S_FørOgNu_1916

1. SEPTEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG Nr,

borg un y ttet hen, indtil Frederik den 4de anlagde en Mønstrings-

plads her

Derimod blev straks efter Branden den skannede

Kirke tag e t i Brug til Garnisonens Gudstjenester, og den blev

vistnok først nedrevet, da „Zebaoths-Kirken“ — den nuværende

Garnisonskirke var ble-

ven opført. —

Det nuværende Ama

lienborg Slot, N utiden

kender, opførtes under

Frederik den5te i Aaret

1750, oprindelig som

lire P riv atslo tte af de

fire Grever B r o c k -

d o r f f ,

R a b e n -L e -

v e tz o w , M o ltk e og

S c h a c k , og toges først

efter

Christiansborg

Slots Brand i 1794 i

Brug som Kongebolig.

I Aaret 1749 blev

den Kanal, der dannede

Grænsen for Amalien-

borgs Have ud mod St.

Anna Plads og Bred

gade, tilk astet, og hele

T erræ net blev regule

ret og udlagt til Byg

gegrunde.

Der skulde her efter

Bestemmelsen opstaa

en ny og meget for

nem Bydel, Frederiks-

staden, hvis M idtpunkt

en Kirke, der i P ragt

vilde overgaa Koben

havns andre, skulde

være.

Den lidie Okr. 1749

fik Københavns Kom

mune Skode paa Stør

stedelen af Terrænet,

medens M ajestæ ten for

beholdt sig de Grunde,

paa hvilke de fire P a

læer omkring den store

Frederi kspl ads skulde

opføres. Disse Grunde

skænkede Kongen da

til Overhofmarskal Gre v

A. G. M o ltk e , der op

førte det Palæ, der lig

ger tilvenstre for Ko

lonnaden, naar man kommer fra St. Anna Plads, — til Ivon-

ferensraad S e v e r in L ø v e n s k jo ld , der begyndte Opførelsen af

P alæ et tilhøjre for Kolonnaden men i 1754 overdrog Bygningen

til Enkegrevinde S c h a c k , endvidere til G enerallieutenant Grev

C. F. L e v e t a ow , der

byggede det nordøst

lige Palæ, og endelig

til Baron J o a o h i m

B r o c k dp r f f, der byg

gede det nordvestlige,

lr. ori vor nuværende

Konge, Chr. den 10de

har Bolig, indtil Chri

stiansborg staar fæ r

dig.

Disse fire, oven

nævnte Adelsfamilier

forpligtede sig til ef

te r E i g t v e d 's Teg

ning a t bygge fire P a

læ er i samme Stil: en

Hovedbygning i Ro

koko med Kælder og

tre Stokværk, ialt 149

Fod lang, CO Fod bred

og 56 Fod høj til Ge

simsens Overkant,samt

to Stokværk høje P a

villoner paa Siderne;

m idt paa Hovedbyg

ningens Façade skulde

der være et Fremspring

med jonisk Søjleparti,

mellem hvilke tre store

V induer ind til Rid

dersalen var anbragte.

Over Gesimsen opførtes en høj, gennembrudt Brystning, afbrudt

af P iedestaler med S tatuer og Vaser. Endelig var der over Mid

ten en Opsats med Vaaben og kvindelige Figurer.

Det Moltke’ske Palæ indviedes allerede i 1754. Det Scliack’ske

brændte tildels under Opførelsen i Begyndelsen af 1755 men var

___________ ________________

. ■

204

antagelig fæ rdigt inden samme Aars Udgang. De B ro c k d o rff-

ske og L e v e tz o w ’ske Palæ er fuldendtes først 1760.

Midt paa den skønne, af Palæ erne indrammede, Plads lagdes

ved Hundredaarsfesten for Souverainitetens Indførelse den 18de

Okt. 1760 Grundstenen

til den af det asiatiske

Kompagni bekostede og

af J. B. S a lly udførte

B ronce-Rytterstatue af

Frederik den 5te. Først

i A aret 1768 var Sta

tuen støbt og opstillet

den 16de August for

endelig den 1ste Au

gust 1771 at afsløres.

Bekostningerne til den

ne Forevigelse af femte

Frederik androg over

Mill. Kroner, men Sta

tuen, der er en af Eu

ropas skønneste, var

æ rligt Pengene værd.

Ogsaa Frederik den

5te var, naar man ser

re t til, denne Hæder

værd.

Mindesmærket

netop paa dette Sted,,

der omgives af Vid

nesbyrd om hans Rege

ringstid, har sin for

tjen te Plads. Og vi vil,

før vi forlader Ama

lienborg, give en kort

Skildring af denne ol

denborgske Konge, der

med alle sine Fejl var

en af Danmarks folke

kæreste.

Han var født paa

Christiansborg Slot den

31te Marts 1723 som.

Søn af Christian den

te og Sophie Magda-

lene. Naar det tyske

Sprog gennem hele

hans Liv blev det, der

faldt ham naturligst,

maa man ikke i den

Anledning gøre ham

for stæ rke Bebrejdel

ser. Hans Faders Hof

var jo udpræget tysk,

og hans egen Opdragelse blev lag t i Hænderne paa Tyskere. I

Dansk modtog han simpel lien sietik ke Undervisning, Geheime-

raad Rosenkrantz, der ved hans unge Hof var den øverste Leder,

var vel udpræget dansk, men han formaaede ikke at lede Prin

sens Opdragelse i den

ne Retning.

Allerede i en tid

lig Alder vandt Tron

arvingen Folkeyndest.

Han lignede ikke sine

der var stive

og tunge af

Livssyn. Kronprinsen

var naturlig, lige til,

mild og venlig mod

Høje og Lave og af

et livligt Naturel —

kun altfor livligt. Det

var altsammen Egen

skaber. der tiltaler det

brede Befolkningslag.

Han havde tillige

det uvurderlige Held,

i den engelske Kong

Georgs Datter, Louise,

at faa en Hustru, der

var ganske efter Fol

kets H jerte. Hun var

ung, smuk og elskvær

dig, mild og vennesæl-

Kronprinsens

glade

Hof viste sig hurtigt

at være en tiltalende

Modsætning til Fade

rens pietistiske.

Men — desværre

havde den unge Prins Frederiks elskværdige og muntre Natui er

mindre heldig Revers. Hans K arakter var uden Fasthed, hans \ iljf

slap, hans Pligtfølelse ringe og i sædelig Henseende viste han snai

T ilbøjeligheder,der skulde kaste Skygge over hans iøvrigt

sympatne

tiske Personlighed oghans kommende Værdighed som Landets Konge

(F o itssettes).

Lille Amaliegade i 1890erne, set fra St. Annæplads.