S_FørOgNu_1916

2. AARGANG N

. 14

FØR OG NU

15. JULI 1916

gamle Collin antydesved det Øgenavn „den spanske“ (en Allusion til

den spanske Gesandt Rebolleao residerede i Huset), hvormed hun

titulerede ham i Lighed med alle sine øvrige gode Bekendte.

Maaske bør det ogsaa her noteres, at i den gamle Collinske

Gaard fandt en Begivenhed af historisk Interesse Sted, da Jonas

Collin i sit Arbejdsværelse udarbejdede den gennemgribende For

ordning af 5. Januar 1813 om Landets Pengevæsen, en Begiven

hed, hvis Vigtighed mærkedes ved, at Skildvagter med opplan-

tede Bajonetter holdt Vagt udenfor Gaardens Porte.

Hovedfacaden af den Collin’ske Gaard, der nu selvfølgelig ven

der mod den fashionable Bredgade, var dengang mod Strand

stræde, og derfor befandt sig den spanske Gesandt, Grev R e b o l-

l e d o ’s, Vaaben indmuret her. Dr. G ig a s har udførligt behand

let samme Rebolledos Historie og fortæller, at han som Spaniens

Gesandt ankom til København med sine Papirer, dengang da Chr.

den 4de døde, og at

han netop kom tids

nok til paa Amager

torv at overvære Lig

togets Forbimarsch.

I Aaret 1853 solgte

Jonas Collin Gaarden

til Konditor G r a n d -

j e a n , i hvis Families

Besiddelse den siden

har været. Ved Om

bygningen blev det

Rebolledo’ske Vaaben

indm uret ud til

Gaardspladsen.

Konditor Grandjean

ilhørte en fransk F a

ilie, hvis fleste Med

emmer har været

Forst- og Landmænd,

g som indvandrede

il Danmark allerede

paa Chr. den 5tes Tid.

Han havde, da Fam i

iens Formuesforhold

ed AarhundredetsBe-

yndelse var bleven

erørt af Pengekri

en, ikke kunnet følge

Slægtens Tradition.

an blev sat i Kon

itorlære, og i Aaret

1841 etablerede han

ig som Mester i den

ollinske

Ejendom,

vor Konditor O tto

ør ham havde resi

eret i Stueetagen i

en Lejlighed, der

ar bleven ledig, da

Jonas Collins Moder

øde. Grandjean fort

ætter sin Læreme

ters Forretning med

Dygtighed og Held,

aa at han 12 Aar

efter har tjent saa

meget, at han for

6,000 Rdlr. køber den

Collinske Gaard, hvor

efter gamle Collin

flytter hen i Amalie-

gade i den Grønbech-

ke Gaard, medens

ans Svigersøn, Ju-

stitsraad Lind, gift

]Pot_Hude>

ed Louise Collin,

Bredgade Nr. 41, Portalen til Moltkes

. C. Andersens Ung

domskærlighed, rykker ind i Lejligheden.

Den gamle Collin’ske Gaard vendte, som nævnt, sin Hovedfacade

mod Strandstræde, og her dannede Svalegangen paa det frem

springende, gavllignende Midtpartis Gaardside kun en Forbindelse

mellem de to Halvtagssidebygninger, der under en ret Vinkel

støder op til dette Midtparti. Svalegangen ligger altsaa ikke her

udvendig paa 1ste Stokværks fremspringende Loftsbjælker, men

danner et aabent Galleri inde i selve Huset. P aa den modsatte

Side — ud mod Bredgade —- var Gaarden afsluttet med en Mur.

