195 / 295
2. AARGANG N
r
. 16
FØR OG NU
15. AUGUST 1916
blev Kundemalingen afskaffet og Virksomheden baseret paa Han
delsmølleri med betydelig Udførsel til Sverrig, Norge, Holland og
England samt Salg i København og de danske Provinser.
I den sidste Halvdel af Halvf.jerserne trængte Ryet om det
ungarske Valsesystem herop, og Bredgades Dampmølle var den
første her i Norden, som indførte det nye System i Forbindelse
med Centrifugalsigter. Senere fulgte de øvrige københavnske og
Provinsmøllerne efter ligesom de svenske og norske.
I den første Halvdel af Firserne overtoges Møllens Drift af et
Aktieselskab, som i 1897 overdrog Selskabets Aktiva og Passiva
til det samme Aar stiftede Aktieselskab: De d a n s k e D am p
m ø lle r .
Ved Ejeren, Kapt. Bruns, Død 1896 købte den hidtilværende
Forretningsfører V i c t o r H e i n r i c y Ejendommen og overdrog den
Aaret efter til sidstnævnte Aktieselskab, der samme Aar ned-
lagde Møllen, og Ejendommen blev derefter solgt til Pianoforte
fabrikant H i n d s b e r g , som nu har sin Fabrik i Bagbygningen,
En Berømmelse af anden Art fik Stedet, idet det, som nævnt,
for bestandig er knyttet til Mindet om vor geniale Dansekompo
nist H. C. L u m b y e , der ogsaa boede her, og hvor han undfangede
Ideen til mange af sine berømte Kompositioner. En Søn af Høe-
berg var en af det Lumbye’ske Orkesters dygtigste Kræfter og
blev gift med Lumbyes yngste Datter, Frøken Am a lie . Det var
intet Under, at Foreningen af Familierne Lnmbyes og Høebergs
fremragende Musiksans satte saa rig en Frugt som den, vi den
Dag idag ser repræsenteret i Ægteparret Høebergs tre udmær
kede Sønner: Georg, Albert og Ernst, der hver for sig indtager
fremskudte Stillinger i den danske Musikverden.
Det fortælles, at naar Lumbye sent om Aftenen kom hjem fra
sine Koncerter, opfyldt af Musik og den Begejstring, han havde
vakt, satte han sig ofte til Klaveret eller tog fat paa sin kære
Violin og henkastede paa Instrumentet mangen herlig Improvisa
tion, som sikkert vilde være gaaet tabt for Efterverdenen, om
ikke Svigersønnen Høeberg i den tilstødende Etage i Huset havde
Fot. „Før og N u“.
Den i Aaret 1910 opførte nye Bygning til Toldbehandling af Postpakker, Facade til Amaliegade. I Fortsættelsen af Gaden ses Classenske Fideicommis’ Byg
ning og Bibliotek; i Baggrunden Amalienborg.
og som har foretaget en Ombygning ved Tilføjelse af en tredje
Etage i Forhuset.
Mange bekendte Mænd har i den sidste Halvdel af forrige Aar-
hundrede boet i Nr. 34, saaledes Kammerherre W i oh fe id til
Engestofte, Assessor W it li og Professor N ie ls W. G a d e i Forhuset.
Blandt Mellembygningens Lejere kan nævnes kgl. Skuespiller
P a t g e s , Koncertmester B r e d a h l , Toldinspektør O e h l e n s c h l a -
g e r og Admiral H e d e m a n n . — —
Efter at vi nu for vore Læsere har beskrevet Bredgade før og
nu, er vi paa vor Vej rundt omkring den Firkant, der begrænses
af Store Kongensgade, Kongens Nytorv og Bredgade, n a a e t; til
bage til denne Firkants fjerde Grænselinie, Toldbodvejen, og
a.gter derpaa at give en Skildring af Amaliegade-Kvarteret.
Ved at passere Toldbodvejen paany, benytter vi Lejligheden til
at beskæftige os med et Par Bygninger, om hvilke vi tilfældigvis
i Mellemtiden har set dels nogle Forespørgsler, dels nogle ikke
helt korrekte Meddelelser i Dagspressen.
Forespørgslen angik det Hus, der paa Toldbodvejen ligger mel
lem den gamle Rottbøll’ske Gaard og Hjørnet af Store Kongens
gade, og som rummer en Del Minder om den L u m b y e s k e Slægt.
Her havde ved Midten af forrige Aarhundrede den bekendte
Brændevinsbrænder H ø e b e r g sit Hjem. Ældre Folk vil endnu
kunne huske Forretningens hyppige Avertissementer om „For-
draaber“, der ansaas for et ufejlbarligt Middel mod den lede Gigt.
lyttet interesseret til og havde fæstet de flygtige Toner til Pa
piret, som han saa næste Dag overrakte til den intetanende
Lumbye.
Lumbyes to andre Døtre, der ligesom alle, der den Gang og
senere bar det folkekære Navn, knyttedes hjerteligt til det kø
benhavnske Publikum, varsom bekendt C a r o l i n e og J u l ie , der
hver for sig havde arvet sine Sider af den Lumbye’ske Kunstner
ejendommelighed. Caroline var den sværmerisk anlagte, poetisk
begavede, der i sit første Ægteskab med Visedigteren A d o lf
R e c k e fik rig Lejlighed til at udnytte baade sit digteriske og
musikalske Talent. Hun blev ligesom Søsteren Skuespillerinde
og indgik senere Ægteskab med den geniale F r e d e r i k M ad sen ,
en af de originaleste Skuespillertyper, som det danske Teater har
ejet, — en Komiker af Guds Naade. Datteren Julie havde arvet
den Lumbye’ske Bonhomie, det brede hjertelige Lune, der gjorde
hende saa folkekær, navnlig i den lange Periode, da hun var
knyttet til Folketeatret, hvor hun var et Led i den straalende
Konstellation, som forøvrigt dannedes af F r e d e r i k M a d s e n og
H a r a l d K o llin g , O tto Z in c k og L o u is e H o ls t, født Car-
p e n t i e r . Julie var ligesom Caroline gift to Gange: først med
den udmærkede Teaterdirektør L an g e , senere med Skuespiller
C a rl H a n s e n , en Søn af den forgudede Kammersanger. — —
De ovennævnte ikke helt korrekte Meddelelser gælder den
store Hjørneejendom, der paa Toldbodvejen er beliggende lige
189