198 / 295
15 AUGUST 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
, 16
den i 1795 og andre K alam iteter havde gjort husvilde, og som
her havde faaet Tag over Hovedet. — Nn indtages „Lille Køben
havn“^ Plads af Toldvæsenets smukke ny Kontorbygning og af den
nes Nabo, den højst stilfulde Bygning for „Ekspedition af toldpligtigt
Postgods“. Yi bringer Side 188 og Side 189 Billeder af dem begge.
Yi overskrider nu Ny Toldbodgade og staar da foran det „Clas-
sen’ske Fideikommis’“ Ejendom, der i sin Tid havde bag sig en
stor, tilliggende Have, der senere udparcelleredes til Opførelse af
en Mængde Beboelseshuse, byggede efter engelsk Mønster.
Det Classen’ske Fideikommis stiftedes af Generalmajor J. F.
C la s s e n , hvem vi i et tidligere Hefte h ar ofret indgaaende Om
tale, ved Testam ente af 28. Jan. 1789 med tilhørende Kodicil af
28. Marts 1792, hvorefter hans efterladte Formue som en „bestan
dig sam let Fond“ skal anvendes til at „danne nyttige Mennesker
til Statens Bedste, til a t understøtte og befordre V indskibelighed
beholdt dette arkitektonisk set saa skønne Bygningskompleks
Hvad kan der gøres, for at det bevares?
Man kunde vel tænke sig, at de gamle Bygninger omformedes
til alm indelige Beboelseslejligheder, hvis man da ikke af det
sam lede Komplex finder den Anvendelse, der maaske laa nok
saa nær. Men —• hvad der end sker, maa den Arkitekt, der
engang faar den Opgave a t omforme Bygningerne, være klar over
at der vil vente ham en vaagen K ritik fra det store Publikum'
der altfor længe, paa ægte dansk Vis, har fundet sig i den Van
dalisme, for hvilken man paa mangfoldige Steder har udsat vor
kære gamle By. Heldigvis synes der nu lios Befolkningen at
vaagne stæ rke Krav op om a t beholde, hvad vi endnu har tilbage
af gamle, skønne og k arak terfu ld e Bygningsværker.
S taten har nu liggende saavel de gamle Bygninger, der i over
150 Aar har huset Frederiks Hospital, som den gamle Fødselsstif-
Den kongelige Fødselsstiftelse i Amaliegade, Nabo til Frederiks Hospital.
og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for Landets Vel og til
at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed“. Fideikommis’et
raader over en rentebæ rende K apital paa
2
Mill. Kr., ejer God
serne Korselitze og Karlsfeldt paa Falster, Arresødal ved Frede
riksværk, Gaardene i Amaliegade osv. Testators store Bibliotek
stilledes efter hans Ønske til offentlig Afbenyttelse. F ra 1796
skete dette i en særlig Biblioteksbygning i Amaliegade (vi brin
ger Side 190 et Billede af det smukke Bygningsværk) indtil 1867,
da B iblioteket forenedes med U niversitetsbiblioteket. -— —
Yi begiver os nu tilbage til Toldbodvejen for h erfra at gaa
langs Amaliegades vestlige Husrække. I den statelige H jørne
ejendom lige overfor den nye Frilagerbygning har der i lange
Tider væ ret en Skibsprovianteringsforretning ligesom i flere andre
af de efterfølgende Gaarde. I Nr. 37 havde saaledes den be
kendte og ansete J. N. A m m itz b ø ll i sidste Halvdel af forrige
Aarhundrede etableret en betydelig Forretning — Skibsproviant
og Vinhandel, — der indbragte ham en efter Datidens Forhold
stor Formue, der senere tilsattes, da han opgav Handelen og i
en Periode, da Konjunkturerne i Landvæsenet var stæ rkt nedad-
gaaende, blev Ejer af den store Lystejendom og Avlsgaard F ly il
d e r up ved Snekkersten. —
Paa vor Vej mod Amalienborg Plads standser vi ved det T er
ræn, der optages af den Del af det nu nedlagte Frederiks Hospi
tal, der vender ud mod Amaliegade, og som enhver, der har Kær
lighed til vor By og gerne ser dens karakteristiske og gamle
Bygninger bevarede for Efterkommerne, spørger vi os selv, ikke
uden ængstelig Bekymring, om hvilken Skæbne, der mon er for-
Laant af KaadlmsljibHoteket.
telse, hvis Façade er baade stilfuld og smuk, og man skulde synes,
at det ikke m aatte være nogen vanskelig Opgave for vore høje
A utoriteter at finde Anvendelse for dette Bygningskomplex, hvori
man f. Ex. kunde samle alle de S tatsinstitutioner, som nu er
spredte over den hele By. Man vilde derved uden større Bekost
ning afhjælpe et med R ette længe følt Savn.
Skulde det im idlertid ikke kunne tænkes, a t man kunde enes
om en saa nærliggende og prak tisk Anvendelse af Komplexet,
vilde jo de fire Pavillonbygninger, to mod Bredgade og to mod
Amaliegade, med Lethed kunne ændres til Beboelse med fuld
stændig Bevarelse af Facaderne, og paa den frie Plads mellem
Bredgade og Amaliegade (Grønnegaarden) kunde der da opføres
en Carré af stilfulde Bygninger
i
Smag med Pavillonerne. De to
Kontorbygninger, den ene mod Bredgade, den anden mod Amalie
gade, bør ligeledes bibeholdes og kunde forsynes med tre Passa
ger hver, ligesom den store Fronton med det gode Relief burde
bevares. Jernportene til begge Gader m aatte da ligesom de
ovennævnte Kontorbygninger forsynes med tre Passager.
Ogsaa Fødselsstiftelsen burde bevares uden Forandring af F a
caden, selv om man vilde foretræ kke at lægge nyt Sidehus til
den modsatte Side og eventuelt sammenbygge dette med den ene af
de ovennævnte nye Bygninger omkring den nuværende Grønnegaard.
Det vilde i Sandhed være en smuk Opgave for S taten a t ind
byde vor udmærkede A rkitektstand til en Konkurrence om Ord
ningen af hele denne Bygningssag. Men Alpha og Omega i vore
B etragtninger er dette : Frederiks Hospitals skønne og minderige
Bygningskomplex bør bevares for de kommende Slægter! ----------