S_FørOgNu_1916_2

200 / 295

1. SEPTEMBER 1916 FØR OG NU 2 . AARGANG Nr. 17
. Som Genbo til Fødselsstiftelsen laa i gamle Dage „Almindelig
Hospital“ — i daglig Tale kaldet „Almindeligheden“ — en Insti­
tution, hvis Betydning og Navn er trængt saa dybt ned i Byens
Bevidsthed, at „Før og
Nu“ ønsker at give en
særlig indgaaende Rede-
gOrelse for dens Virksom­
hed og dens H istorie. Og
vi ved da ikke bedre end
at give Ordet til den nu­
værende Borgmester L e h ­
m a n ir, der i lang Tid
som Embedsmand var k ny t­
te t til Institutionen, og
som i „111. Tid.“ i sin Tid
(1892), da „Almindelighe­
den“ flyttedes, skrev føl­
gende udmærkede, in struk ­
tive A rtikel:
„Et af Københavns mest
velkendte større Bygnings­
komplekser har nu udspil­
le t sin gamle Rolle og er
gaaet over paa h elt nye
Hænder. Allerede for et
halvt Aar siden forsvandt
den gamle „A lmindelig­
h ed“ i Amaliegade af
Folks Bevidsthed; naar nu
Haandværkerne begynder
at rum stere derude, vil
ogsaa Anstaltens æ rvæ r­
dige Mure miste deres alderstegne, men populære Ydre, og der­
med dette store Stykke København tilhøre de gode gamle Dage.
Det kan da have sin Interesse at kaste sit Blik tilbage paa
disse næsten 130 Aar gam-
og deres
0111 a t overføre Almindelig Hospital til den ovennævnte store
Kaserne. Im idlertid fandt flere Omordninger Sted ved det kø­
benhavnske Fattigvæ sen og dermed indenfor Hospitalets Mure1
saale:les sondredes endelio
1799 mere bestem t mellem
Syge- og Lemmeafdelin­
gen. Under Slaget paa
Rheden 1801 og Bombar­
dem entet 1807 aabnedes
H ospitalet for saarede og
kvæstede; der indbragtes
henholdsvis 72 og 137 Pa­
tien ter ved disse Lejlig­
heder. Flere mindre Ud­
videlser havde alt fundet
Sted; en større blev sta­
dig mere nødvendig, og
H ospitalet købte derfor i
1808 den op til dets egne
Bygninger stødende Duntz-
feldtske Gaard. Da Købe­
summen, 30,000 Rdlr., ho­
vedsagelig afholdtes af
det Legat, som Sukker-
raf fin adør Ladige havde
efterlad t Stiftelsen, fore­
slog Fattigvæ senets Direk­
tør a t kalde den nyerhver­
vede Ejendom „Ladiges
M inde“, en Benævnelse,
der dog aldrig trængte
igennem. Samtidig stille­
des der ogsaa større Krav til Stifrelsen; 1809 modtog den nemlig
en ny Klasse P atienter, de veneriske, som hidtil havde været
henviste til St. Hans Hospital, den nuværende Ladegaard. Der
oprettedes en Svovlrøg-
Laant af Aim. H ospital.
Almindelig Hospital (Amaliegade) forinden Nedrivningen. 1892.
Huntzfelclts Gaard.
Laant af Alm. Hospital.
Udsigt over Almindelig Hospitals Gaard og Have i 1880erne, set fra Taget paa Fr. VIIIs Palæ.
le Bygninger
Historie.
Hospitalets Oprettelse
besluttedes under Frederik
V, men bragtes først til
endelig Udførelse i Chri­
stian VIFs første Rege-
ringsaar. Medens Johan
Hartw ig E rnst Bernstorff
var Minister og Præces
for D irektionskommissio­
nen for Københavns F a t­
tigvæsen, blev Hospitalets
Opbyggelse besluttet og
forberedt i Aaret 1765;
man vilde samle i en stor
og ny Anstalt de mange
smaa Hospitaler og Syge­
stuer, der fandtes spredte
rundt om (Konventhuset
i Silkegade, Sjæleboderne
i Brøndstræde o. fl.), og
man valgte til Byggegrund
en Plads i det store ny
Amalienborgkvarter, der
netop først under Frede­
rik Y blev bebygget, og
hvor allerede Frederiks Hospital var rejst. Den 28. April 1766,
efter Kongens Død, blev Grundstenen lagt, og i Løbet af 3 Aar
opførtes Hospitalets Bygninger for en Sum af 87,000 Rdlr., Inven­
ta r m. m. iberegnet; den 9. April
1769 indviedes Hospitalets Kapel af
BisLop Harboe. Dets Belægning
var i Begyndelsen 16 sengeliggende
og 200 ikke arbejdsføre Lemmer
sam t 400 Personer, der ikke som
de førstnævnte Lemmer fik fuldt
Underhold, men kun Husly.
