Previous Page  77 / 295 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 295 Next Page
Page Background

2. AARGANG N

r

. 7

FØR OG NU

1. APRIL 1916

Classens Have. Strandpromenaden.

V

i standsede i sidste Hefte af „Før og Nu“ ved Bommen, der

dannede Indgangen til Strandpromenaden.

E fter Omstændighederne dannede denne Standsning en meget

passende Overgang i vor Beskrivelse, idet den nævnte Bom var

Indgangen til et Enklave for sig, der nok kan fortjene sin egen

mere indgaaende Behandling.

Enklaven var nemlig den berømmelige „ C la s s e n s H a v e “, et

Navn, der i forrige Aarhundrede — navnlig i dets første H alv­

del — var paa Alles Munde, og som for os paa mere end én

Maade har historisk Klang — baade i fædrelandshistorisk og kul­

turhistorisk Forstand.

Men for mange af Nutidens Danske er Navnet vel ikke mere

end netop en Klang, og for dem vil det da ligge nær a t spørge,

hvorfra dette Navn har sit Udspring, hvad Classens

Have egentlig var og — i den af Tiderne ændrede

Skikkelse — i Ø jeblikket er.

Den Mand, der gav Classens Have Navn,

og som i Mindet for bestandig vil være

k n y ttet til disse forhen saa. skønne Ene­

mærker, er J o h a n F r e d e r i k Cla s-

s e n , der i Aaret 1725 fødtes i en ret

tarvelig og ialtfald ret fattig Stand,

men som ved frem lagende Evner og

Vindskibelighed, frem for alt ved

en ubøjelig og sikkert ofte hen­

synsløs Energi efterhaanden drev

det til a t stige fra Fattigdom

til Rigdom og i den forfænge­

lige Rangforordning fra Kan-

celliraad til Generalmajor, et

drabeligt Spring, der i hine

Tider just ikke var alm indeligt.

Ogsaa hans Navn undergik i

Aarenes Løb en mærkbar For­

vandling, fra det jævne C la u ­

s e n , gennem det allerede mere

vellydende Cla s en, til det ab­

solut endnu fornemmere klingende

Cl a s s e n med to s’er, — i Ana­

logi med den honnette Ambition i

vore Dage, der kan forføre æ rger­

rige Medborgere til at kalde sig Hans­

sen og Larssen for at betegne Forskellen

fra en ganske ordinær Hansen og Larsen,

-— Holbergs P eiter og Pér højlovlig Ihu­

kommelse!

Generalmajor Classens Bedstefader hed Johan Clau­

sen og var Organist i Sønderborg; hans Fader hed

Johan Frederik Clausen og var Organist i Kristiania.

Han selv fødtes i denne By og havde en Søster, der

døde meget tidligt, og en Broder, der var tretten Aar yngre, og

som i ydre Forstand drev det endnu videre end Johan Frederik,

for saa vidt som han før sin Død benaadedes med Elefantordenens

Insignier. Hans Navn var P e t e r H e r s le b C la s s e n. Men det

var væsentligt paa sin ældre og betydeligere Broders stærke

Skuldre, at han opbyggede sin Carrière.

Johan Frederik Classen bliver bestem t for Studeringerne. I

1741 dim itteres han i en saaledes meget ung Alder til Universi­

te te t som Student og tager derefter fat paa Teologien. Hans

urolige Blod giver sig allerede i denne Periode tilkende. Han

vil affærdige sine teologiske Studier efter to Aars Forløb, hvilket

er en dristig Tanke. R esultatet bliver da ogsaa derefter. Han

opnaar ved sin Embedseksamen kun den ringe K arakter

non con-

temnendus,

men han er rigtignok til Gengæld knap naaet ud over

Drengealderen. Han er nitten Aar, den yngste cand. theol., Uni­

versitetets Annaler kan fremvise.

Lysten har aabenbart her ikke drevet Værket, og han har da

ikke heller et Øjeblik tæ nkt paa a t ville benytte sin Værdighed

som Kandidat i Teologien. Han har sikkert som en god Søn

kun bøjet sig for Forældrenes Ønske om at se ham paa en P ræ ­

dikestol. Nu har han imødekommet dette Ønske og beder om

frie Hænder til at følge sin egen Lyst.

