174 / 295
15. JULI 1916
FØR OG NU
blandt dets Lejere; Departementschef L i n d e , den senere Teater
chef, i hvis Forældres Hus Chr. den 9de var optaget, boede her i
en lang Aarrække, af hvilken Grund Kongen meget ofte besøgte
Huset. Og naar han havde aflagt sin Visit hos Barndomsvennen,
ringede han gerne paa ligeoverfor paa den anden Side Trappen,
hvor General K a u f m a n n længe havde sit Hjem. Blandt Stedets
øvrige mangeaarige Lejere kan nævnes T h r a n e , Tivolis bekendte
Direktør, og blandt Gaardens nuværende Beboere vil vi blot
nævnes G e o r g Hø eb e r g, Chefen for det Kgl. Theaters Kapel. —
Stedet lige over for den Grandjean’ske Gaard, Naboejendom
men til det Thott’ske Palæ, der forsvandt sammen med øvrige
Ejendomme indtil Nr. 15 inclusive, var et ejendommeligt Hus af
et ret fornemt, gammeldags Præg tiltrods for — eller maaske
netop paa Grund af — sin enkle Simpelhed, med sine to Etager og
sin høje Stue med Stentrappeopgangen. Bygningen tjente oprin
deligt som Enkesæde for det Thott’ske Palæ, men var iøvrigt ud
lejet, fornemmeligt til de forskellige, ugifte Gesandtskabs-Atta
chéer. I Stueetagen boede en Tidlang den bekendte Baron Ro-
senkrantz, Faderen til den nulevende Forfatter Palle Rosenkrantz.
Meddeleren af disse gamle Minder har en bestemt personlig
Erindring om, hvorledes han har set Baronen — saaledes som det
ved Ildløs var almindeligt paabudt — ligge i Vinduet her med
fremstrakt Lygte for at lyse op for det tililende Sprøjtemandskab,
dengang det i 50’erne brændte i Luftskipper M o y e l ’s Ejendom
skraas over for i Bredgade, hvor der var en Butik med Musik
instrumenter, navnlig Harmonikaer, og stort Udvalg af Noder.
Meddeleren fortæller om, hvorledes han endnu, saa mange Aar
efter, tydeligt ser Nodeblade flyve gennem Luften og i Tusindvis
da,le ned paa Gadens Brosten fra „Harmonikamanden“s Lager.
Der findes iøvrigt hverken før eller nu noget bemærkelsesvær
digt ved Bredgades to Husrækker, før vi naar St. Annæplads, hvor
vi paa vort Billed (fra 90erne) ser den to Etages Gaard, Nr. 29,
lige overfor Pladsens Aabning og ved Siden af Hof-Urtekræmmer
C. A. Been’s Ejendom. Gaarden hørte ind under Garnisonskirken
og afgav for Stuens, 1ste Sal og Kvistens Vedkommende Embeds
bolig for Garnisonskirkens Sognepræst og huskes vel af de fleste
særlig som Bolig for den høj ta nsete N. G. B iæ d e l.
Som Nabo til Been’s Ejendom, hvor nu det Salomonsen’ske
Dynasti residerer, ser vi paa Billedet nederst Side 164 den be
kendte, smukke Prior’ske Gaard, hvor H. P. P r i o r havde sit
Dampskibskontor i Stuen, og hvor senere — fra 1866 til 1872 —
ogsaa „Det forenede Dampskibsselskab“ havde sit Sæde. Side 165
ser vi Billedet af den af H. P. Prior i 1866 bag Hovedbygningen
opførte Atelierbygning, der endnu eksisterer, og hvor bl. a. føl
gende bekendte Kunstnere i Aarenes Løb har havt Atelier: Carl
Bloch, Otto Bache, Krøyer, Frantz Henningsen, Tuxen og Anton
Dorph. Bygningen er nu i det væsentlige omdannet til — P ak
hus.
Sic transit gloria mundi !
I Husrækken paa samme Side, paa Hjørnet af Dr. T v æ r g a d e ,
ligger Hotel P h ø n i x paa den Grund, hvor i det 18de Aarhun-
drede Koile giedeputeret J. H. D e s m e r c i é r e havde sin statelige
Gaard. I Begyndelsen af det 19de Aarhundrede ejedes den af
Grosserer P e d e r E r i c h s e n (død 1804) og udmærkede sig den
gang ved at være den eneste Privatbygning i København, der
havde Ur ud til Gaden. I 1837 blev Ejendommen tilskødet kgl.
