkadetakademiet flyttes til Amalienborg, medens Landkadet-

akademiet samtidig flyttes tilbage til det gamle Operahus, hvor

det forbliver, til det i 1861 ophæves, da Bygningen indrettes til

Kaserne for Infanteriet og Ingeniørkorpset.

I mere end et Aarhundrede havde altsaa Landkadetakademiet

havt Kvarter i Frederik den 4des gamle Operahus, og hvis Mu­

rene derude havde Mæle, vilde de kunne fortælle os mangt og

meget, der baade vilde vække Beundring og stærkt Mishag. Op­

dragelsen af de unge Militære var præget af en Diciplin, en til

Tider overdreven Strenghed, der betænkeligt nærmede sig, hvad

nuomstunder maaske vilde stemples som Barbari. Enkelte Me-

moireværker lader Læserne ane adskilligt i den Retning. Men

Strengheden og den stramme Diciplin fostrede dygtige, pligtop­

fyldende Mænd, og det er en lang Række af fremragende Of­

ficerer, som udgik fra det gamle Akademi. Saa godt som alle

de store Navne fra vore to sidste Krige var dets Elever, og Felt­

marskal M o ltk e , Skaberen af Tysklands Militærmagt, Helten

171