Ikke heller kan han, i Mangel af Prædikestolen, samstemme

med' deres Haab om at se ham træde i Faderens Fodspor og ved

at blive Organist fortsæ tte Familiens Traditioner.

Den gamle Clausen er i K ristiania Musiklivets Sjæl ved Midten

af det attende Aarhundrede, og han sæ tter ikke sit Lys under en

Skæppe, saasnart blot den ringeste Lejlighed tilbyder sig, saa at

det kan skinne. Da saaledes Frederik den 5te aflægger K ristiania

et Besøg i 1745, arrangerer Organist Clausen hver Dag „Musique“

til Hans Majestæts Middagstaffel, og vi vil, for Kuriositetens

Skyld, hidsætte et af de Poemer, som formaaede at inspirere ham

Dagen før Kongens Afrejse staar for Døren:

Sørger alle Nordens Stæder!

Klynker, klager, hyler, græder!

Sørger alt, hvad sørge k a n !

Thi vort Riges Ziir og S tytte

Færdig staaer at ville flytte

Fra vort Bjerge-pyntet Land!

Nej

det var ikke sunget for den unge Joh.

Fr. Classen’s Vugge, at han skulde udmærke

sig som Organist eller Præst. Hans flam­

mende Æ rgerrighed havde sat sig større

Maal.

Kort efter at have absolveret sin

teologiske A ttestats, tiltræ der han,

saa vidt det paa dette Tidspunkt

er muligt at efterspore hans Veje,

en Volontørplads i Kommercekol-

legiet, hvilket ialfald klinger

højst sandsynligt. Det er i „Kom-

mercen“, i Handelsfaget, han skal

vinde sine Sporer. Det er som

Agent for forskellige Værker,

som Leverandør af m ilitære

Statsfornødenheder, at vi først

ser ham optræde.

Han kommer i et venskabeligt

Forhold til Admiral R o se n p a lm ,

i hvis Følge vi finder ham, da

denne høje Herre sammen med

Frederik den 5te i 1749 besøger

Kristiania. Og han viser allerede

i sin unge Alder den Evne, som hele

hans Liv igennem karakteriserer ham,

til at knytte fornemme og formaaende

Bekendtskaber, som han ved sit i høj

Grad charmerende Væsen forstaar at holde

fast og at udnytte til sin Fordel. Og beteg­

nende er det, at det fortælles om ham, at han

lagde Grunden til sin Formue ved at optræde som

Fjerdemand ved tre gamle Geheimeraaders Spillepartier!

Hvorom alting er — efter bemeldte Norgesrejse er

Studiosus Clausen (endnu har han ikke faaet Kurage

til at forfine sit Fædrenenavn!) den, gennem hvem alle Forhand­

linger angaaende et paatæ nkt Kanonstøberi i M oss foregaar.

D ette Faktum er ikke mindst interessant, naar man i T an­

ken sammenholder denne Begyndelse med hans frem tidige store

og epokegørende Virksomhed ved Krudtmøllerne i F r e d e r i k s ­

væ rk .

E fter den ulykkelige Krig med Sverrig i 1658 og 1659 var

Danmark sikkert saa godt som blo ttet for Skyts og Artilleri-

materiel. Kanonstøberiet ved K ro n b o rg var ødelagt af Fjenden,

og C a rl G u sta v , der pietetsløs lod Kronborgs Klokker slæbe

over Sundet, har neppe skaanet, hvad han forefandt af det, der

kunde være hans Krigerfærd tjenligt.

Det er efter mange forskellige Oplysninger klart, at den unge

Classen har havt en stor Forretning i Egenskab af Leverandør

af Krudtbeholdninger. Men — han vilde ikke nøjes med at være

Mellemmand, han vilde selv være Fabrikanten.

Der er ingen Tvivl om, at lian har havt industrielle Anlæg et

eller andet Sted i Københavns umiddelbare Nærhed, hvor han da

bekvemt kunde modtage og bevare sine Leverancer af Krudt og

Kugler, og at Stedet har været ikke langt uden for Østerport,

fremgaar af hans Privilegiums Ordlyd. Og naar man erfarer

dette, falder Tanken straks paa „Classens Have“, der jo var belig­

gende mellem Østerbrogade, Kastelsvejen og Stranden. P aa dette

73

Generalmajor

Johan Frederik Classen.

1725

1792

.