202 / 295
1. SEPTEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
, P
Oprettelse bestaaende Ordning, at kun de helt hjælpeløse Lemmer
fik fuld Forplejning, medens Resten delvis selv m aatte skaffe
Føden ved Arbejde eller Betleri, indskrænkes, for endelig helt at
bortfalde i 1890. I denne Periode bliver Pladsmanglen stedse
mere og mere følelig, ligesom de gamle Bygninger efterhaanden
viser sig mindre tidssvarende (1883 bygges en ny Økonomi- og
Vaskeribygning). Hvert nok saa d aarligt Rum inddrages e fte r
haanden som Lemmestue, og saavel Kælder som Kvist fyldes med
Lemmer. Der oprettes ogsaa flere Filialer: 1870 Fattiggaarden
beliggende ved Ladegaarden, til Ophold for de mere uheldige In
divider mellem de kvindelige Lemmer; endvidere Størstedelen af
F relserens Arbejdshus for kvindelige og Søkvæsthuset for mand
lige Lemmer, begge de sidst nævnte Stiftelser beliggende paa
Christianshavn. Disse 3 Filialer forplejedes fra A lmindeligt Ho
spitals Økonomi, id et Maden tilbragtes daglig i særlig indrettede
Vogne. For ogsaa at skaffe et In tern at for de fredsforstyrrende
Elem enter af Mandkønnet, oprettedes en Filial paa Islemarks
Fattiggaard, og endelig indrettedes en lille Filial paa Vandløse
Mark for aandssvage Pigebørn.
saa lidet tiltalende som muligt, for derigennem a t styrke de fat
tiges Selvopholdelsesdrift og indskrænke Tilgangen.
Fra 1859 har Hospitalet derimod sorteret under Borgmesteren
for M agistratens 3. Afd., og det har i den Tid væ ret ledet med
det mere humane Princip at mildne de fattiges Kaar og gøre Ho
sp italet til et Hjem saavel for P atien ter som for Lemmer. Navn
lig blev der gjort meget for Anstalten, medens E tatsraad Knudsen
var Borgmester for 3. Afd.; og han fandt i sin Virksomhed for
Hospitalets Bedste en k raftig S tøtte i dettes nu fungerende In
spektør, Kancelliraad Kruse, og Overlæge E tatsraad Brandes. —
Den største Mangel ved det gamle Hospital: de usunde og over
fyldte Lokaliteter, naaede E tatsraad Knudsen ikke a t faa afhjul-
pen. Ved sin Død i Januar 1891 efterfulgtes han i Embedet af
E tatsraad Jacobi, som allerede faa Maaneder d erefter forelagde
Borgerrepræsentationen sin store Plan til Hospitalets Overflytning
i den ny Anstalt, der var bygget ude i Nørre Allé og oprindelig
bestem t til Tvangsarbejdsanstalt.
Denne Plan vedtoges af Borgerrepræsentationen den 14. Marts
1892, og da der sattes al K raft ind paa Ivæ rksættelsen af de for-
Hjørnet af Amaliegade og Fredericiagade (tidl. Blancogade).
Adskillige Legater er i Aarenes Løb tilfaldne Alm. Hospital.
Saaledes kan som særlig betydelige na^vnes det ovenomtalte La
diges Legat (1803) paa 195,000 Rdl. og W alders Legat (1806) paa
220,000
Rdl. I Anledning af forskellige Gaver fra Geheimekon-
ferensraad Bruun rejstes der i Hospitalets Gaard en M indestøtte
for denne Mand; Walders har derimod m aattet lade sig nøje med
nogle smaa Træ tavler, der har hængt paa Lemmestuernes Vægge,
og som ovenover et lille Spejl bar Indskriften: „Lars AValders
skylde I Taknem lighed“.
Almindelig Hospital har h aft følgende Inspektører: Friis-
Hempel (til 1777), Meden (1777—92), Ament (1792—97), Matzen
(1797—1808), Baumann (1808—38), Andersen (1838—83) og fra 1883
dets nuværende Inspektør K ancelliraad Kruse.
Følgende har væ ret Overlæger ved H ospitalet: Joh. v. Beyer
(1769—71), Mathias Saxtorph (1771—1800), Jacobsen (1800—8),
Rogert (1808—13), Vendt (1813—38), Christensen (1838—63) og
fra 1863 E tatsraad Brandes.
Embedet som Overkirurg har væ ret beklædt af Helmcke og Ja
cobsen (1771—1808), Bloch (1808—14), Thal (1814—42), Larsen
(1843—63) og har fra 1863 væ ret forenet med Overlægeembedet.
For Hud- og Kønssygdomme-Afdelingen har Hassing (1855—61),
Engelsted (1862—63) og Bergh (1863—85) beklædt Overlægeposten,
og endelig har A. T. Aarestrup 1860—63 væ ret Overlæge for en
Afdeling af den medicinske Service.
Indtil 1859 lededes Hospitalet af den daværende Fattigdirektion,
hvis Hovedprincip var at gøre de fattige Opholdet paa Hospitalet
nødne Ændringer ved Anstalten, naaede man at kunne foretage
Overflytningen allerede samme Aar i Efteraarsm aanederne.
Den ny Anstalt stræ kker sig over et betydeligt Areal ca. H
Tdr. Land. Den er bygget af Professor AL Petersen, og de om
fattende Ingeniørarbejder er ledede af Ingeniør Ramsing. Opfø
relsen har kostet ca. 2 Millioner Kr. Paa dette Terræn findes en
Snes Bygninger som for Lemmeafdelingens A'edkommende afgav
Plads til 1254 Lemmer:
For Sygeafdelingen med C elleafdelingen................. 184 Lemmer
P lejeafd elin g en .................................................................
79 „
Alderdomshjemmenes P lejeafdeling................................
39Husfæller
ialt 1556 Individer, sam t Plads til Opsyn og Tyende .133 ialt.
Det er her lykkedes at klassificere Lemmerne saa meget som
muligt, hvilket er et stort Gode ved den ny Anstalt.
Der findes desuden en særlig Bygning for Køkkenet, som pro
ducerer al den Mad, som konsumeres paa Anstalten, og
e n
Byg
ning for A^askeriet, hvor der daglig vaskes ca. 1800 Stk. Tøj. Ft
Lighus med Begravelseskapel og Sektionsstue findes i Anlægets
nordre Ende, medens Kirken, som kan rumme ca. 500, dannet
M idtpunktet. Hvert Rum er opvarmet ved Dampovne, og et glim
rende Ventilationssystem er gennem ført i hvert eneste Lokale.
At M askinkraft anvendes overalt, hvor den kan anvendes i denne-
fuldstændig moderne Stiftelse, er en Selvfølge. Maskinhuset et
ogsaa derfor en væsentlig Faktor; det har 4 Dampkedler med til
sammen 400 Hestes Kraft, og som et Kuriosum kan nævnes, a
der til Damp-, Arand- og Gasledninger findes flere Mile Rør>
196