199 / 295
2. AARGANG N
r
. 17
FØR OG NU
1. SEPTEMBER 1916
D
a Redaktionen har bragt i Erfaring, at Foreningen af
Toldembedsmænd, der har udgivet en Bog med Titel
„Kjøbenhavns Toldbod — fra de ældste Tider indtil vore
Dage“ — har følt sig brøstholden over, at vort Blad i
Nummeret for 1. Juni d. A. i Teksten har benyttet et min
dre Uddrag af nævnte Værk, uden at angive Kilden, skal
Redaktionen ikke undlade at beklage at saadant er sket,
ved en Misforstaaelse, for hvilken vi herved frembære
vor Undskyldning.
Red.
Rettelser
og
Notitser.
1
. Paa Billedet Side 157 angives Firmaet C.
Ferlews Trykkeri som boende paa Kongens Nytorv i 1870erne, hvil
ket er fejl, da Firmaet flyttede til Store Kongensgade i 1860erne.
2
. Paa Side 188 omtales Kaptajn Bruun; skal være Bruus!
3. P aa Side 169 henviser vi til et Billede, som vi agtede at
bringe i paagældende Hefte, forestillende det Hus paa Marmorplad
sen, som omtales i Ingeniør Foss Erindringer i „Mit Hjem“. Billedet
kom ved Forglemmelse ikke i Heftet, men gengives her Side 204.
4. Endelig er der indtruffet en meget beklagelig Fejl i første
Vers af Professor Bangs Festsang Side 188, som gør Verset ganske
meningsløst. I næstsidste Linie staar: „ til F r e m tid s D a a d h a n
ø v e s og h a n h æ r d e s “, i Stedet for: „for den og Kunsten Død
og Sygdom vige“.
Almindelig Hospitals Gaardsplads (Amaliegade) 1892.
Overlæge Halk.
V
i standser nu foran F ø d s e l s s t i f t e l s e n , der fik sin første
Begyndelse i Aaret 1750, idet Kongen „Intet hellere ønskede,
end a t den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og ofte
derpaa forekommende Fostrenes Ombringelse kunde forebygges, og
derfor bestemte, at der skulde være et Par edfæstede Jordemødre,
hos hvem ugifte fødende kunde føde hemmeligt“. Der lejedes et
Par Huse af en Jordemoder i Gothersgade tæ t ved Volden, og i
9 Aar, i hvilke der fødtes 2841 Børn, blev Fødselsstiftelsen her.
Men da Jordemoderen døde, flyttedes Anstalten i 1759 til Frede
riks Hospital, hvor den Pavillon, der laa nærmest Amalienborg,
overlodes til den. Et Par Aar senere skænkedes Fødselsstiftelsen
til det medicinske Fakultet, og den naaede snart til betydelig
Anseelse under de to første udmærkede Professorer B e r g e r og
S a x t o r pli. I 1787 flyttedes Fødselsstiftelsen til den nuværende
Bygning, der var skænket af Dronning J u l ia n e M a rie .
Fødselsstiftelsen var stadig forbunden med en Opfostringsanstalt
for nyfødte Børn, og i Aarene 1771—1774 fandtes paa Stiftelsen
en Kasse, hvori nyfødte Børn kunde nedlægges til det Offentliges
Forsørgelse. Men da den blev i høj Grad misbrugt, blev den ophævet.
Fra 1787 var Fødsels- og Plejestiftelsen forenede, og først i
1894 skete der en Forandring i Plejestiftelsens Forhold, hvorved
der vandtes Plads til Oprettelsen af en lille gynækologisk Afde
ling. Og vi vil endnu kun tilføje et Par Ord om den gennemgri
bende Betydning det fik, da Professor S t a d f e l d t i 1870 indførte
den antiseptiske Saarbehandling ved Fødslerne, idet Barselsfebe
ren, der i tidligere Tid havde krævet saa mangfoldige Ofre, fra
nu af for en væsentlig Del blev standset. Københavns Fødsels
stiftelse kom i Virkeligheden til at gaa i Spidsen for en ny Æ ra
for europæiske Fødselsinstitutioner. Dødeligheden sank pludselig
i en overvældende Grad — indtil 1—5 pro mille. Ja, i Aaret
1890 kunde det noteres, at ikke en eneste P atien t var død som
Følge af Feberen ! — — Vi fortsæ tter vor Vej op mod Frederi-
ciagade, hvor H jørnet optages af en smuk, gammel Gaard, der
navnlig efterat dens nuværende Ejer, E tatsraad G l u c k s t a d t , har
underkastet den en gennemgribende Restauration, gør et fornemt
og stilfuldt Indtryk.
Som bekendt førte Fredericiagade i tidligere Tid Navn af
B la n c o g a d e . Om Oprindelsen til dette mærkelige Navn fortæ l
ler K n u d L y n e R a h b e k i sine Erindringer, at da H jørnestedet
mod Bredgade var opført, henvendte Ejeren sig til Rahbek og
bad ham om et godt Raad med Hensyn til, hvad den nye Gade
burde kaldes. Rahbek bad om Betænkningstid og mente, at man
vel foreløbig kunde stille Sagen in b la n c o . Vedkommende fun
derede lidt over Vendingen „in blanco“ og fandt da ud, at Blan
cogade egentlig var et Navn, der havde en ganske flot Klang.
Og dermed var Gaden døbt.
Si non e vero e ben trovato.
Hvis
Historien ikke er sand, er den ialtfald godt funden paa. Og saa-
frem t en eller anden blandt vore ærede Læsere kan give en tro
værdigere Forklaring paa, hvorfra Navnet Blancogade stammer,
skal vi modtage Oplysningen med Tak. — —