209 / 295
2. AARGANG N r. 17
FØR OG NU
1
. SEPTEMBER 1916
Nr. 15 og Nr. 17 i Amaliegade, som i sin Tid udgjorde et samlet Palæ, men senere deltes i to, hvoraf det ene (tilvenstre) paasattes en Etage og ejes nu af
Etatsraad Jakob H egel; det andet ejes nu af fhv. Udenrigsminister Raben-Levetzau.
rede hele sin Formue til gudelige og samfundsnyttige Øjemed,
deriblandt 80,000 Rdlr. til det Kollegium i København, der bærer
hans Navn.
J o h a n O c k se n forlod „i Anledning af sin vidunderlige Frelse
fra Døden i Flammerne den 19de April 1089“, det Studiefag, han
hidtil havde dyrket, nemlig Lægevidenskaben, for at hellige sig
„den Gud mere velbehagelige Præ stegerning“.
Og endelig er der en k arakteristisk Overlevering om den senere
Overkammerherre og
Statsm inister
under
Chr. den
6
te C a rl
Ad o1p h v o n P ie s -
sen. Han overværede
den ulykkelige Fore
stilling som kongelig
Page og saa med For
færdelse baade sin Mo
der, sin Søster, sin
Tante og sin Fæ tter
omkomme i Luerne,
medens han selv, som
ved et Mirakel, und
gik Døden. At han
aldrig glemte sin lyk
kelige Redning, viste
han, da han i Januar
1705 som højtbedaget
Olding lod indbyde den
70 Aar gamle Rebsla-
iger B e r te l J a c o b s e n
M ø lle r, der havde
,væ ret Vidne til K ata
stro fen , til Taffel hos
1sig, for i Nærværelse
af mange fornemme
iHerrer ved Bertel Møl-
: lers Fortæ lling at op-
i friske Erindringen om den for ham saa betydningsfulde Dag i
i-sit Liv. —
i Sophie Amalienborg skulde ikke rejse ,sig af sin Aske. Efter
Branden er det Kongens Agt a t genopføre Slottet som et konge-
f ligt Lysthus, men sam tidig havde han andre og mere storstilede
i Planer. Han havde allerede ved sin Regeringstiltrædelse tænkt
fpaa at opføre et nyt Residensslot istedetfor Valgkongernes gamle,
uregelmæssige og uanselige Borg — et Slot for Arvekongerne, det
sidste Led i Enevældens hele Hofapparat. Og saa opstod Tanken
hos ham
0:11
at benytte Sophie Amalienborgs Grund til dette nye
Slot. Her kunde man forme Anlæget langt friere end paa Slots
holmen, hvor Kongeborgen efterhaanden var bleven klem t inde
mellem andre Bygninger, og alle de Ulemper, der er forbunden
med den successive Ombygning af et beboet Slot, vilde paa den
Maade svinde bort.
Men — det gik ikke efter Kongens Ønske. I sit Testamente
af 1698 skriver han,
at han paa Grund af
„Krigsuroligheder og
andre besværlige Kon
ju n k tu rer“ er bleven
hindret i at lade et
nyt kongeligt. Slot op
bygge, men da han dog
gerne ser, at hans Fo
rehavende til den sou-
veræne kgl. Regerings
„aere og anseende“
kunde fuldbyrdes, re-
kommenderer han til
„vorisz kiere Søn“ at
optage hans Tanke.
Og Aaret iforvejen har
han resolveret, at alt,
hvad der ved Nedbry
delsen af Kirken i det
nedbrændte Slot kan
benyttes, saavel af ind
vendige som udvendige
Prydelser, skal anven
des ved G a r n is o n s
k i r k e n s
Opførelse.
Denne Kirke paabe-
gyndtes i Juli 1703 og
indviedes 24.Martsl706.
Christian den 5tes Amalienborgdrømme skulde dog ikke heller
gaa i Opfyldelse under Sønnen Frederik den 4de, der vel havde
samme Lyst som Faderen til at bygge et nyt Residensslot, -
men han var uenig med sin Fader med Hensyn til dets Beliggen
hed. Han ønskede nemlig at blive paa det historiske Sted, paa
Slotsholmen. Han vilde bevare den gamle „Rede“, hvortil saa
mange af Landets dyrebare Minder knyttede sig.
Og saa laa da Terrænet omkring det ødelagte Sophie Amalien
LiHe Amaliegade i 1860erne, set fra St. Annæplads. (Læg Mærke til de brede og dybe Rendestene
med Rendestens-Brædderne over).
oak