52 / 249
50
Peter Henningsen
måtte da indtages udi et hospital til forilegning og pleje, når det først
ved forretning, som over dem, af kvartermestre og fattiges forstandere
blev at forfatte, blev befundne, at de virkeligvar fattige og nødlidende og
aldeles ingen venner havde, tilat komme dem tilhjælp; havde de venner
og sådanne gamle ikke havde nødig atbetle, og dog gjorde det, skulle de i
Børnehuset, ogikkeløslades,uden derligeledesblevstilletkaution fordem,
eller deres forflegning blev betalt tilBørnehusets kasse, hvor de ikke ved
deres arbejde har kunnet fortjene noget; thiuden således atantage sigden
virkelig fattige og elendige tilforsorg, og dog bringe bederiets hæmmelse
tildet yderste, da mange villekomme tilatsidde ude og dø ikrogene, som
ellerskunne gå tilen og anden barmhjertigibyen og fåvederkvægelse; det
synes atmeddrage ansvar, efterdi styrelsen af de fattigesvæsen kræver lige
såvel største barmhjertighed som streng økonomi.
Når hermed således blev forholdt ses der af, at derfor den civile etat
villefaldebyrder og besværligheder, samt store udgifternok ved atbestyre
og forsørge deres egne betlere og der under befindende fattige, skulle de
øvrige etater da ikke tage eksempel heraf, ligeledes at sørge for deres, da
kunne derudtænkes midler tilatmodtage dem, dog på sådanne vilkår, som
ikke måtte blive tilden civile etatskasses skade og fornærmelse.
Angående fogedernes forsvar og deres straf, som gør dem
forhindring i deres forretninger eller overfalder dem.
Såhøjfornøden som deresforretningerer,da de ejaleneholdebyen ryddelig
forbetlere på gaderne og for dørene, hvoraf publicum inkommoderes, og
ofte når de ikke giverdem noget, må høre grovheder og skældsord af dem,
men endog sådanne onde mennesker som under skin og foregivende af
at bede, begår grove tyverier ihusene, når de ser lejlighed, så højst biligt
[dvs.rimeligt] erdet,atde ideres saa dificile [vanskelige] forretninger, som
bringer dem mængden af pøblen med matroser og soldater tilfjender ved
deres koners og børns opbringelse, bliver tagne i bedste protektion og
forsvar, som og er bleven anset, og derom udgået og publiceret adskillige
højstpriselige anordninger nemlig:
1.)Plakaten af
6
tejuli1743 angående straf fordem, som gør fogederne
modstand, enten med hug, slag eller skældsord overfalder dem, de land-
militæretaten tilhørende 1ste og 2den gang med spidsrod. De søetaten
tilhørende med tamp på Holmen, de den civile etat tilhørende med atgå i
spansk kappe nogle dage.
Men dersom nogen antræffes 3ae gang, da at arbejde i citadellet i
3deår
,13
og de ilndbyggere, som understår dem at hindre fogederne ud i