2. AARGANG N
r
. 7
FØR OG NU
1. APRIL 1916
Classens Have. Strandpromenaden.
V
i standsede i sidste Hefte af „Før og Nu“ ved Bommen, der
dannede Indgangen til Strandpromenaden.
E fter Omstændighederne dannede denne Standsning en meget
passende Overgang i vor Beskrivelse, idet den nævnte Bom var
Indgangen til et Enklave for sig, der nok kan fortjene sin egen
mere indgaaende Behandling.
Enklaven var nemlig den berømmelige „ C la s s e n s H a v e “, et
Navn, der i forrige Aarhundrede — navnlig i dets første H alv
del — var paa Alles Munde, og som for os paa mere end én
Maade har historisk Klang — baade i fædrelandshistorisk og kul
turhistorisk Forstand.
Men for mange af Nutidens Danske er Navnet vel ikke mere
end netop en Klang, og for dem vil det da ligge nær a t spørge,
hvorfra dette Navn har sit Udspring, hvad Classens
Have egentlig var og — i den af Tiderne ændrede
Skikkelse — i Ø jeblikket er.
Den Mand, der gav Classens Have Navn,
og som i Mindet for bestandig vil være
k n y ttet til disse forhen saa. skønne Ene
mærker, er J o h a n F r e d e r i k Cla s-
s e n , der i Aaret 1725 fødtes i en ret
tarvelig og ialtfald ret fattig Stand,
men som ved frem lagende Evner og
Vindskibelighed, frem for alt ved
en ubøjelig og sikkert ofte hen
synsløs Energi efterhaanden drev
det til a t stige fra Fattigdom
til Rigdom og i den forfænge
lige Rangforordning fra Kan-
celliraad til Generalmajor, et
drabeligt Spring, der i hine
Tider just ikke var alm indeligt.
Ogsaa hans Navn undergik i
Aarenes Løb en mærkbar For
vandling, fra det jævne C la u
s e n , gennem det allerede mere
vellydende Cla s en, til det ab
solut endnu fornemmere klingende
Cl a s s e n med to s’er, — i Ana
logi med den honnette Ambition i
vore Dage, der kan forføre æ rger
rige Medborgere til at kalde sig Hans
sen og Larssen for at betegne Forskellen
fra en ganske ordinær Hansen og Larsen,
-— Holbergs P eiter og Pér højlovlig Ihu
kommelse!
Generalmajor Classens Bedstefader hed Johan Clau
sen og var Organist i Sønderborg; hans Fader hed
Johan Frederik Clausen og var Organist i Kristiania.
Han selv fødtes i denne By og havde en Søster, der
døde meget tidligt, og en Broder, der var tretten Aar yngre, og
som i ydre Forstand drev det endnu videre end Johan Frederik,
for saa vidt som han før sin Død benaadedes med Elefantordenens
Insignier. Hans Navn var P e t e r H e r s le b C la s s e n. Men det
var væsentligt paa sin ældre og betydeligere Broders stærke
Skuldre, at han opbyggede sin Carrière.
Johan Frederik Classen bliver bestem t for Studeringerne. I
1741 dim itteres han i en saaledes meget ung Alder til Universi
te te t som Student og tager derefter fat paa Teologien. Hans
urolige Blod giver sig allerede i denne Periode tilkende. Han
vil affærdige sine teologiske Studier efter to Aars Forløb, hvilket
er en dristig Tanke. R esultatet bliver da ogsaa derefter. Han
opnaar ved sin Embedseksamen kun den ringe K arakter
non con-
temnendus,
men han er rigtignok til Gengæld knap naaet ud over
Drengealderen. Han er nitten Aar, den yngste cand. theol., Uni
versitetets Annaler kan fremvise.
Lysten har aabenbart her ikke drevet Værket, og han har da
ikke heller et Øjeblik tæ nkt paa a t ville benytte sin Værdighed
som Kandidat i Teologien. Han har sikkert som en god Søn
kun bøjet sig for Forældrenes Ønske om at se ham paa en P ræ
dikestol. Nu har han imødekommet dette Ønske og beder om
frie Hænder til at følge sin egen Lyst.
