64 / 249
62
Peter Henningsen
pjalter ilde skjulte lemmer, de bulede, blodige og sønderslagne pander og
man hører stodderkongernes gruelige eder og forbandelser, læser ideres
øjne deres indvortes kogende had, og misfornøjelse over deres våbens
slette tilstand, samt inderlige attrå efter at føre samme slags morderiske
våben, hvormed vægterne på den lovformeligste måde skiller folk ved
liv og lemmer; så indser man lettelig, at noget ganske andet, end iver og
nidkærhed for lovenes efterlevelse, er det der besjæler dem; hvad dette
noget andet kan være, derom vildet følgende oplyse.
Den kunst at bestikke, som Rabner, for at udbrede almindelig oplys
ning, systematisk har afhandlet, har allerede længe været — teologerne må
sige, hvad de ville — mere nødvendig end
Pontoppidans Forklaring
selv for
et menneske, der træder ind på verdens bane, af hvad stand og vilkår,
han også er. Mennesket skal leve; det er naturens store bud; men statens
love, der er stærkere end naturens og ærens love, fordi de understøttes af
tvangsmidler, siger: D u må ikke fortjene ditbrød på en lovlig måde, med
mindre du har penge at tilkøbe dig denne rettighed med.
Så længe som forordninger, forbud, laugsartikler og andet mere
forbyder mig at fortjene mit brød på en lovlig måde, med det håndværk,
som jegharlært
;17
og sålænge jegmangler de fornødne penge forattilkøbe
mig min tilladelse, så længe må jeg enten sulte eller og ernære mig med
ulovlige midler. Her ikan man heller ikke nyde den fornødne sikkerhed,
med mindre den købes; men, når der udfordres en anselig større sum for
atskaffe mig en lovligend en ulovligtilladelse,hvem fortænker mig da o m
jegvælger den sidste? Her er det, foruden ved utallige andre lejligheder, at
man behøver den kunst atbestikke, og tak ske den almindelige oplysning,
der så fuldkommen er udbredt, at alle, en Fugl Føniks undtagen, lige fra
det hellige romerske riges øverste minister indtil den københavnske stod
derkonge, har lærtatkende penges vigtige kraft, tilietog andet tilfælde at
slåen krølle på lovene.
Jeg er ved en lejlighed kommet over et manuskript, som indeholder
tiggerkompagniets love, hvilket jeg herved vil lade aftrykke, og tror upå-
tvivlelig derved at fortjene mig mine læseres taknemmelighed, uagtet jeg
meget må beklage, atmanuskriptetvardefekt,og følgeligikke fuldkommen
har tilfredsstilletmin egen nysgerrighed. Her er manuskriptet.
1
.
Stodderkongerne, som er direktører for kompagniet, påtager sig også at
være assurandører, og at forskaffe enhver af interessenterne sikkerhed og