58 / 249
56
Veter Henningsen
fælleds fortjeneste: Børn af klude sammensatte, som de ved indbringelsen
ieksaminationsmen, kastede fra siguden for døren, tilskræk for tilstede
værende, indtil (det) sås,hvad (det) var.
Unge udklædte som gamle; nogle med spektakuløse ben liggende på
gaderne til at opvække stor medlidenhed, og befundne aldeles uskadte,
men kødet indsnerpet med tynde bånd, så de ej kunne ses for kødets op
hævelse, og med skorper som blod og sår overstrøgne.
De meget gamle krøblinge, og sygelige betlere, hvis syn mest er til
medlidenhed, befandtes ved eksaminationen almindelig at være mindst
trængende, da de nød den bedste understøttelse, enten iugepengepension
ellervarlemmer iVartov
,14
Kvæsthuset og andre hospitaler, ellerihuse hos
deres børn, som godt forsørgede dem. -
Der o m kan læses meget og kunne gøres artige udtog af Betteleksa-
minationsprotokolien, som fortjente atbekendtgøres.
S. Hempel«.
J. C. Tode: Om foregivne krøblinge, tiggere, blinde
og flere (1783)
Johan Clemens Tode var en dominerende skikkelse i Oplysningstidens
medicinske verden, og utallige skrifter o m lægevidenskab m.m. er over
leveret fra hans hånd. I tidsskriftet
Nye Sundhedstidende
fra 1783 taler han
o m problemet med de mange tiggere ibyen, og kommer endda med en
løsning på problemet med det omkringsiggribende betleri. Hans løs
ningsforslag er modelleret efter »del-og-hersk-princippet«, og det er slet
ikke utænkeligt, at det kunne have gjort en vis virkning. Men o m det var
ønskværdigt, er straks en anden sag
.15
Om tiggertegn
»Den mangfoldighed af blinde, halte og vanføre, som vejen tilFrederiks
berg, tilkilden iDyrehaven og andre meget søgte steder er fulde af, op
vækker det ønske, at disse mennesker, som falder vor pung tilstor byrde,
kunne på en god måde bortskaffes uden at bruge voldsomme midler,
hvorved måske den uskyldige kunne komme tilatlide med den skyldige.
Iblandt de krøblinge osv., som tigger, er mange, der foregiver en
skavank, som de ikke har. Disse bør ikke leve af bedrageri og lønnes for
spilfægteri. At give dem almisse, er at forsynde sigimod den gud, som de