Maskinmester og Traktør i „Stadt Lauenburg“ (to tilsyneladende
ret heterogene Livsstillinger!) W. M u r d o c h , der her under Navn
af „Stadt Hamburg“ oprettede et Hotel, der ti Aar efter gik over
til et „Aktieselskab for Indretningen af et Hotel“, der fik Navnet
Phønix, hvis Renomé var stadigt voksende, og som gentagne Gange,
sidst for faa Aar siden, har været Genstand for betydelige Ud
videlser og i Retning af fornem Elegance og moderne Komfort
indtager en førsterangs Plads blandt Københavns Hoteller.
Som Genbo til Hotel Phoenix paa det modsatte Hjørne af Dron
ningens Tværgade ligger M o l t k e s P a l æ , der oprindelig førte
Navn af det Danneskjold-Laurvigske og opførtes i Begyndelsen
af det 18de Aarhundrede af F. A. Danneskjold-Laurvig, der senere
lod det udvide under Bygmester Krieger med en Bygning, som
var lavere og længere end den oprindelige, og som laa med hele
sin Facade langs Bredgade. Den havde i Midten et kuppellignende
Parti. I Aaret 1783 blev Ejendommen for 46,000 Rdlr. solgt til
Etatsraad Fr. de C o n i n c k og hans Kompagnon, Etatsraad N. N.
R e j e r s e n . Fr. de Connick blev senere Eneejer og solgte efter
Christiansborgs Brand Ejendommen til Enkedronningen, J u l i a n e
M a r i e , efter hvis Død i 1796 den erhvervedes af den ansete og
bekendte Handelsherre, C o n s t a n t i n B r u n , som anvendte en Del
af sine store Rigdomme paa dens indvendige Udstyr, ved Hjælp af
den franske Arkitekt Ramée, og boede her lige til sin Død i 1836.
Den gamle, stilfulde Bygning købtes da af Murermester L y t t h a n s ,
som atter solgte den til A. W. M o l t k e , under hvem den i høj
Grad skiftede Karakter. Bygmester Krieger’s lange Fløj forsvandt,
og i 1878—1879 opførtes som Tilbygning til den gamle oprinde
lige Hjørneejendom, og i samme Stil som denne, en Fløj med F a
cade langs Dronningens Tværgade, hvor den M o l t k e ’s k e M a l e r i-
s a m l i n g , der i Tidens Løb var bleven flyttet et Par Gange før,
endelig fik blivende Sted. Samlingen dannedes hovedsagelig, ved
det 18de Aarhundredes Midte, af Greve A. G. M o l tk e , der er
hvervede den til Udsmykning af sit Palæ paa Amalienborg, navn
lig ved Hjælp af Kunsthandleren G. M o r e ll, som vistnok havde
Inspektion over Samlingen, og som i 1756 udarbejdede en F o r
tegnelse over de Malerier, der fandtes i det saakaldte Skilderi
gemak og i Lysthuset i Haven. Allerede i 1780, da Samlingen
2. AARGANG Nr.
14
havde faaet betydelige kostbare Forøgelser, ansattes dens Værdi
til 80,000 Rdlr. Dengang Palæet — i 1794 — solgtes, var det
Moltkes Hensigt ogsaa at sælge Malerisamlingen, en Tanke, der
heldigvis blev opgivet, og i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede
finder vi den installeret i tre tarveligt belyste Værelser i en Bag
bygning til det Thott’ske Palæ, og samtidig gøres den tilgænge
lig for Offentligheden. I Thott’s Palæ forbliver da Samlingen
indtil den, som nævnt, i Slutningen af 1870’erne overflyttes tij
den — af Arkitekt Z e l t n e r opførte — nye Tilbygning til det
Moltke’ske Palæ, hvor den endelig har fundet værdige Omgivelser,
Da vi neppe senere i „Før og Nu“ kommer til at beskæftige
os med Dronningens Tværgade, vil vi benytte Lejligheden til at
henlede vore Læseres Opmærksomhed paa et Billede, som findes i
næste Hefte. Det frem stiller et Haveanlæg, hvortil man kom,
n aar man i Dronningens Tværgade drejede ind ad den gamle,
langagtige Port um iddelbart efter a t man havde passeret Hjør
net, hvor Petersen & Reehof havde deres Vinstue. Det var en
henrivende Idyl og bibringer Nutidens Københavner et levende
Indtryk af den Skønhed og Poesi, hans By har rummet indtil
for ikke mange Aar siden.
