224 / 295
1. OKTOBER 1916
FØR OG NU
^
2. AARGANG N
r
. 19
D
et er liøjst forunderligt — og ikke saa lidt bedrøveligt — at
lægge Mærke til, i hvor ringe Grad den topografisk-historiske
Interesse er udbredt i Befolkningens store Masse blandt os Dan
ske. Til Gengæld tør man vistnok paastaa, at hvor den af N a
turen er tilstede, er den desto stæ rkere og intensivere, og at hvor
den vækkes tillive, tabes den ikke igen.
Den topografisk-historiske Interesse herhjemme, den, hvorpaa
„Før og Nu“ bygger, illustreres for den brede Befolknings Ved
kommende ju st ikke paa nogen smigrende Maade gennem de
Prøver, som de m ilitæ re M inisterier efter S tatistisk D eparte
ments Henstilling lod afholde for et P ar Aar siden over de dan
ske Værnepligtiges Kundskaber. Det var, saavidt vi véd, en
Menneskealder siden, en saadan Prøve var bleven anstillet, og
den forudsaas med en ret forstaaelig spændt Forventning. Den
Naa — lad det nu være, hvad det e r ! Men paa Spørgsmaalet
om, under hvilken Konge Danmark fik sin Grundlov, var der 1356
frem tidige Vælgere til vor høje Rigsdag, som fik Lejlighed til at
lægge en Vankundighed for Dagen, der virker nedslaaende. De
Fleste synes at have givet b lank t op, og en god Procentdel af
dem, der havde sam let Mod til en Besvarelse, havde holdt paa
Frederik den 3die og Christian den 5 te !
Det Spørgsmaal, der i vore Øjne alligevel gav det bedrøveligste
R esultat, var det, der krævede besvaret, hvem der er Danmarks
største Eventyrdigter. H ar H. C. A n d e r s e n væ ret vidende om
Sagen, har han vendt sig i sin Grav.
Der var nemlig her 1115 — tæ nk elleve Hundrede og femten
store, danske M andfolk! — som ikke vidste Besked. For Kuri
ositetens Skyld skal vi blot anføre, a t en E nkelt havde nævnet
I Tidsrummet 1861—1916 er Palæet gentagende bleven om bygget og gjort større.
-Pot. „Før og N u“ ved P. Elfelt.
Prins Vilhelms Palæ, Hj. af Amaliegade og St. Anna Plads 1916. —
afgiver, synes vi, en Maalestok, der ikke er daarlig at faa For
stand af.
I en interessant Artikel, som P rem ierlieutenant A a g e B re m e r -
h o lm har offentliggjort i „Illustr. Tidende“, siges det, a t S ta ti
stisk Departement var tilfreds med Prøvens Udfald. Departe
mentet, der naturligvis har større Kompetence og flere Forudsæt
ninger end vi til a t bedømme et saadant Forhold, maa vel have
gyldig Grund til sit optim istiske Syn. Æ rlig ta lt — vi for vort
Vedkommende finder R esultatet snarest forfærdende.
Man havde ladet 11450 Værnepligtige deltage i Prøven, der
bestod i forskellige Spørgsmaal, der skulde besvares, og disse
Spørgsmaal var, efter alm indelig Opfattelse, saa paafaldende lette,
a t man paa Forhaand vilde forsværge, at nogen normalt begavet
Skoledreng paa 14 Aar — endsige fuldvoxne Fædrelandsforsvarere
— ikke paa staaende Fod skulde være istand til at besvare dem.
Men — hør nu b lo t!
Paa Spørgsmaalet om, hvilken By i Danmark, der er den største,
var der „kun“ 44, der meldte Pas, og flere af disse 44 Uvidende
havde endda svaret L o n d o n !
Hr. J. C. C h r is te n s e n ! Endel havde nævnet D igtere, der ikke
engang var danske, — men enfin -— D igtere var d e !
Se, naar det staar saaledes til i Landet, vil man maaske sige,
at man har mindre Grund til at fortauses, n aar man, som vi,
næsten daglig høster E rfaring for, hvor ringe Interesse Folk kar
for selve den Plads, de lever paa, — selve det Hus, hvori de bor.
Men naar nu dette Hus, ved sin ærværdige Æ lde eller af flere
andre Grunde, ovenikøbet for Enhver skulde synes a t have en
Betydning langt udover det alm indelige, kan man alligevel ikke
undlade at studse over denne Mangel paa topografisk og
historisk
Sans.
Hvor ofte er det ikke hændt os paa vor Rundgang i Byen, at
vi har følt Trang til at vide Besked med et eller andet gannnelt
Hus, lære dets Historie at kende, A arstallet for dets Opførelse,
dets skiftende Ejere — kort sag t: dets Skæbne ned gennem Tf
derne, — men ofte, altfor ofte, er vi i saadanne Tilfælde løbe!
Panden mod en Mur af Uvidenhed og Ligegyldighed, saa at vi
har m aattet opgive enhver Efterforskning! De gamle Skøde
1
findes ikke, og selv om de maaske med en Smule Bekostning W
218