Der var engang et hus
243
Trafikken igaden bestod mest af cykler og gående -bilervar der ikke
mange af.Gadelyset bestod af gaslamper. O m aftenen kom en mand med
en lang stang, hvor der sad en krog og med den trak han ien ring oppe på
lampen, som fikgassen og lyset tilatblusse op.
I huset ved siden af nr. 17-19 (modsat kirken) lå en købmand ikæl
deren. Man fik indtrykket af, at det var et mødested for gadens beboere.
Kvinderne sludrede o m dagen over deres indkøb, mændene mødtes der
efterarbejde og fiken høkerbajer ellerto. Ca. midt mellem Matthæusgade
og Vesterbrogade lå en slagterforretning. Her var vi med farmor for at
købe hestekød og svinekød tilfrikadeller. Men bortset fra,atvores farmor
ien årrække arbejdede ien blomsterforretning på Saxogade helt nede ved
Istedgade, husker vi ikke andre forretninger igaden.
Når man skulle ind tilfarmor, skulle man fra gaden ind gennem den
første port, som set med børneøjne var stor og venlig. På hver side af
portens vægge var 3 relieffer, som vistvar kopier af Thorvaldsen. Motiv
erne var noget med engle og de var hvide. Derefter kom man ind iførste
baggård, hvor skraldespandene stod. Det var spande af metal, firkantede
og med krydsbånd på siden. Skraldemanden kunne tage fatihåndtaget og
svinge spanden op, så den stod med bunden på skulderen og så bære den
ud tilvognen. Vores farvar en overgang skraldemand, det var et hårdt fy
siskjob. Senere blev han koksopbærer, det var ikke mindre hårdt.