Morsomt nok er der en Art T ilknytning mellem denne skønne
Haveidyl og den Collins’ke Gaard, hvoraf vi foran giver
en indgaaende Beskrivelse, idet nemlig Prof. T h e o d o r Collin,
i en lang Aarrække det Kgl. Theaters Læge, boede her. Han var
en Søn af den høj tansete Gehejmekonferensraad Jonas Collin og
henlevede sit lange Liv som en ensom Pebersvend, der delte sin
Tid ligelig mellem sin Virksomhed som Læge og sin lidenskabe
lige Passion for Jagten. Han var en vældig Nimrod for Herren,
og den, der skriver disse Linjer, har mangfoldige Gange set den
lille, zirlige Herre med de ægte Collinske Træk spadsere ned ad
Dronningens Tværgade med Bøssen over Skulderen paa Vejen nd
til sit Jagtrevier. Det frie Liv har sikkert bidraget sin Part til
at holde ham spænstig og ung langt udover Støvets Aar. Han
døde ialfald først som en næsten halvfem sinstyveaarig Mand kort
før A arhundredskiftet. Som alle Jonas Collin’s øvrige Børn be
trag ted e han H. C. Andersen som sin Plejebroder. Andersens syge
lige, letpirrelige Sind — en baade sjælelig og legemlig Arv fra
hans stakkels Forældre — gjorde ham naturligvis, særlig i de
yngre Aar, ofte til Skive for hans Plejesøskendes smaa, uskyldige
D rillerier, hvad der jo udmæ rket lod sig forene med, at de holdt
inderligt af ham. Theodor Collin, der havde et uforstyrreligt sundt
Humør, var en lun Satiriker, og i det gamle Collin’ske Hjem var
han den, hvis D rillerier Andersen frygtede mest. Og deres Sam
liv betegnedes ved ideligt tilbagevendende Skærmydsler og efter
følgende varme Forsoningsfester.
Paa Hjørnet af St. Annæplads og Bredgade passerer vi den
engelske Gesandtbolig, en Bygning, hvis Historie næppe frembyder
nogen særlig Interesse, og vi naar derpaa til det S chimmel-
m a n n ’s k e P a l æ , der af Arkitekten E i g t v e d i Midten af det
18de Aarhundrede opførtes til Bolig for Grev C. A. B e r c k e n tin ,
hvis Datter, L o u is e v o n P i e s s e n , i 1761 solgte det for 40,000'
Rdlr. til Baron H. C. S c h i m m e l m a n n , der døde 1782, og hvis
Søn, Greve E. H. S c h i m m e l m a n n , baade her og paa Sølyst,
det dejlige Lystslot ved Emiliekilde, samlede sin Tids aandelige
Stormænd omkring sig og sin udmærkede Hustru. Det var ham,
der bl. a. var den af Skæbnen saa stærkt omtumlede Digter Je n s
B a g g e s e n ’s gode Aand.
Det Schimmelmann’ske Palæ var Fideikommisejendom, indtil
det i 1884 afhændedes til et Aktieselskab, der lod det indrette
til „Koncertpalæ“ og udleje til Restaurations- og Foreningslokaler,
af hvilke den saakaldte „store“ Sal rummer 1500 den „lille“ 500
Siddepladser.
I Aaret 1900 solgte Aktieselskabet den skønne Bygning for en
Sum af lidt over 1 Mill. Kroner til Odd F e l l o w - O rd e n e n , der
anvendte en større Kapital til at foretage Forandringer særlig
hvad Sidefløjene angik. Palæet, der ligger fornemt tilbagetruk
ken fra Gadelinien, og skilles fra denne ved et Jerngitter, er op
ført i tre Stokværk i Rokokostil. Ud mod Gaden er der i 1880’erne
opført to Pavilloner i to Stokværk istedetfor de tidligere lave
Bygninger.
Vore Læsere,
som ejer ældre Billeder (Fotografier, Malerier,
Tegninger, Kobberstik eller Litografier) af Bygninger m. m. paa
Strækningen Amaliegade, Amalienborg, Lille Amaliegade, St.
Annæplads, Larsens Plads, Kvæsthusbroen, Lille og Store Strand
stræde, Nyhavn og Kongens Nytorv, bede vi indtrængende om
at laane os saadamne til Reproduktion og Gengivelse i „Før
og Nu“.
Som tidligere meddelt indestaar vi for, at Billederne vil blive
samvittighedsfuldt behandlede og hurtigst tilbagesendte.
Hvad Kongens Nytorv angaar, søger vi saavel gamle Billeder
som Kort fra denne Plads, som jo har spillet saa stor en Rolle i
Hovedstadens Historie, da vi kunde ønske grundigt at belyse og
illustrere vore Meddelelser om denne Plads.
Obs.
„FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i
t i o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .
168