1. AUGUST 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 15
fra baade 1866 og .1870, fik sin første Uddannelse lier, og hans ge
niale Aand og ubøjelige Energi præger den tyske Hærledelse
den Dag idag.
Bekendt er det, at og-
saa C h r i s t i a n d e n
9 de var Landkadet-
akademiets Elev. Fra
sit treogtyvende til sit
syvogtredivte Aar havde
han sin Bolig dér, ind
til han i 1845 flyttede
til „Det gule Palæ“ i
Amaliegade. Hans med
fødte stærke Pligtfø
lelse, hans mandige
Fasthed og samvittig
hedsfulde Punktlighed
i stort og Smaat har
sikkert faaet yderligere
Impulser i den strenge
Skole, han gennemgik
i sin militære Ung
domstid.
Da Akademiet i 1861
ophæves,tog,som nævnt,
Ingeniørkorpset og In
fanteriet dets Lokaler i
Der gik nogen Tid, før Rigsdagen fandt sig h elt tilrette der
ude, og forskellige Forandringer m aatte man i Aarenes Løb fore
tage, før Kasernebyg
ningen passede til sit
Formaal.
Lokalerne
var bestandig for faa
og for smaa. Den stør
ste Forandring fore
gik for en halv Snes
Aar siden, da Arkitekt
M a r t i n B o r c h op
førte en større Tilbyg,
ning mod Gaarden, en
Tilbygning, der i Sti
len knyttede sig nøje
til det gamle Opera
hus'es A rkitektur. Sam
tidig overgik Bygnin
gen fra Krigsministe
riet til Ministeriet for
offentlige Arbejder, som
har bogført den og
Grundene til en Værdi
af en Million Kroner.
Men — endnu be
standig er Pladsen der
ude for knapt tilmaalt,
Udsigt over Marmorkirke-Ruinen og Marmorpladsen samt Bredgade i 1850erne. I Baggrunden det
tidligere Operahus, som da var Landkadetakademi, og nu er Rigsdagsbygning.
Besiddelse. Operahuset blev Kaserne — til Københavnernes store
Og absurd vilde det da væ re, om den Tanke fik Raaderum, som
Overraskelse. Og dog skulde det undergaa en endnu mærkeligere
enkelte Rigsdagsmænd har frem ført, om a t lade Rigsdagen ogsaa
Metamorfose. Thi den-
frem tidig forblive i
gang den danske Rigs
dag, efter Christians
borg Slots Brand hin
sørgelige
Oktobernat
1884, stod uden Tag
over Hovedet, beslutte
des det i største Hast
at give det høje Lands
ting og det høje Folke
ting et „midlertidigt“
Opholdssted i Frederi-
ciagadens Kaserne.
„Midlertidigheden“ har
nu varet i mere end
en Menneskealder! Alt
for længe — baade til
Forbauselse og Harme
— henlaa det nedbrænd
te Slot som en sodet
Ruin midt i Landets
Hovedstad. Og Politi
keren Chr. B e r g s be
kendte Ord om, at der
paa Tomten ikke paany skulde rejses nogen Kongeborg, syntes
at skulle gaa i Opfyldelse. Men Folkestemningen havde mere Styrke
i sig end Enkeltmands uoverlagte Ord.
Nu genrejses det gamle Kongeslot.
Men — hvornaar vil det staa fæ r
digt? Oghvornaar skal Danmarks Rigs
dag paany komme til at arbejde un
der værdigere Omgivelser end paa
Kasernen? Ja — spørg de københavn
ske Murere og Arbejdsmænd!
Paa det nye Christiansborg vil Rigs
dagen faa sin egen Fløj af den mæg
tige Bygning. Og hvortil vil man da
benytte det forhenværende Operahus,
den tidligere Akademibygning og Ka
serne, og det „midlertidige“ Rigsdags
hus ? Foreløbig har de mange Over
vejelser ført til, at Fredericiagadens,
af Skæbnen omtumlede og paa sin Vis
monumentale, Hjørnebygning ved Bredgade indrettes til et Sæde
for Justitsen, for Københavns Byret og for en af Landsretterne.
Marmorkirke-Ruinen, Facade mod Bredgade.
C. F. Tietgens Kirke, nuv. Frederikskirke
Fredericiagade,
hvor
man efterhaanden har
forsonet sig med de
smaa Forhold, — dob
belt absurd, da der nu
er offret betydelige
Summer paa at for
skaffe vor Lovgivnings
magt en skøn og tids
svarende Bolig!
Paa det ny Christi
ansborg bærer jo Grund
stenen Indskriften:
R e x — L e x — Jus,
der tydeligt nok til
kendegiver „Rigsbor-
gen“s bærende Ide.
Denne Ide vilde paa
følelig Maade krænkes,
om Slottet, foruden at
være Kongebolig, ikke
tillige blev Sædet for
L e x — de lovgivende
Myndigheder. — — Vi fortsætte vor Vej langs samme Side af
Bredgade, et Parti af vor Hovedstad, der i Løbet af en Menneske
alder er undergaaet en gennemgri
bende Forandring. Paa den nævnte
Gadestrækning laa nemlig det s å
kaldte H o lm e n s A r b e j d s h u s , der
var oprettet i 1792, og senere benyt
tedes som Filial til A lm in d e lig t
H o s p i t a l , indtil det i 1881 nedlag-
des, da Grunden, hvorpaa det stod,
og som ejedes af Opfostringshuset,
solgtes til ny Bebyggelse.
Holmens Arbejdshus var kun et en
kelt af de mange saakaldte „Arbejds-
huse“, hvor Fattigfolk, der ikke havde
Ophold i Fattigvæsenets Stiftelser,
kunde sysselsættes. I Slutningen af
det 18de Aarhundrede oprettedes saa-
danne Arbejdshuse i alle Byens for
skellige Sogne, efter hvilke de selvfølgelig benævnedes, — saa-
ledes F r u e A r b e j d s h u s ved Nørrevold, N i k o l a j A rb e jd s h u s ,
172