S_FørOgNu_1916

15. SEPTEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

. 18

gade, der fører ud til St. Anna Plads, og vi støder da paa ven

stre Haand paa d e t g u le P a læ , der staar i direkte Forbindelse

med Kongeslottet og staar under den samme Adm inistration. Det

har da ogsaa tje n t som Bolig for flere af vore Konger, før den

Tid indtraf, da de besteg Tronen.

Bygningen er re t prunkløs men ikke uden Fornemlied i Stilen.

Den bestaar af Kælder og tre Stokværk med smukke Stukforzi-

ringer paa Facaden og opførtes i Aaret 1764, altsaa sam tidig med

det nye Amalienborg, af Købmanden H. F. B a r gum efter Teg

ning af J a r d i n og købtes 1809 af Kong Frederik den

te. Det

indrettedes dengang til Residens for Arveprinsesse Caroline (der

paa det Tidspunkt førte Navn af „Kronprinsesse“, af hvilken

Grund Residensen kaldtes „Kronprinsessens Palæ “), da hun i 1812

blev forlovet med sin Onkel, Prins Christian af Hessen, der alle

rede 1814 afgik ved Døden.

Senere benyttedes det til Indlogering af besøgende Fyrster, saa-

ledes f. Eks. til Brug for H ertug Vilhelm af Gliicksborg (Chr. den

des Fader) under lians aarlige Visit ved Hoffet, og bl. a. ogsaa

for Prins Hans af Oranien. Fra 1833—35 beboedes det

gule Palæ af Chr. den 9des Broder Prins Vilhelm,

fra 1837 af Chr. den 9de selv, først som ugift,

fra 1842 som gift indtil 1865, da han Hyt

tede over til Amalienborg.

F ra 1865 boede Kronprins Frederik i

Palæ et, indtil sit Bryllup i 1869. Se

nere er det bl. a. bleven b eny ttet af

den svenske Konge Carl den 15de

og af Storfyrsten af Rusland, da

han med sin Hustru, Prinsesse

Dagmax, af Danmark, opholdt sig

i København ved Chr. den 9des

Sølvbryllupsfest i 1867. Senest

har det gule Palæ afgivet Bo

lig for Kong Christian den

9des to Brødre Vilhelm og

Hans og fra 1885 for Prins

Valdemar efter hans Gifter-

maal med Prinssesse Marie.

Paa den udstrakte Gaards-

plads bag Palæ et ligger en

gammel, meget rummelig

Staldbygning og en Byg

ning, der opførtes i 1876

—77, til Brug for Slottets

Funktionæ rer. —

Som rim eligt er, har de

forskellige Landes Gesandt

skaber installeret sig i Næ r

heden af Kongeslottet i By

ens fashionableste Kvarter. Tæt

ved det gule Palæ har saaledes

den amerikanske M inister Bolig

som Nabo til Cas in o, af hvis

H istorie vi i det følgende vil give

et skønsomt Uddrag. G e o rg C a r

s te n s e n , der

1840erne, med

de rige E rfaringer, han havde høstet

paa om fattende Udenlandsrejser, optraad-

te som Københavns Fornøjelsesraad, var

Fader til Casino-Etablissementet, som han

var det til vort berøm te Tivoli. Under Skil

dringen af Tivoli skænkede vi ham en udførlig

Omtale. En idérig Mand var han, og hans Idéer var

gode nok. Men han manglede Administrationsevne, Ud-

pepita

holdenhed og — fornøden K apital til selv at høsteLønnen

af dem. Baade Tivoli og Casino afgiver Beviser derpaa. — —

I „Indbydelse til Actietegning paa Kjøbenhavns „Casino“ og

Plan til Oprettelsen af Samme“, som G e o rg C a r s t e n se n ud

steder, læses følgende højtidsfulde Ord:

Vi Christian den Ottende, Konge til Danmark, de Venders og

Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Lauenborg og Oldenborg,

gjøre vitterligt: „At Vi, efter den af Os Elskelig G e o rg C a r-

s t e n s e n , Vor Agent, derom allernaadigst indgivne Ansøgning,

og de Os i den Anledning af Vort Danske Cancellie allerunder

danigst foredragne Omstændigheder, allernaadigst have bevilget

og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at bemeldte Georg

Carstensen i den af ham kjøbte Ejendom Nr. 118 og 119 i Ama-

liegade udi Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenliavn, maa an

lægge et V interforlystelses-Etablissement, hvori der mod en vis

Entxeebetaling for de Besøgende opføres Musik og derhos haves

de fornødne Restaurationer, dog at han lader disse besørge ved

dertil berettigede Personer, sam t forøvrigt holder sig de Lov

givningsforskrifter, som i den paagjæ ldende Henseende kunne

finde Anvendelse, efterrettelig. Saa skal og denne Bevilling,

med Hensyn til hvis Fortolkning Agent Carstensen vil være Vort

Danske Cancellies Resolution undergiven, forinden der af samme

gjøres Brug, forevises for Stadens M agistrat og Politidirekteur.

Givet i Vort kongelige Residentsstad Kjøbenliavn den 1ste

November 1845.

Under Vor kongelige Haand og Segl

- —

Christian R. (L. S.)

Stemann. Ørsted.

.C—=

-------------

Lange. Bentzen. Holm.

Lutken.