Hospitalets. K arakter forandredes
allerede noget i 1771, under Struen-
sees M inisterium, idet en kongelig
Anordning befalede, a t fattig e syge
ikke længere skulde behandles paa
Frederiks Hospital, men paa Almin­
delig Hospital, og skønt denne An­
ordning et Par Aar efter tilb ag e­
kaldtes, havde Lemmestiftelsen h er­
ved tillige faaet K arakter af Syge-
hospital og bevarede dette Præg
lige til Kommunehospitalets Opret­
telse. 1775—85 var Stiftelsen lands­
forvist til den den Gang nyopførte
Sølvgadens Kaserne, idet man under den store Handelsdriftighed,
som i de Tider besjælede Regeringen, havde fundet Almindelig
Hospitals Bygninger bekvem t beliggende for den grønlandske
Handels og Fiskefangsts Etablissement, til hvilket det derfor blev
overladt; man vil erindre, at der for et P ar Aar tilbage var Tale
Laant af Alm. H ospital.
Almindelig Hospitals Skomager- og Skræderværksted i Tagetagen
(Amaliegade).
ningsanstalt til Kur for
Hudsygdomme samt en
Søbadeanstalt, der bygge­
des en særlig Økonomibyg­
ning, og der indrettedes i
den Duntzfeldtske Gaard
et Apotek med særskilt
Laboratoriebygning og til
Brug for hele Københavns
Fattigvæ sen (indtil 1851).
Dernæst udvidedes Lem­
m eafdelingen yderligere i
1832 ved Købet af det
Duntzfeldtske Pakhus samt
1842 ved Opførelsen af en
Badebygning og 1850 af
en Cellebygning for sinds­
syge. Forskellige Begi­
venheder griber ind i Ho­
spitalets Historie, saaledes
en Barselfeberepidemi i
1846, under hvilken den
D untzfeldtske Gaard var
Fødselsstiftelsen,
og K rigsaaret 1864, da en
Del af Hospitalet anvend­
tes som Lasaret. Men
navnlig greb Koleraen Aaret 1853 stæ rk t ind i Hospitalets Ud­
viklingsgang. Den 6. Juni, i de Dage, da Koleraen begyndte her i
København, gjorde Fattigvæ sen-D irektionen Indstilling om en
Mængde Forandringer og Udvidel­
ser ved E tagetilbygninger m. m. paa
Almindelig Hospital. Men under
Koleraepidemiens stæ rke Fremgang
fraraadede Sundhedskollegiet disse
Planer; det erklærede, at Hospitalet
hverken som Syge- eller Lemmelio-
spital fyldestgjorde de Fordringer,
der m aatte stilles i sanitæ r og hu­
man Henseende, sam t at selv vidt-
gaaende Forbedringer af det gamle
næppe vilde afhjælpe Manglerne.
Der m aatte fordres en grundig Re­
form i hele Hospitalets Indretning,
navnlig en fuldstændigere Adskil­
lelse mellem de to Stiftelser, Syge-
og Lemmestiftelse, end den, der til
Dato havde fundet Sted. Imidlertid
rasede Koleraen stadig stærkere mel­
lem de ulykkelige Lemmer i den
store Stiftelse; af 467 angrebne døde
415, og Hospitalet var ligefrem Arne­
sted og Centrum for den frygtelige Epidemi: Forholdene var virkelig
saa fortvivlede og rædselsfulde som de skildres i Bergsøes „Fia
Piazza del Popolo“. Væsentlig paa Opfordring af Hospitalets nuvæ­
rende Overlæge, Dr. Brandes, nedsattes da en Kommission til Ovei-
vejelse af Hospitalets Forhold; om denne Kommission og dens Re