StoreForventninger

244

Nete Balslev Wingender

Den næste port var mørk og lile. Derfra kom man ind ianden bag

gård. Man gik diagonalt over gården hen mod kirkemuren, hvor farmors

opgang lå som den sidste. Trappen var af træ, mørk og nedslidt, ge

lænderet var også af træ og havde tremmer. Der var to lejlighederpå hver

etage.

Når man kom ind i farmors lejlighed, kom man først ind i en lille

entré. Lige overfor yderdøren låtoilettet.Det var lillebitteog vi havde op

fattelsen af,atdetikke harværet der frastarten, men var installeretsenere,

måske ietklædeskab. Der var træk og slipmen ingen håndvask. Ved siden

af toilettet var køkken og soveværelse. De vendte ud mod den bagerste

baggård. Ikøkkenet var der etslidttrægulv, etgasbord med terrazzo, køk

kenbord og vask foran vinduet. Når vi hjalp farmor med at gøre rent,

måtte vi ikke ryste kluden ud af vinduerne fra køkken og soveværelse,

for hvis man tabte den, røg den ned ien smal gang, som sammen med

et plankeværk var adskillelsen mellem baghuset og huset iparallelgaden

Westend. Og der var ikke umiddelbart adgang tildette område.

Stuen vendte ud mod anden baggård. Der så man lige ind idet mid

terste hus. Men så man tilhøjre, så man muren ind mod kirken, og da den

kun nåede op tilca. 2. salshøjde, kom der etgodt lysind ihendes stue. Til

gengæld virkede det, som o m man så ned ien stormørk skakt, når man så

ligened

ellertilvenstre.Vi

husker, atnogle havde hængt vasketøjssnore ud

mellem husene med et hjultræk, så man kunne hænge tøjet op og trække

det ind igen, når det var tørt.

I farmors stue stod et spisebord imidten. Derudover havde hun en

skænk, en lænestol og en lille sofa med en hylde over, hvorpå der stod

nips. Man kunne næsten ikke se væggene for billeder. Det var både fa

miliebilleder og andre billeder, f.eks. et med H.C. Andersen, hvor der

rundt o m var små billeder med motiver fra hans eventyr. Hun havde

også en høj kommode, som hun brugte som et slags alter, når hun holdt

sine spiritistiske møder. Så lagde hun en hvid dug, som hun selv havde

broderet, over kommoden og satte lys på, og så var hun klar til at tale

med ånderne gennem bordbenet. Hvem der kom og hvor ofte hun holdt

spiritistiske møder, ved viikke.

Vi overnattede nogle gange hos farmor iweekenden og vi husker ty

deligt, hvordan man blev vækket søndag morgen af kirkeklokkerne fra

Apostelkirken.