Som Minder fra ældre Tid om det Grandjean’ske Konditori kan

anføres, at da O r la L e h m a n n i 1842 blev fængslet, lod Grand-

¡ean fabrikere Brystsukker indpakkede i Papir med den berømte

Politikers Billede. Denne Forretningsreklame, der var noget gan

ske nyt for Københavnerne, vakte umaadelig Opsigt og foranle

digede en saa enorm Efterspørgsel paa Orla Lehmann-Brystsukker,

Mand fra Morgen til Aften ikke bestilte andet end at pakke

lem ind. En anden, for Byens Indbyggere vigtigere, Virksomhed

skyldtes Grandjean’s Initiativ. Med Anbefaling fra det Kgl. Fre

deriks Hospital fik han Tilladelse til at anlægge et stort, flere

E tager højt Ishus ved Vestervold. Man havde ikke tidligere kendt

Begrebet „Sommer-Is“, og at Adgangen til denne, for os Nutids-

Københavnere ganske uundværlige Vare, om Sommeren havde stor

Betydning, ikke alene for Hospitalsvæsenet, men ogsaa for P ri

vatfolk, siger sig selv. Som A rbejdskraft ved Isningen benyttede

Grandjean de saakaldte „æ rlige“ Slaver, der hver Morgen i et

Antal af 30 mødte op i deres sortgraa Slavedragter og med Lænke

paa det ene Ben for at faa Ordre angaaende Dagens Arbejde.

Under A rbejdet sad „Slavesergenten“, en drabelig Herre med

Sabel om Lænd, paa en Beværtning i Nærheden, hvorfra saa en

af Slaverne, naar A rbejdet var endt, hentede ham frem, naar

Patrouillen skulde føres hjem under Kommando. Det var meget

gemytlige Forhold!

Da Grandjean i 1853 havde købt den Collin’ske Gaard, var den

moden til Nedrivelse. Den var efter Sigende saa forfalden, at

det engang under et

stæ rkt Regnskyl hav

de dryppet fra Loftet

ned i Thorvaldsens

Suppe, da han var

Middagsgæst hos Jo

nas Collin.

Endnu kan det be

mærkes, a t ifølge en

Tradition var Pesten

i 1711 udbrudt i den

Collin’ske Ejendom.

Senere fik Traditionen

paa en Maade sin

Bekræftelse, idet man

i Begyndelsen af det

10. Aarhundrede ved

en Reparation fandt

en hel Kæ lderlejlig

hed paa et Sted un

der Stueetagen, hvor

man ikke havde Anel

se om, a t en saadan

eksisterede. Kælde

ren indeholdt flere

Rum med Sengeste

der, Vinduerne var

blændede og Gaards-

rummets Niveau paa

dette Sted hævet, —

altsammen Tegn paa,

at Kælderen har væ

ret afsondret fra Om

verdenen paa betryg

gende Maade.

L illejuleaften 1853

holdt Grandjean Rej

segilde paa siin nye

Gaard, og H. C. An

dersen, der elskede

Stedet med de for

ham saa dyrebare

Minder, havde skre

vet følgende Sang til

Lejligheden:

Ved Kransens Hejs

ning paa Hr. Grand

jean’s nye Gaard.

Den

. Decbr.

1853.

Fra gammel Tid en

Gaard her stod,

Nu er den „gamle

Minder“,

Men paa dens Grund,

og den er god,

En ny man oprejst finder.

Vi rejste den med Krandsen paa,

Vi til dens Fest os samle;

Du nye Gaard, gid Lykken maa

Bo her, som i den gamle.

Palæ (mod Dronningens Tværgade).

Gid meget Godt og Dygtigt skee

I dette Hus, vi satte!

Gid Fremtids Børn maa paa det see

Som een af Byens Skatte,

Som mærkeligt i mer end Grund,

Saa at derom man sj unger,

Og nu fra Hjerte og fra Mund

Vort Hurra for det runger! —

H. C. Andersens Ønske om, at meget „Dygtigt og Godt“ maatte

ske i det nye Sted, har Eftertiden ikke gjort tilskamme, idet

mange af Husets Beboere paa forskellig Maade har gjort deres

By Ære. Den udmærkede Børnelæge H i s c h s p r u n g var i 40 Aar

167