Ikke heller kan han, i Mangel af Prædikestolen, samstemme
med' deres Haab om at se ham træde i Faderens Fodspor og ved
at blive Organist fortsæ tte Familiens Traditioner.
Den gamle Clausen er i K ristiania Musiklivets Sjæl ved Midten
af det attende Aarhundrede, og han sæ tter ikke sit Lys under en
Skæppe, saasnart blot den ringeste Lejlighed tilbyder sig, saa at
det kan skinne. Da saaledes Frederik den 5te aflægger K ristiania
et Besøg i 1745, arrangerer Organist Clausen hver Dag „Musique“
til Hans Majestæts Middagstaffel, og vi vil, for Kuriositetens
Skyld, hidsætte et af de Poemer, som formaaede at inspirere ham
Dagen før Kongens Afrejse staar for Døren:
Sørger alle Nordens Stæder!
Klynker, klager, hyler, græder!
Sørger alt, hvad sørge k a n !
Thi vort Riges Ziir og S tytte
Færdig staaer at ville flytte
Fra vort Bjerge-pyntet Land!
Nej
det var ikke sunget for den unge Joh.
Fr. Classen’s Vugge, at han skulde udmærke
sig som Organist eller Præst. Hans flam
mende Æ rgerrighed havde sat sig større
Maal.
Kort efter at have absolveret sin
teologiske A ttestats, tiltræ der han,
saa vidt det paa dette Tidspunkt
er muligt at efterspore hans Veje,
en Volontørplads i Kommercekol-
legiet, hvilket ialfald klinger
højst sandsynligt. Det er i „Kom-
mercen“, i Handelsfaget, han skal
vinde sine Sporer. Det er som
Agent for forskellige Værker,
som Leverandør af m ilitære
Statsfornødenheder, at vi først
ser ham optræde.
Han kommer i et venskabeligt
Forhold til Admiral R o se n p a lm ,
i hvis Følge vi finder ham, da
denne høje Herre sammen med
Frederik den 5te i 1749 besøger
Kristiania. Og han viser allerede
i sin unge Alder den Evne, som hele
hans Liv igennem karakteriserer ham,
til at knytte fornemme og formaaende
Bekendtskaber, som han ved sit i høj
Grad charmerende Væsen forstaar at holde
fast og at udnytte til sin Fordel. Og beteg
nende er det, at det fortælles om ham, at han
lagde Grunden til sin Formue ved at optræde som
Fjerdemand ved tre gamle Geheimeraaders Spillepartier!
Hvorom alting er — efter bemeldte Norgesrejse er
Studiosus Clausen (endnu har han ikke faaet Kurage
til at forfine sit Fædrenenavn!) den, gennem hvem alle Forhand
linger angaaende et paatæ nkt Kanonstøberi i M oss foregaar.
D ette Faktum er ikke mindst interessant, naar man i T an
ken sammenholder denne Begyndelse med hans frem tidige store
og epokegørende Virksomhed ved Krudtmøllerne i F r e d e r i k s
væ rk .
E fter den ulykkelige Krig med Sverrig i 1658 og 1659 var
Danmark sikkert saa godt som blo ttet for Skyts og Artilleri-
materiel. Kanonstøberiet ved K ro n b o rg var ødelagt af Fjenden,
og C a rl G u sta v , der pietetsløs lod Kronborgs Klokker slæbe
over Sundet, har neppe skaanet, hvad han forefandt af det, der
kunde være hans Krigerfærd tjenligt.
Det er efter mange forskellige Oplysninger klart, at den unge
Classen har havt en stor Forretning i Egenskab af Leverandør
af Krudtbeholdninger. Men — han vilde ikke nøjes med at være
Mellemmand, han vilde selv være Fabrikanten.
Der er ingen Tvivl om, at lian har havt industrielle Anlæg et
eller andet Sted i Københavns umiddelbare Nærhed, hvor han da
bekvemt kunde modtage og bevare sine Leverancer af Krudt og
Kugler, og at Stedet har været ikke langt uden for Østerport,
fremgaar af hans Privilegiums Ordlyd. Og naar man erfarer
dette, falder Tanken straks paa „Classens Have“, der jo var belig
gende mellem Østerbrogade, Kastelsvejen og Stranden. P aa dette
73
Generalmajor
Johan Frederik Classen.
1725
—
1792
.