S_FørOgNu_1916

. SEPTEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG Nr. 17

T itlen paa det Festspil, der skulde gaa over den kongelige

Scene, lød i sin Fuldstændighed saaledes: „D e r v e r e i n i g t e G öt-

t e r - S t r e i t . Dem A llerdurchleuchtigsten, Groszmächtigsten Kö

nige und Herren, König Christian dem Fümften, zu Dennemarck

und Norwegen etc., W ie höchstgedachter Königl. Majest. Gebuhrts-

Tag, den 15. April Anno 1(589 in Kopenhagen auf dem Schlosz

Amalienborg celebriret w ard, vorgestellet. Auffgesetzet durch

P .A . B u r c h a r d . Und in der Music gebracht durch P.C . S c h in d

le r . Gedruckt bey Univ. Buchdr. I. P. B o c h e n h o f f e r .“

Denne notable Fest

forestilling blev ikke

spillet paa

Slottets

sædvanlige Komediesal.

Dens store mytheolo-

giske Apparat og man

ge Sceneforandringer,

som ikke kunde ske

uden ved Hjælp af et

indviklet

Maskineri,

krævede en særegen

Bygning. Tæt op mod

Slottets nordre Fløj op

førtes derfor af Fyrre

brædder et in terim i

stisk Operahus, halv

fems Fod i Længden,

fyrretyve i Bredden.

Selve Scenen indtog en

T rediedel af Rummet,

og der var in d rettet

henved

200

Siddeplad

ser for Tilskuerne. Ved

en Søjlegang var dette

Operahus sat i For

bindelse med Slottet,

hvorfra Kongefamilien

havde sin egen Ind

gang, hvis Sidevægge

var dekorerede med

prægtige T ransparen

ter, og i hvis Midte

man havde opført to

store

Klippegrotter,

omgivne af T ræer og

Planter, og i hver af

disse G rotter saas en

Satyr sidde ved det

sparsomme Lys af en

enlig Lampe.

Bygningens

Indre

var smykket pragtfuldt

— men med en paa

faldende letsindig Sorg

løshed, der da ogsaa

fik sine sørgelige, skæb

nesvangre Følger. T il

skuerpladsen oplystes

af henved tusind smaa

Lamper og var dekore

ret med Mos og

bærris, i hvis

man saa Guldæbler og

Citroner skinne. Langs

Væggene var opstillet

store T ransparenter af

tyndt, hvidt Silketøj,

gennemt-rukket

med

Olie og med Kongens

Navnetræk p aatry k t i

forgyldte

Bogstaver.

Langs Scenens Forhøj

ning, bag hvilken Ko

ret og O rkestret sad

skjult, var indrettet

B lom sterrabatter, som spredte deres Duft over hele Rummet. Det

hvælvede Loft var dekoreret som en Himmel med gyldent Stjerne-

tæppe. Hele Salens Indre var efter en datidig Beskrivelse for

vandlet til „en grøn og duftende Løvsal“.

Hvor fristende det end kunde være, kan vi ikke her indlade os

paa en detailleret Udvikling af Festspillets Indhold, der af L o u is

B o b é er gengivet i hans ypperlige lille Bog om „Operahusets

B rand“, hvorfra vi har h en tet mange af vore Oplysninger. Kun

saa meget bør dog bemærkes, at Stykket bestod af e t Forspil og

tre Akter, og a t Prologus, forklædt som Hyrde, i Forspillet giver

Kongen, hvad Kongens er, og lykønsker ham i Anledning af hans

høje Fødselsfest, — endvidere, at man i første Akt bliver Vidne

til Gudernes Nedstigning paa Jorden, der var Forestillingens Clou,

at man i anden Akt paa Bagtæppet saa Amalienborg Slot, der

tænkes som Musernes Sæde, og at man endelig i Slutningsakten

paany bliver Vidne til en Forsamling af Guder, der forherliget-

Majestæten og tilsidst, før Tæppet falder, stiger til Himmels paa

en Sky under Leveraab for Kongen og hele det kongelige Arve-

hus, medens Paukerne og Trompeterne skralder fra Orkestret.

Texten havde neppe gjort Lykke nutildags, men den henrykte

vore Forfædre. Musikken til dette Værk er gaaet tabt, medens

selve D igtervæ rket forefindes i den H jelm stjerneske Samling paa

det kgl. Bibliothek og skal være det samme Eksemplar, der be

nyttedes af Suffløren, fire Dage efter den nu beskrevne Fest, ved

den sørgelige Gentagelse af Forestillingen, der skulde bringe saa

megen Sorg og Ulykke over Byen.

