226 / 295
kunde fremskaffes, er Ejerne blottede for Interesse derfor, og
Lejerne — aa, Gud lijælpe os!
Yi har adskillige Gange ønsket at udtrykke, hvor skuffede vi
i denne Retning har følt os. Naar vi idag har givet efter for
Trangen, er det, dels fordi vi netop i den Bydel, som vi i Øje
blikket beskæ ftiger os med, har h aft særlige Vanskeligheder at
overvinde, dels i H aabet om blandt rette Vedkommende a t vække
den Interesse, hvis Mangel vi beklager.
Selvfølgelig gælder vor Beklagelse særlig Privatejendommene
i vor smukke, gamle By. Om de fleste af vore offentlige Byg
ninger og Pladser foreligger jo som Regel gode og fyldige Op
lysninger, selv om de ofte findes spredte og kun i fragm entarisk
Form. — —
1. OKTOBER 1916
2
. AARGANG Nr, 19
At Planen strandede var nærmest begrundet i politiske Forhold,
Og da G rundstenen omsider blev lagt til Garnisonskirken — nem
lig i 1703 — valgte man ikke Pladsen paa H jørnet af Adelgaden
og Dronningens Tværgade, men den nuværende ved St. Anna
Plads, der dengang var en Del af Amalienborgs Haveanlæg.
Garnisonskirken opførtes efter Tegning af D o m in ic o P ellj,
for en væ sentlig Del af det ovennævnte M ateriale, og den fik j
Marts 1706 sin højtidelige Indvielse under Navn af „D en Herre
Z e b a o th s K i r k e “. Døbefonten og Prædikestolen hidrørte fra
K apellet paa Sophie Amalienborg, men med K irkens øvrige Ud
styrelse gik det iøvrigt kun frem med Snegleskridt. A lteret kom
først til 18 Aar efter Indvielsen, Orglet 19 Aar efter.
Indtil 1819, altsaa i over et Aarhundrede, prædikedes der i
FØR OG NU
- ■
s.
f
■
■
L a a n t a f Haadhusriruseet,
Garnisonspladsen med Garnisons Kirke i Midten af 1859erne, efter Akvarel af Holm. Paa Billedet ses en „Handsome-cab“, 2-hjulet Kupé med Kusken
højt
tilvejrs bagude, som brugtes dengang og fremdeles bruges i England.
Før vi forlader St. Anna Plads, kunde vi ønske a t give vore
Læsere et Uddrag af G a r n is o n s k ir k e n s H istorie og vil da
henvise til, -hvad vi i et foregaaende Hefte allerede har bemær
ket, at den af „Garnisonen“ først benyttede Kirke var Slots
kapellet paa Sophie Amalienborg, der skaanedes ved den store
Slotsbrand 1689, som vi i samme Hefte skildrede indgaaende.
Garnisonens Trang til at have sin egen Kirke var im idlertid saa
stærk, at den m aatte imødekommes, og Christian den 5te tog da
den Beslutning paa H jørnet af Adelgade og Dronningens Tvær
gade at opføre den paa denne Grund, som i sin Tid var skænket
den hollandske lutheranske Menighed, men endnu ikke var bleven
udnyttet. Planen kom im idlertid ikke til Udførelse, u agtet Teg
ningen laa færdig, og forskellige Dispositioner allerede var trufne.
M aterialet havde man saaledes besluttet at ville tage fra det
brændte Sophie Amalienborg og fra Slotskapellet, der nedbrødes
8
Aar efter Slottets Brand. Ligeledes var det blevet approberet,
a t der skulde tillægges den eventuelle K irke nogle Bøder, som
‘Christianshavns K irke h id til havde oppebaaret.
den Herre Zebaoths K irke afvexlende paa Modersmaalet og paa
Tysk. Paa dette Tidspunkt fik den tyske Præ st sin Afsked, efterat
Kirken allerede 15 Aar tidligere var bleven Sognekirke.
K irken er opført af røde Mursten paa Granitsokkel, med korte
Korsfløje nærmest Korets østlige Ende. Over Kirkens vestlige
Gavl, hvor Hovedportalen findes, løfter sig et lille Taarn med
Kuppel. Det havde i det 18de Aarhundrede flere Gange været
paatæ nkt at opføre et højere Taarn med Spir, men Planen ble'
hver Gang opgivet. Kirkens udvendige Længde er 136 Fod, dens
Bredde i Korset
88
. Dens Indre, der er malet i lyse Farver, ha'
tøndehvælvede Lofter med Stukbaand, og langs alle Kirkens Vægge
findes Pulpiturer i to Stokværk, og paa hver Side af Alternichen
er der et Sakristi. A lteret er af forskelligt farvet Marmor med
Figurer og Relieffer af Korsfæsteisens Historie, forfærdiget al
D id r. G e rc k e n og skænket af H a n s B e n z o n og Hustru, hvis
Marmorbuster findes bag A lteret, og som begge er begravede
under Koret i Marmorkister.
I Koret findes fire Malerier, der forestille Korsfæstelsen, Grå'’'
220