D erefter tager Carstensen selv Ordet, og i veltalende Vendin

ger anbefaler han E tablissem entet til et lysthavende Publikum,

Han indleder med at sige, a t Københavns Casino vil blive paa

begyndt snarest muligt og aabnet i V interen 1846. Hvorpaa han

fortsæ tter paa følgende Maa de:

„E tablissem entet vil efter en af A rchitekt S t i l l i n g skizzeret

Plan blive opført paa den mig tilhørende Grund i Amaliegades

første Deel; det vil saaledes have den for et saadant Etablisse

ment ønskeligste Beliggenhed i et af Byens fineste og smukkeste

Qvarterer og tillige kunne tilbyde den beqvemmeste Passage saa-

vel for Kjørende som Fodgængere. Localet vil komme til at inde

holde, foruden Buegange, R estauration, Conditorie, Billardsalon,

Læsecabinet osv.: en Pergola (V interhauge eller Løvsal), en meget

stor Musiksal, ogsaa in d rettet til Theater, med omløbende Gale-

rier, der vil kunne rumme flere Tusinde og er bestem t for større

Musikfester, for A fbenyttelse af fremmede Virtuoser, Musikfor

eningens aarlige Concerter, Banquetter, større Forsamlinger osv.,

og en mindre Salon, der vil rumme 400 Personer og er bestemt

for mindre Concerter (Kammer- og Quartetmusik), Fore

læsninger, Industrie- og Kunstudstillinger, Dinéer,

Fam iliefester, Baller, mindre Forsamlinger osv.“

Man ser, at det er et om fattende Perspektiv,

Agenten udkaster, og man mæ rker allerede

her mellem L inierne den sm arte Forret

ningsmand. Men Forretningsmanden

tager paa en snild Maade den gode

Borger og Velgører under Armen.

Han fortæ ller, hvorledes et haardt

Savn vil blive afhjulpet paa

flere Maader for hans kære

Bysbørn. Saaledes vil „Musik

foreningen“ blive hjulpet. Den

har allerede oftere paatænkt

at sæ tte sig i Spidsen for

Opførelsen af et rummeligt

og for musikalske Præsta

tioner passende Lokale. Ja,

en af dens Bestyrere har

endogsaa for kort Tid siden

paabegyndt en Aktietegning

i dette Øjemed, der over

alt fandt den ønskeligste

Fremgang. Og denne Ak

tietegning vil nu med Ved

kommendes Samtykke kom

me „Kjøbenhavns Casino“

tilgode, saasnart Aktieteg

ningen paa dette Etablisse

ment faar den forventede

Fremgang. Her er jo ikke

Tale om a t pirre og nære For

lystelsessygen, men om at til

fredsstille en Trang, der efter

Forholdenes N atur snarere vil

tiltag e end aftage. Medens Som

meren spreder Hovedstadens Ind-

vaanere til forskellige Kanter, samler

V interen dem paany indenfor dens Mure.

Medens Sommeren tilbyder tusinde For

nøjelser udenfor Byen, hvor hver en grøn

P let allerede er Forlystelsessted nok, byder

V interen til E rstatning kun et T heater, der baade

er for lille for en anselig Hovedstad og for dyrt for

Oliva.

den Uformuende. „Mon man da ikke i den lange Vinter,

naar den barske Sne og Regn og Regn og Sne er den

eneste Afveksling, med Glæde og Begærlighed vil ty hen til j

et Sted. hvor grønne Vækster, sprudlende Fontæner, duftende

Blomster og Musikens Toner kappes om at frembringe et smilende

Foraar“. Agentens Aktie-Prosa hæver sig her næsten til Poesi.

Og at han var en Mand med genialt Fremsyn, vil man ikke kunne

nægte, ■— mindst naar man hører hans Slutningspassus, hvori

hans profetiske Evne viser sig i sin fulde Glans, naar han siger:

„Slutteligen vil jeg blot tilføje endnu, at, skulde Trangen til

et større, rummeligere og hensigtsmæssigere Theater om kortere

eller længere Tid gjøre sig gjældende, vil Bygningen være saadan

konstrueret, at den i mindre end tre Maaneder kan forandres til

et fortrinligt „Theater med fire Rader Loger og alle mulige Be-

quemmeligheder“.

At han tillægger denne Omstændighed en ganske særlig Betyd

ning, u ag tet den nævnes i Enden af Udraabet, ligesom tilfældigt,

ses deraf, at den er try k t med meget fede Typer, saa a t den kan

skære Københavnerne i Øjnene. —

Georg Carstensen viser sig i denne Indbydelse endvidere som

en Mand, der forstaar a t tage sig sit Arbejde godt betalt. Men

den elskelige Frimodighed, hvormed han afslører sin Fordrings-

fuldhed, virker i høj Grad formildende. I den „Beregning over Ud

gifter og Indtæ gter“, som følger efter Opraabet til Publikum, si

ger han, at efter det nøjagtigste Overslag vil Etablissementet,

Alt iberegnet, komme til at koste 200,000 Rdlr., der er det Be

løb, som ønskes tegnet ved Aktierne, men til denne „Grundfond

maa desuden henregnes 10,000 Rdlr., som Privilegiehaveren

(O: Agent Carstensen) dels som saadan, dels i Vederlag for sit

Arbejde, forbeholder sig udb etalt i 400 Aktier. Endvidere forbe-

d’

208