For at efterkomme et alm indeligt u d talt Ønske befalede nemlig

Kongen,, at „Der vereinigte G otter-Sreit“ paany skulde gaa over

Scenen den 19de April,

for at give Alle, der,

paa Grund af den ind

skrænkede Plads eller

paa Grund af deres la

vere Rang, ikke havde

kunnet indlades ved

selveFestforestil lingen,

Lejlighed til at beun

dre det herlige Værk.

I mange københavn

ske Hjem, særlig blandt

Børnene, imødesaaman

med Længsel den 19.

April 1(589, da det in

terim istiske Operahus

ifølge

Programmet

skulde aabnes Kl.

idet Forestillingen den

ne Gang var ansat til

a t finde Sted allerede

Kl. 4 om Eftermidda

gen, maaske nærmest

af Hensyn til det for

en stor Del ungdomme

lige Publikum, hvis

Nattesøvn ikke maatte

forstyrres.

Forestillingen be

gyndte, Guderne havde

foretaget deres Ned

stigning til Jorden, da

den fyldte Sal opskræm-

medes af Raabet: Vand!

Vand!

Hvad var der sket?

Man stirrede raadvilde

paa hverandre. I næste

Øjeblik behøvede man

ikke at spørge. Da

havde man Syn not

for den overhængende

Fare. En Lampe, hvori

Olien rimeligvis var op-

brændt, var eksploderet

og den brændende Væ

ge falden ned i Ene

bærrisene. Det tørrede

Grønt havde fænget —

hele Scenen stod i Lo-

bet af faa Minutter i

Flammer. Man styrter

i vild Flugt mod Salens

eneste Udgang, hvis

Døre ulykkeligvis git

indad. Rædslen hat

grebet Alle, og i det

opstaaede Panik kæm

per man rasende foi

a t naa ud. I et Ni

er Udgangen spærre

af en optaarnet Men

neskemasse, og for a

gøre Ulykken fuldstær

dig finder man Vir

duerne tilgitrede, ogsaa den Udvej er lukket! Ildens Pludselig

hed og voldsomme K raft hindrer de Folkemasser, der efterhaaii

den er ilet til ved de frygtelige Rædselsskrig, i at bringe ret

tidig Hjælp til de ulykkelige Indespærrede. I Løbet af et K 'al

ter er hele Operahuset omspændt af Luerne, og af de nogf

over to hundrede Tilskuere har de et Hundrede og ^firs tilsi

Livet. Og i rivende F art forplanter Ilden sig til Slotte

Sophie Amalienborg med Undtagelsen af K irken og den sydhi

Fløj, er efter tre Timers Forløb en rygende Askehob. Saa strø

er Branden, a t man en Tid har fryg tet for, a t de mange SluD

der ligger paa Rheden udenfor Slottet, skal blive et Rov

Luerne.

Hs. Majestæt, der netop bar afholdt Statsraad, kommer inj

hele sin H ofstat ilende til og er Vidne til det skrækkelige

læggelses værk.

Hele Dagen og den paafølgende N at er Brandtomten

af fortvivlede Mennesker, der søger efter deres Kære

bland

frygteligt lem læstede og forbrændte Legemer. Den ene hjertesv

rende Scene afløser den anden. Det Hele er en Elendighed,

Ene-

Løvværk

NOMINI IMMORTAL1

FRIDERICI QÜ1NT1

DANORUM REGIS E T PATRIS

OB INNUMERA BENEFICIA P. SOCIETAS COMMERC.ASIAT»

PRAESIDE A . G . C . DE MOLTKJ-

ER K C T. ACCLAMANTE POPULO

H A FN .IN FORO FR1DBRIC .

D . X V I . AUG. M DCCLXVIII.

Paa/uruicri

itei/vrt t Æ etafa f J- Sa/y ■ J'tø iitaf J 3 Gor

FRIDER1CH DEN FEMTE

DE DANSKES KONGE OG FADER

TIL UDODELIG IHUKOMMELSE

BEKOSTET AF DET KONGELIGE ASIATISKE COMPAGNIE

UNDER DETS PRAESES A. G . G . AE MOLTKE

TIL TAKNEM M ELIGHED FOR UTALLIGE VELGIERNINGER

O PRETTET UNDER FOI.KETS FRYDERAAB

I KIOBENH. PAA FRIDEIUCHS PLADSEN D .16 .AUG .1768. I

Overlæge Halks Samling

Rytterstatue af Frederik den Femte paa Amalienborg Slotsplads.

KØBENHAVNS

KOMMUN fiaiBL iOTBK d

010102000202005300000253010102534848025323230080010102532302000