S_FørOgNu_1916_2

221 / 295

2. AARGANG Nr. 18 FØR OG NU 15. SEPTEMBER 1916
synger sine snart fanden-i-voldske snart let sentimentale Kupletter.
— Bekendt er det, hvorledes det kgl. Theaters udødelige Komiker,
L u d v ig P h i s t e r , blev den, der fra Mørket førte C'hr. Schmidt
ud i Livets Solskin. Han var en lille, fattig Dreng, der til en Be­
gyndelse gik Byærinder for Phister, naar Prøverne paa Theatret
om Formiddagen var endt. Fra denne beskedne Post avancerede
han til at blive en A rt groom for den feterede Kunstner og endte
med at være hans betroede Paaklæder — mere en Kammerat end
en Underordnet. Og da Theaterlysten saa var vaagnet i den unge,
smukke Christian Schmidt, tog baade Phister og hans Hustru sig
varm t af ham og aabnede endogsaa deres Hjem paa Hauserplad-
sen for ham. Han blev Plejesøn i Huset, og den store Skuespiller
læste med ham og vejledede ham paa alle Maader.
Det er vel neppe ret mange Nulevende, der har en klar E rin­
dring om Chr. Schmidt og hans altbesejrende Elskværdighed, hans
smukke, elegante Skikkelse, hans muntre L atter, bedaarende Hu­
mør og brillante Sangforedrag. Casino har aldrig ejet nogen El­
skerinde, der, i den Grad som Chr. Schmidt som Elsker, tilfreds­
stillede alle sceniske Fordringer baade i ydre og indre Egenskaber.
Og i det Hele kan man sikkert paastaa med Ret, at dette Thea-
ter bestandig har havt sin kunstneriske Styrke paa Sværdsiden.
C a rl H a g e n ! Hvilken ypperlig Skuespiller! Hvilket Omfang
i T alentet! Fint pointeret var hans Replik i Konversationsstykker
som „E t P a r t i P i q u e t “, hvor han erhvervede sig Beundrere blandt
Byens kræsneste, aandsdannede Publikum, — og bredt og saftigt
var hans Lune og uforlignelig hans D ialekt som Holbergs „ J e p p e “,
en Mesterfremstilling af højeste Rang, saa at selve Phister aabent
erkendte, at han i enkelte P artier af denne hans Glansrolle absolut
havde fundet sin Overmand i Hagen!
Fra den fjerne, gode Casinotid mindes man K n o b la u c h med
den tørre Komik, baade dygtig i det gamle Repertoire, som i
„ K a lif e n p a a E v e n t y r “, og i det moderne Lystspil, f. Ex. som
Overopvarteren i „L ad os s k i l l e s ! “, — H e ls e n g r e e n , populært
kaldet „gamle Gren“, i Modsætning til Familiens yngre Skud, der
var en af Theatrets S tøtter gennem mange, mange Aar, og som
med mageløs Paalidelighed og elskværdigt Humør forvaltede et
stort komisk Repertoire, — L a u r it z S ti g a a r d , der med større
Ret end nogen anden er bleven kaldt den sidste Romantiker, en
Skuespiller, der i en Menneskealder og mere var Københavner-
indernes sceniske Ideal af en Elsker, og som ved sin fine Dannelse
■og sin Skikkelses Noblesse hævede sig over det almindelige Niveau.
Hans A a g e i „M e s te r og L æ r li n g “ kom Digterens Figur næ r­
mere end nogen andens blandt de mange, der har forsøgt sig i
denne Rolle, og saavel i det brede Folkeskuespil —- „En f a t t i g
u n g M a n d s E v e n ty r “ f. Ex. — som i Operetten var han baade
sympathetisk og sand i sin Fremstilling, fjern fra alt usundt Lef­
leri. Selv da han var højt oppe i Aarene, bevarede han i en for-
bausende Grad sin ungdommelige Friskhed og Kunstbegejstring og
nød baade ved T heatret og i sit Liv som Menneske den mest ube­
tingede Højagtelse.
Endvidere A lb r e c h t , der i den lange Chr. An d e r s e n ’sk e
Regeringsperiode var sin Direktørs højre Haand, baade som trofast
og paalidelig Yen i de skiftende Tider, og som en Skuespiller,
der var T heatret til megen Nytte, mindre ved udpræget dram atisk
Talent end ved Besiddelsen af en ypperlig Sangstemme og fin
musikalsk Sans.
Endelig H o u g a a r d , en solid og dygtig Komiker, der særlig i
Bønderroller præsterede godt Komediespil.
