204 / 295
2
. AARGANG Nß.
1
1. SEPTEMBER 1916
/
Ann./Zu
:/1
/><
I /
j u
i/i n
'oerb/
det noteres, at f. Eks. det saakaldte g am le So ve gem a k s Døre
havde udskaarne Karme og Dørstykker, Gulvet var Egeparket,
Panelvæ rket marmoreret, b laat og hvidt i Blomster og med for
gyldte Lister, og Tapeterne var af violet og brunt Fløjl. Kami
nen var forfærdige! af gullandske Sten med en udskaaren forgyldt
Kappe, og paa den var Frederik den Sdies Buste anbragt. Ende
lig var Loftet udskaaret T ræværk med rigt forgyldte Rammer
omkring et stort og nogle mindre Malerier.
Ud mod Haven
laa K o m e d ie s a
le n , hvor Dron
ningens franske
Aktører optraad-
te. Der fandtes
et Stillads for
Musikanterne, et
„T ralvæ rk“ foran
T heatret og et
t e a t r u m til Ko
medianterne, staf-
feret med Gardi
ner af grønt Tøj
og andet skønt
Zirat. Bag ved
T heatret laa et
eller flere Kamre
til Paaklædnings-
rum, Garderobe o.
s. v.
Udenfor Slottet
var der stenlagte
Terrasser, hegne
de med B alustra
der, hvor man
havde
anbragt
store Planter
Baljer, Aprikos-
træ er og Mandel-
buske. Terrænet
retud for Hoved
bygningen var en
bar Forplads, der var skilt fra den øvrige Have ved en Kanal,
langs hvis indvendige Side var opført en Balustrade og midt paa
denne en stor Smedejernsport med forgyldt N avnetræk og Krone
mellem to Piller, smykkede med Festons og Blomsterkrukker.
En Mærkværdighed i Haven fortjener Omtale, — en „Snegle
bakke“, omgiven af to Valnøddetræer. Denne Bakke var ikke,
hvad man efter Navnet kunde formode, en spiralförmig anlagt
Høj men et veritabelt „Schneckenberg mit Planckwerk rund um-
Nationalmuseet.
her m it Nagels, dass die Schnecken nicht überkommen sollen,
g arn iert“ — altsaa en Slags Plejehjem for den her indførte spi
selige Vinsnegl, der ogsaa opdræ ttedes i Glorup og flere andre
Steder i Nordeuropa.
Hr. F re d . S c h iø t t, den udmærkede H istoriker, fra hvis yderst
interessante Meddelelser om Amalienborg til Tidsskriftet „Archi
te k ten “vi harh en tet vore
Oplysninger, har af Datidens Kilde
skriftersam let Navnene paa. de Kunstnere og Haandværkere, der
bistod
Sophie
Amalie ved Slot
tets Opførelse, og
vi erfarer af disse
Optegnelser, at
Slottets Arkitekt
ialfald fra Begyn
delsen, rimeligvis
har været den
samme kgl. Byg
mester, der i 1657
havde ledet Byg
ningsarbejderne i
Dronningens gam
le Lysthave uden
for Vesterport. I
1668 dør han, men
altsaa paa et Tids
punkt, da det hele
Projekt er appro
beret. Haandvær-
kerne, der i hine
Dage havde langt
friere Hænder og
ofte selv tegnede
Detaillerne i Byg
ningsudkastene.
har da uden Tvivl,
under en overord
net Tilsynshaven
de, arbejdet vide
re efter de en
gang foreliggmBe
Skitser.
Saafrem t det oprindelige Amalienborg var bleven bevaret, vilde
det sikkert have baade interesseret og imponeret os Nutidsmenne
sker i samme Grad, som det imponerede Datiden ved sin Rigdom
og ved sin i italiensk Stil gennemførte Pragt. Det var efter alle
Skildringer at dømme et Eventyrpalads. Og kort og
g la n s f u ld ,
som et betagende Eventyr, var dets Skæbne. —
Fra Italien, hvor det musikalske Drama har sit
Hjemsted,
og
Ovennævnte Slots Brand 19. April 1689.
198