Previous Page  178 / 295 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 178 / 295 Next Page
Page Background

1. AUGUST 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

r

. 15

fra baade 1866 og .1870, fik sin første Uddannelse lier, og hans ge­

niale Aand og ubøjelige Energi præger den tyske Hærledelse

den Dag idag.

Bekendt er det, at og-

saa C h r i s t i a n d e n

9 de var Landkadet-

akademiets Elev. Fra

sit treogtyvende til sit

syvogtredivte Aar havde

han sin Bolig dér, ind­

til han i 1845 flyttede

til „Det gule Palæ“ i

Amaliegade. Hans med­

fødte stærke Pligtfø­

lelse, hans mandige

Fasthed og samvittig­

hedsfulde Punktlighed

i stort og Smaat har

sikkert faaet yderligere

Impulser i den strenge

Skole, han gennemgik

i sin militære Ung­

domstid.

Da Akademiet i 1861

ophæves,tog,som nævnt,

Ingeniørkorpset og In­

fanteriet dets Lokaler i

Der gik nogen Tid, før Rigsdagen fandt sig h elt tilrette der­

ude, og forskellige Forandringer m aatte man i Aarenes Løb fore­

tage, før Kasernebyg­

ningen passede til sit

Formaal.

Lokalerne

var bestandig for faa

og for smaa. Den stør­

ste Forandring fore­

gik for en halv Snes

Aar siden, da Arkitekt

M a r t i n B o r c h op­

førte en større Tilbyg,

ning mod Gaarden, en

Tilbygning, der i Sti­

len knyttede sig nøje

til det gamle Opera­

hus'es A rkitektur. Sam­

tidig overgik Bygnin­

gen fra Krigsministe­

riet til Ministeriet for

offentlige Arbejder, som

har bogført den og

Grundene til en Værdi

af en Million Kroner.

Men — endnu be­

standig er Pladsen der­

ude for knapt tilmaalt,

Udsigt over Marmorkirke-Ruinen og Marmorpladsen samt Bredgade i 1850erne. I Baggrunden det

tidligere Operahus, som da var Landkadetakademi, og nu er Rigsdagsbygning.

Besiddelse. Operahuset blev Kaserne — til Københavnernes store

Og absurd vilde det da væ re, om den Tanke fik Raaderum, som

Overraskelse. Og dog skulde det undergaa en endnu mærkeligere

enkelte Rigsdagsmænd har frem ført, om a t lade Rigsdagen ogsaa

Metamorfose. Thi den-

frem tidig forblive i

gang den danske Rigs­

dag, efter Christians­

borg Slots Brand hin

sørgelige

Oktobernat

1884, stod uden Tag

over Hovedet, beslutte­

des det i største Hast

at give det høje Lands­

ting og det høje Folke­

ting et „midlertidigt“

Opholdssted i Frederi-

ciagadens Kaserne.

„Midlertidigheden“ har

nu varet i mere end

en Menneskealder! Alt­

for længe — baade til

Forbauselse og Harme

— henlaa det nedbrænd­

te Slot som en sodet

Ruin midt i Landets

Hovedstad. Og Politi­

keren Chr. B e r g s be­

kendte Ord om, at der

paa Tomten ikke paany skulde rejses nogen Kongeborg, syntes

at skulle gaa i Opfyldelse. Men Folkestemningen havde mere Styrke

i sig end Enkeltmands uoverlagte Ord.

Nu genrejses det gamle Kongeslot.

Men — hvornaar vil det staa fæ r­

digt? Oghvornaar skal Danmarks Rigs­

dag paany komme til at arbejde un­

der værdigere Omgivelser end paa

Kasernen? Ja — spørg de københavn­

ske Murere og Arbejdsmænd!

Paa det nye Christiansborg vil Rigs­

dagen faa sin egen Fløj af den mæg­

tige Bygning. Og hvortil vil man da

benytte det forhenværende Operahus,

den tidligere Akademibygning og Ka­

serne, og det „midlertidige“ Rigsdags­

hus ? Foreløbig har de mange Over­

vejelser ført til, at Fredericiagadens,

af Skæbnen omtumlede og paa sin Vis

monumentale, Hjørnebygning ved Bredgade indrettes til et Sæde

for Justitsen, for Københavns Byret og for en af Landsretterne.

Marmorkirke-Ruinen, Facade mod Bredgade.

C. F. Tietgens Kirke, nuv. Frederikskirke

Fredericiagade,

hvor

man efterhaanden har

forsonet sig med de

smaa Forhold, — dob­

belt absurd, da der nu

er offret betydelige

Summer paa at for­

skaffe vor Lovgivnings­

magt en skøn og tids­

svarende Bolig!

Paa det ny Christi­

ansborg bærer jo Grund­

stenen Indskriften:

R e x — L e x — Jus,

der tydeligt nok til­

kendegiver „Rigsbor-

gen“s bærende Ide.

Denne Ide vilde paa

følelig Maade krænkes,

om Slottet, foruden at

være Kongebolig, ikke

tillige blev Sædet for

L e x — de lovgivende

Myndigheder. — — Vi fortsætte vor Vej langs samme Side af

Bredgade, et Parti af vor Hovedstad, der i Løbet af en Menneske­

alder er undergaaet en gennemgri­

bende Forandring. Paa den nævnte

Gadestrækning laa nemlig det s å ­

kaldte H o lm e n s A r b e j d s h u s , der

var oprettet i 1792, og senere benyt­

tedes som Filial til A lm in d e lig t

H o s p i t a l , indtil det i 1881 nedlag-

des, da Grunden, hvorpaa det stod,

og som ejedes af Opfostringshuset,

solgtes til ny Bebyggelse.

Holmens Arbejdshus var kun et en­

kelt af de mange saakaldte „Arbejds-

huse“, hvor Fattigfolk, der ikke havde

Ophold i Fattigvæsenets Stiftelser,

kunde sysselsættes. I Slutningen af

det 18de Aarhundrede oprettedes saa-

danne Arbejdshuse i alle Byens for­

skellige Sogne, efter hvilke de selvfølgelig benævnedes, — saa-

ledes F r u e A r b e j d s h u s ved Nørrevold, N i k o l a j A rb e jd s h u s ,

172