Fra den Tid, der ligger det nuværende København nærmere,
bringer vi i dette Hefte Billeder af Skuespillere, som vil van-e i
ganske frisk Erindring, •—- først og fremmest S o p h u s N e um a n n ,
et Navn der ikke kan nævnes, uden at man med Beklagelse maa
tænke paa, at det ikke blev k ny ttet til vor nationale Scene, der
havde havt saa udmærket Brug derfor. Sophus Neumann vilde i
Holberg have skabt en Jeronimus ikke mindre frodig og ægte
komisk end A d o lf R o s e n k ild e s . Og hvilken guddommelig Spids­
borger i Hejbergs, Hostrups og Hertz’s Lystspil kunde vi ikke
have skaffet os i denne Skuespiller, hvis vidunderligt levende Re­
plik, hvis kaade, improvisatoriske Lune, der undertiden fristede
ham udover Grænsen, men som han forstod at tøjle, hvergang en
virkelig kunstnerisk Opgave tog ham fangen, og endelig, hvis
fremragende mimiske Evne gjorde ham til en Komiker af meget
høj Rang. Altfor sjeldent stod de Roller, der blev ham budt, i
værdigt Forhold til hans store Talent, og det er nærmest vemo­
digt at m aatte tilstaa, at det er Buffo-Figurer i Operetterne, .
hans straalende Fyrst A u ra n i „ L y k k e b a r n e t“, der først falder
En i Tanken, naar man dvæler i Mindet om Sophus Neumanns lange
sceniske Løbebane.
W il li a m P io var en Skuespiller, der blev sit Theater til stor
N ytte i mange Aar. Han besad i sin bedste Periode en næstén
utrolig A rbejdskraft, der gjorde ham anvendelig i de forskelligste
Rollefag. Han var en Dygtighed med et ufortrødent Humør og
en god Sangstemme, — begge blev de efterhaanden opslidt i
Theatrets trælsomme Tjeneste.
Med en særlig Glans omstraales i Casinos Historie C h r is ti a n
Z a n g e n b e r g ’s Navn. Zangenberg kom i 70’erne fra Provin­
sens Scener til Casino, hvor han debuterede som den ungeStu­
dent H a lli n g i Hostrup’s „En S p u rv i T r a n e d a n s “. Han
fandt øjeblikkelig Yej til Publikums H jerte. Hans smukke ld r e ,
hans Friskhed, lians behagelige Sangstemme, men først ogsidst
hans medfødte Elskværdighed gav ham en ikke ringe Lighed
med Chr. Schmidt.
Hvor var han ikke indtagende som den flotte Trommeslager i
„T am bo u r m aj o re n s D a t t e r “, som Christian i H. C. Ander-
sen’s „Ole Lukøje“ og som Oehlenschlägers „ A la d d in “ ! Og da,
han lod sig friste til at gøre Overgangen til det kgl. Theater,
— hvor var han da ikke køn og ungdomsfrisk endnu som Ham­
mer i „N e j“, som Snedkersvenden i „ A p r il s n a r r e n e “ og Herløv
i „ E v e n ty r p a a F o d r e j s e n “ ! Men — for alle disse glade
I ngersvende blev der i N ationaltheatrets Repertoire mindre og
mindre Brug, og efterhaanden som Zangenberg blev ældre, var
det tillige, som om Tiden løb fra ham. Eller var det maaske
ikke snarest Theatrets Skyld, at Publikum m aatte faa dette
Indtryk ? Hvorfor gav man ham ikke Opgaver, der passede for
de Evner, som han dog ogsaa udenfor sin Ungdoms Roller havde
lagt utvetydigt for Dagen, f. Ex. som Munken i „B ro d e r R u s “
og i flere andre K arakterroller?
Paa Spindesiden har Fru O da N ie ls e n for en Tid, under
hendes første Periode som Skuespillerinde, virket ved Casino,
men sin egentlige Virkekreds fandt hun paa Byens andre
Scener.
Frøken C a m illa L e rc h e var, som gamle Helsengreen og
Albrecht, et virksomt Medlem af Casinos Personale for et halvt
Hundred Aar tilbage.
Ogsaa om hende tør det vistnok siges, at hendes Dygtighed
var større end hendes medfødte Talent. Hendes Dannelse og
gode Kundskaber kom Theatret til udmærket Nytte i den daglige
Drift, og disse Egenskaber gjorde vel ogsaa hendes Fremstilling
af Dameroller baade troværdig og tiltalende.
