S_FørOgNu_1916

1. AUGUST 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

. 15

fra baade 1866 og .1870, fik sin første Uddannelse lier, og hans ge

niale Aand og ubøjelige Energi præger den tyske Hærledelse

den Dag idag.

Bekendt er det, at og-

saa C h r i s t i a n d e n

9 de var Landkadet-

akademiets Elev. Fra

sit treogtyvende til sit

syvogtredivte Aar havde

han sin Bolig dér, ind

til han i 1845 flyttede

til „Det gule Palæ“ i

Amaliegade. Hans med

fødte stærke Pligtfø

lelse, hans mandige

Fasthed og samvittig

hedsfulde Punktlighed

i stort og Smaat har

sikkert faaet yderligere

Impulser i den strenge

Skole, han gennemgik

i sin militære Ung

domstid.

Da Akademiet i 1861

ophæves,tog,som nævnt,

Ingeniørkorpset og In

fanteriet dets Lokaler i

Der gik nogen Tid, før Rigsdagen fandt sig h elt tilrette der

ude, og forskellige Forandringer m aatte man i Aarenes Løb fore

tage, før Kasernebyg

ningen passede til sit

Formaal.

Lokalerne

var bestandig for faa

og for smaa. Den stør

ste Forandring fore

gik for en halv Snes

Aar siden, da Arkitekt

M a r t i n B o r c h op

førte en større Tilbyg,

ning mod Gaarden, en

Tilbygning, der i Sti

len knyttede sig nøje

til det gamle Opera

hus'es A rkitektur. Sam

tidig overgik Bygnin

gen fra Krigsministe

riet til Ministeriet for

offentlige Arbejder, som

har bogført den og

Grundene til en Værdi

af en Million Kroner.

Men — endnu be

standig er Pladsen der

ude for knapt tilmaalt,

Udsigt over Marmorkirke-Ruinen og Marmorpladsen samt Bredgade i 1850erne. I Baggrunden det

tidligere Operahus, som da var Landkadetakademi, og nu er Rigsdagsbygning.

Besiddelse. Operahuset blev Kaserne — til Københavnernes store

Og absurd vilde det da væ re, om den Tanke fik Raaderum, som

Overraskelse. Og dog skulde det undergaa en endnu mærkeligere

enkelte Rigsdagsmænd har frem ført, om a t lade Rigsdagen ogsaa

Metamorfose. Thi den-

frem tidig forblive i

gang den danske Rigs

dag, efter Christians

borg Slots Brand hin

sørgelige

Oktobernat

1884, stod uden Tag

over Hovedet, beslutte

des det i største Hast

at give det høje Lands

ting og det høje Folke

ting et „midlertidigt“

Opholdssted i Frederi-

ciagadens Kaserne.

„Midlertidigheden“ har

nu varet i mere end

en Menneskealder! Alt

for længe — baade til

Forbauselse og Harme

— henlaa det nedbrænd

te Slot som en sodet

Ruin midt i Landets

Hovedstad. Og Politi

keren Chr. B e r g s be

kendte Ord om, at der

paa Tomten ikke paany skulde rejses nogen Kongeborg, syntes

at skulle gaa i Opfyldelse. Men Folkestemningen havde mere Styrke

i sig end Enkeltmands uoverlagte Ord.

Nu genrejses det gamle Kongeslot.

Men — hvornaar vil det staa fæ r

digt? Oghvornaar skal Danmarks Rigs

dag paany komme til at arbejde un

der værdigere Omgivelser end paa

Kasernen? Ja — spørg de københavn

ske Murere og Arbejdsmænd!

Paa det nye Christiansborg vil Rigs

dagen faa sin egen Fløj af den mæg

tige Bygning. Og hvortil vil man da

benytte det forhenværende Operahus,

den tidligere Akademibygning og Ka

serne, og det „midlertidige“ Rigsdags

hus ? Foreløbig har de mange Over

vejelser ført til, at Fredericiagadens,

af Skæbnen omtumlede og paa sin Vis

monumentale, Hjørnebygning ved Bredgade indrettes til et Sæde

for Justitsen, for Københavns Byret og for en af Landsretterne.

Marmorkirke-Ruinen, Facade mod Bredgade.

C. F. Tietgens Kirke, nuv. Frederikskirke

Fredericiagade,

hvor

man efterhaanden har

forsonet sig med de

smaa Forhold, — dob

belt absurd, da der nu

er offret betydelige

Summer paa at for

skaffe vor Lovgivnings

magt en skøn og tids

svarende Bolig!

Paa det ny Christi

ansborg bærer jo Grund

stenen Indskriften:

R e x — L e x — Jus,

der tydeligt nok til

kendegiver „Rigsbor-

gen“s bærende Ide.

Denne Ide vilde paa

følelig Maade krænkes,

om Slottet, foruden at

være Kongebolig, ikke

tillige blev Sædet for

L e x — de lovgivende

Myndigheder. — — Vi fortsætte vor Vej langs samme Side af

Bredgade, et Parti af vor Hovedstad, der i Løbet af en Menneske

alder er undergaaet en gennemgri

bende Forandring. Paa den nævnte

Gadestrækning laa nemlig det s å

kaldte H o lm e n s A r b e j d s h u s , der

var oprettet i 1792, og senere benyt

tedes som Filial til A lm in d e lig t

H o s p i t a l , indtil det i 1881 nedlag-

des, da Grunden, hvorpaa det stod,

og som ejedes af Opfostringshuset,

solgtes til ny Bebyggelse.

Holmens Arbejdshus var kun et en

kelt af de mange saakaldte „Arbejds-

huse“, hvor Fattigfolk, der ikke havde

Ophold i Fattigvæsenets Stiftelser,

kunde sysselsættes. I Slutningen af

det 18de Aarhundrede oprettedes saa-

danne Arbejdshuse i alle Byens for

skellige Sogne, efter hvilke de selvfølgelig benævnedes, — saa-

ledes F r u e A r b e j d s h u s ved Nørrevold, N i k o l a j A rb e jd s h u s ,

172