Fru J o h a n n e K rum , en D atter af den forgudede Christian
Schmidt og kn y ttet i Ægteskab først til det kgl. Theaters ud­
mærkede Danser D a n ie l K rum , dernæst til Skuespiller H u n ­
d e r up, præsterede ligeledes i repræsentative Dameroller sin
bedste Kunst, der understøttedes af et meget smukt Ydre, hvil­
ket gælder ikke mindre om J u l ie L u n d , der som Fru S e c h e r
for en Tid vandt sig et stort Publikum ved sine temperam ents­
fulde, men altfor ujævne Fremstillinger baade i Lystspil og
Operette.
En absolut Primadonna ejede Casino for et længere Tidsrum i
Frk. T h o ra S c h w a rtz , senere Fru S c h w a r tz - N ie ls e n , der
mere end nogen anden var Københavnernes Kælebarn og af
N aturen var udstyret med Evner, der sikkert kunde have ført
hende vidt, saafrem t de var bleven dyrkede med fornøden Alvor.
Særlig i Operetten •— hvor ogsaa Frk. L o u is e L u d v ig s e n ,
senere Fru L a rs e n , i en kort Periode vandt Yndest — gjorde hun
sig udmærket gældende ved sine ypperlige Stemmemidler og sin
pikante Personlighed. —- -------
Det vestlige Hjørne af Amaliegade og St. Anna Plads optages
af det gamle „Prins Wilhelms Palæ “, der, efterat have været
Bolig for Landgreven af Hessen — Fader til Chr. den 9des
Dronning, Louise, som her har henlevet en Del af sin Ungdom —
m aatte se sit fornemme Navn ombyttet med det mindre vel­
klingende „Larsens Lokaler“. I de sidste Aar synes dog det
gamle Navn paany at skulle faa Borgerret.
Vi staar altsaa nu paa St. Anna Plads, et „amfibialsk“ Gade­
parti, der hverken dækker over det almindelige Begreb „Plads“
eller „Torv“, men nærmest er to Gader, der løber hver paa sin
Side af et indhegnet, langstrakt Terræn, som først i. det sidste
Aarti er kommen helt til sin Ret og virker pynteligt. Navnlig
den østlige Del af St. Anna Plads var i lange Tider skæmmet
fæ lt af Kasser og Ophobninger af al Slags Emballage, der n atu r­
ligvis skyldtes den overvældende Arbejdstrafik paa Kvæsthus­
broen, og som dannede en højst uskøn Baggrund for den af B.
V. B iss e n modellerede Statue af A d am Oe h l e ns c h lä g er,
som man i Okt. 1861 rejste i Flugt med Amaliegade, og som
man heldigvis i Okt. 1874, da den nyopførte danske Skueplads
skulde aabnes, skaffede en værdig Plads foran Theatrets Facade
som Pendant til Holberg-Monumentet.
K v æ s th u s b r o e n var fra først af en kort Bræddebro, hvis
Spinkelhed gav Anledning til et Politiforbud mod at befare den
med Hest og Vogn samlet. Hestene m aatte spændes fra, og
Vognene trækkes ud paa Broen foran de respektive Skibe.
Den nuværende Bro, hvis Fremkomst skriver sig fra Aarene
1877—78 er overordentlig solid, forsynet med Stenbro og baade
meget lang og meget bred — dog hverken bred eller lang nok,
idet den stærke Trafik bestandig gør Pladsmanglen følelig,
I Kvæsthusgaden, der hvor nu det forenede Dampskibsselskabs
Bygning er beliggende, laa i fordums Tid K v æ s t h u s e t, og ud
mod St. Anna Plads, skilt fra Kvæsthuset ved en Mur, saaledes
som man ser det paa vort Billede fra hine Dage, var det kgl.
Klædeoplag installeret, paa den Grund, der nu ligeledes optages
af Det forenede Dampskibsselskabs Bygningskompleks, med
Smøroplag i Kælderen, med Kontorer og private Beboelseslejlig­
heder. Da det kgl. Klædeoplag flyttedes, fik det sin Plads i
Rigensgade ligeoverfor Methodistkirken.
K v æ s t hu s et, der ifølge kgl. Resolution oprettedes i 1658, fik
oprindelig Plads paa Bremerliolm i det saakaldte „Sejlhus“,
hvoraf vistnok endnu en Rest staar bag Charlottenborg, — senere
havde det Lokale i Børnehuset paa Christianshavn, indtil det i
1684 henflyttedes til sin egen Bygning i Kvæsthusgade, og fik
efterhaanden mere og mere Karakter af Hospital og Fattighus.
F ra 1816 ophørte det at være Sygehus, og efter Børnehusets
Brand i 1817 blev Hovedbygningen indrettet til Straffeanstalt for
Kvinder og Sidefløjen for Mænd.
„D et f o r e n e d e D a m p s k ib s s e ls k a b “ er paa Initiativ af
Tietgen stiftet i December 1866, ved Sammenslutning af Landets
215